Sikkerhedsstyrelsen

Sådan rydder du op efter dit fyrværkeri

Del

Det nye år er skudt ind med en masse fyrværkeri rundt om i landet. Nu skal resterne ryddes op. Få her gode råd fra Sikkerhedsstyrelsen til, hvordan du sikkert får fjernet resterne af dit fyrværkeri fra nytårsfejringen.

Brugt fyrværkeri, der skal ryddes op.
Brugt fyrværkeri, der skal ryddes op.

Nytåret er overstået, og det er tid til at rydde op efter dig selv og dit affyrede fyrværkeri. Men resterne skal fjernes sikkert, og der er forskel på, hvad du skal gøre af brugt og ubrugt fyrværkeri samt fusere.

Sådan bortskaffer du brugt fyrværkeri
Fyrværkeri, som er skudt af, er almindeligt husholdningsaffald.

- Det er en god idé at feje det brugte fyrværkeri op på en skovl og komme i skraldespanden for restaffald. Men du skal være sikker på, at fyrværkeriet er helt slukket, før du smider det ud. Er du det mindste i tvivl, bør du hælde vand over det, siger Nicoline Zederkof Jensen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Sådan håndterer du ubrugt fyrværkeri
Fyrværkeri, som du ikke har fået fyret af, kan du vælge at opbevare hjemme hos dig selv og bruge det til næste nytår. I så fald må du ikke pakke fyrværkeriet ud eller fjerne beskyttelseshætten fra lunten.

Vær opmærksom på, at fyrværkeri skal opbevares tørt og ikke for varmt. Derfor skal det opbevares væk fra elektriske apparater og varmekilder. Det skal desuden stå udenfor børns rækkevidde.

Du må opbevare fyrværkeri med op til fem kg NEM derhjemme. NEM står for Netto Eksplosivstof Mængde og angiver, hvor meget krudt fyrværkeriet indeholder. Du finder oplysningen om NEM på fyrværkeriet.

Hvis du ikke ønsker at gemme fyrværkeriet til næste nytår, kan du aflevere det på genbrugsstationen som farligt affald. Tjek op hos din kommune, hvilke genbrugsstationer der tager imod farligt affald. Herefter skal du blot transportere det ubrugte fyrværkeri hen til genbrugspladsen, som da du transporterede det hjem efter at have købt det hos forhandleren. Du må transportere fyrværkeri med op til fem kg NEM.

Sådan skaffer du dig sikkert af med fusere
Sikkerhedsstyrelsen opfordrer til, at man fjerner en fuser, efter at den har ligget et stykke tid, så især børn og unge ikke bliver fristet til at forsøge at tænde den igen i dagene efter nytår. Men at fjerne en fuser er en voksenopgave, og man skal selvfølgelig være særligt varsom.

- Vent minimum en halv time, fra du forsøgte at tænde fyrværkeriet, til du fjerner det. Fej det op på en skovl, og kom det i en spand med vand. Så er du helt sikker på, at eventuelle gløder bliver slukket. Og husk beskyttelsesbriller, når du gør det, siger Nicoline Zederkof Jensen.

Fusere kan ligesom ubrugt fyrværkeri også afleveres på genbrugsstationen som farligt affald. Dog kan du også vælge at levere fuseren tilbage til forhandleren. Dermed bliver det forhandlerens ansvar at skaffe sig sikkert af med den.

Nøgleord

Kontakt Sikkerhedsstyrelsen

Pressetelefonen: 22 38 44 51
presse@sik.dk

Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

Produkter og tjenester skal være tilgængelige for flest mulige25.6.2025 09:25:36 CEST | Pressemeddelelse

Fremover bliver det lettere for forbrugere at anvende en række produkter og tjenester i hverdagen, også hvis man har en midlertidig eller permanent funktionsnedsættelse. Fra 28. juni 2025 er det et krav at leve op til EU's tilgængelighedsdirektiv og den danske tilgængelighedslov, og dermed kommer der nye krav til fx webshops, computere, betalingsterminaler og streamingtjenester. På nogle områder træder kravene i kraft straks, mens kravene skal anvendes på andre områder, efterhånden som der fx kommer nye udgaver af produkter i handelen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye