Nye vaner i Trekantområdet: Nu vasker vi tøj og lader elbilen om natten
Energikrise, høje energipriser og ny tarifering af transporten i elnettet har fået private forbrugere i Trekantområdet til at ændre elvaner. Især parcelhusejere har flyttet en del af deres forbrug væk fra ”kogespidsen” og i stedet til de billigere timer om natten. Det viser et udtræk fra TREFORs nye dataportal om elnettet i Trekantområdet.

”Vores data viser, at især parcelhusejerne i Trekantområdet har ændret vaner det seneste år. Elforbruget omkring spisetid er faldet med cirka 5-6 procent, og en del af forbruget er i stedet flyttet til nattetimerne, hvor der ses en stigning på op mod 18 procent. Det er formentlig vaskemaskinen, opvaskemaskinen og ikke mindst ladeboksen til elbilen, som mange har lært at tænde om natten, og det er vigtig viden, fordi vi hele tiden arbejder på at udbygge og styrke elnettet efter kundernes behov,” siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.
Parcelhusene er den største kundetype i TREFOR El-nets forsyningsområdet, og de bruger knap en tredjedel af strømforbruget i Trekantområdet. Derfor er det ikke uvæsentligt, når parcelhusejerne flytter deres forbrug, som det nu viser sig, at de gør.
I starten af 2023 indførte TREFOR El-net differentierede nettariffer, der er dyrest i den såkaldte ”kogespids” mellem klokken 17 og 21. Det skulle netop skabe incitament til at flytte en del af elforbruget til andre tider på døgnet, hvor der er ledig kapacitet i elnettet.
”Vi ser allerede nu en lille ”ladespids” om natten, hvor elforbruget er steget i forhold til året før. Der er ingen tvivl om, at det især skyldes opladning af elbiler. Det bliver spændende at følge, om ”ladespidsen” i fremtiden overstiger ”kogespidsen”, og hvordan vi så indretter elnettet og tariffer til det nye forbrugsmønster,” siger Per Sørensen.
Data for alle
Tallene stammer fra TREFORs nye portal, hvor data om elnettet ligger frit tilgængeligt for alle, der har lyst til at kigge nærmere på elforbruget i Trekantområdet. Her kan man blandt andet trække data ud fra kundetyper, geografi, årstid og adfærd.
Portalen er skabt i samarbejde med Center Danmark i Fredericia, som arbejder med innovation og frisættelse af data i forsyningssektoren. Formålet er at skabe rum for digitaliserede og datadrevne løsninger, der gavner den grønne omstilling.
”Med TREFORs frigivne data får aktører et bedre grundlag til at udvikle nye fleksible og intelligente løsninger til både private og erhvervslivet. Det er der i høj grad brug for, i takt med at den grønne omstilling også stiller større krav til elektrificering,” siger Søren Skov Bording, direktør i Center Danmark.
Alle kan kigge med i dataportalen på www.trefor.dk/elnet/data/ Det gælder, uanset om du skal bruge et datagrundlag til at udvikle en ny spændende idé, vil vide noget om forbrugsmønstre og trends, eller måske er nysgerrig på kapaciteten på nettet i dit lokalområde.
”Går man med tanker om at købe en elbil og få installeret en ladeboks derhjemme, så kan man med fordel bruge datakort til at tjekke, om der er kapacitet i elnettet, hvor man bor,” siger Per Sørensen.
Elinstallatører har pligt til at informere TREFOR El-net, når de installerer nye ladebokse og varmepumper, så netselskabet har mulighed for at tilpasse kapaciteten i det enkelte område.
Det er planen, at TREFOR El-net øst, der driver elnettet på Bornholm, skal været en del af portalen, så snart data er tilgængelig. Lige som det er planen er frigive data fra andre af TREFORs forsyningsområder.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Ann Warren, pressechef i TREFOR, på telefon 5115 2555
Søren Skov Bording, direktør i Center Danmark, på telefon 2340 8612
Om TREFOR
TREFOR Infrastruktur er en del af EWII Koncernen og består af infrastrukturselskaberne TREFOR Vand, TREFOR Varme, TREFOR El-net samt TREFOR El-net Øst.
Vores juridiske navn for forsyningsdelen af koncernen er TREFOR Infrastruktur, men i daglig tale er vi bedre kendte under navnet TREFOR.
TREFOR er forsyningsselskab for elnettet, vand og varme i Trekantområdet og for elnettet på Bornholm. Vi sikrer med fremsyn og rettidig omhu, at Trekantområdet kan tage rent vand, miljøvenlig fjernvarme og velfungerende elnet i Trekantområdet og på Bornholm med en høj oppetid hver dag.
Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
TREFOR lægger nyt højspændingskabel i Kolding by12.2.2025 10:27:35 CET | Pressemeddelelse
Det kommende halve år vil trafikken i perioder være påvirket på kortere strækninger på Skamlingvejen, Sydbanegade og Tøndervej i Kolding by, mens TREFOR anlægger en ny højspændingsforbindelse. Det meste af tiden vil strækningen være åben for trafik i begge retninger, men trafikanterne skal indstille sig på, at det af og til kan tage lidt længere tid at komme frem.
Strømafbrydelse i Middelfart natten til torsdag16.1.2025 10:54:37 CET | Pressemeddelelse
Hele Middelfart by var efter midnat torsdag den 16. januar uden strøm i en time.
Borgermøde om fjernvarme i Ødsted, Jerlev og Nr. Vilstrup15.1.2025 11:49:10 CET | Pressemeddelelse
Vejle Kommune og TREFOR Varme præsenterer muligheden for udrulning af fjernvarme i den sydlige del af kommunen. Første skridt er et borgermøde, hvor beboere kan få mere at vide om den grønne omstilling via fjernvarme.
Landis+Gyr skal udskifte 93.000 vand- og varmemålere hos TREFOR27.11.2024 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
De kommende år skal Landis+Gyr udskifte samtlige vand- og varmemålere hos forsyningsselskabet TREFORs kunder. De nye målere vil give forbrugerne i Trekantområdet detaljeret indsigt i deres forbrug.
I 40 år har Carsten Pedersen sikret forsyningen31.10.2024 13:15:00 CET | Pressemeddelelse
I 1984 blev han ansat som elektriker ved Fredericia Kommunale Elværk. Den 1. november fejrer Carsten Rosenberg Pedersen 40-årsjubilæum i det, som i dag er forsyningsselskabet TREFOR. Gennem fire årtier har han dedikeret størstedelen af sine vågne timer til at sikre beredskabet og forsyningen af el, vand og varme i Trekantområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum