Telia Danmark

Hos Telia handler julen også om genbrug

Del

Telia lancerer nu brugte mobiler i butikkerne med konceptet ”Pre-loved”. Med brugte telefoner til salg i en række Telia-butikker på tværs af landet sætter Telia for alvor strøm til den cirkulære tankegang, når kunder både kan sælge og købe brugte telefoner i en og samme butik. De brugte telefoner i Pre-loved-konceptet er gode for både pengepung og klodens ressourcer. Kunderne sparer typisk omkring 1.000 kr. pr. mobil, og Telia giver 24 måneders reklamationsret med i købet.

Med Pre-loved er Telia nu klar til at lange brugte telefoner over disken i 24 fysiske butikker i hele landet. Dermed bliver juletiden i år fyldt med gode priser på både nye og brugte telefoner.

”Vi kan se, at nogle af vores kunder gerne vil have muligheden for at vælge lidt grønnere løsninger, og med vores Pre-loved-telefoner kan vores kunder nu få en telefon, der er bedre for både planet og pengepung. Og for at sikre kunderne tryghed i købet følger der samme reklamationsret med som ved køb af en ny telefon,” siger Lone Hendriksen, direktør for Telias privatforretning.

Der er typisk omkring 1.000 kr. at spare ved at købe en brugt telefon frem for en ny af samme mærke og model.

Indtil nu har købet af brugte telefoner hos Telia kun være muligt online gennem konceptet ”Næsten Ny”, der altså nu skifter navn til Pre-loved. Salget af brugte mobiltelefoner er en vigtig del af Telias strategi om at være en relevant leverandør til hele familien samt at forfølge en ambitiøs bæredygtighedsagenda.

”Rigtig mange mobiltelefoner ender deres dage i en skrivebordsskuffe, selvom de sagtens kunne bruges i længere tid. Vi vil gerne være med til at få flere af de brugte mobiltelefoner tilbage i hænderne på de kunder, der går efter både at spare penge og sikre en bedre udnyttelse af klodens ressourcer,” siger Lone Hendriksen.

Den gennemsnitlige CO2-udledning for telefoner i Telias Pre-loved-sortiment ligger på omkring 70 kg over hele telefonens levetid. Tal, som klimakonsulenthuset Footprint Firm har regnet på for Telia, viser gevinsten ved at forlænge levetiden for en mobiltelefon. Hvis levetiden forlænges med fx 1½ år, vil den gennemsnitlige CO2-udledning pr. år for telefonen falde med omkring 33 %.

Gennemgribende kvalitetstjek

Før de brugte mobiltelefoner er klar til kunderne i Telias butikker, gennemgår de et grundigt kvalitetstjek. De bliver gennemtestet, ligesom de bliver professionelt nulstillet, og hukommelsen bliver slettet. Det sikrer, at telefonerne er fuldt funktionsdygtige, og kvalitetstjekket sikrer også, at mobilerne er i så god stand, at der følger 24 måneders reklamationsret med.

Hvor gamle og hvor brugte telefonerne er, kan variere. Men typisk har telefonerne blot været brugt af en enkelt ejer, og med den grundige kvalitetssikring vil det i mange tilfælde være svært at se forskel i forhold til en fabriksny telefon.

”Med salget af brugte telefoner i butikkerne vil det fremover være muligt for vores kunder at både se og røre de brugte telefoner inden køb, hvor det førhen kun var muligt at læse om dem og se billeder online. Sammen med reklamationsretten og mulighed for at tilkøbe mobilforsikring giver det en rigtig god tryghed i købet frem for at købe telefonen privat,” slutter Lone Hendriksen.

Fakta

En Pre-loved-mobil fra Telia er det, vi kalder Grade B. Det betyder, at mobilen har en god stand og evt. enkelte ridser, som man ikke lægger mærke til ved brug. Den har gennemgået en grundig kvalitetstest, der bl.a. sikrer:

  • At knapper, touch-skærm, kameraer, højttaler, mikrofon, batteri, opladning og wi-fi-forbindelse er i orden.
  • At alt tidligere indhold er slettet, og mobilen ikke er låst til et teleselskab.
  • At kunden kan tilkøbe Telias almindelige mobilforsikring. Dette er ikke en selvfølge for brugte mobiler, da kun mobiler af høj kvalitet kan forsikres.

Kontakter

Billeder

Links

Om Telia

I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.

Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.

Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.

Læs mere om os på telia.dk

Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark

Ny mobilnetværksmåling: Telia leverer på ambitionen om at tilbyde det bedste netværk til flest danskere26.4.2024 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse

I en ny netværksundersøgelse fra den uafhængige benchmarking-analysevirksomhed umlaut scorer Telias mobilnetværk med 979 ud af 1000 mulige samlet set det højeste antal point blandt alle danske teleselskaber. Resultatet skal ses i lyset af de seneste års omfattende opgradering af Telias netværk med ny, kraftfuld og mere energieffektiv 5G-mobilteknologi.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye