Dansk Metal: Permanent løft til ledige er en tidlig julegave
19.12.2023 10:21:46 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Det er glædeligt, at det nu bliver muligt at tage udvalgte faglærte uddannelser på 110 procent af dagpengesatsen. Listen skal dog udvides, så den afspejler arbejdsmarkedets behov.

Det er virkelig gode nyheder, at det fra januar 2024 er muligt for ledige at tage en lang række faglærte uddannelser og få 110 procent af dagpengesatsen. Det siger hovedkasserer i Dansk Metal, John Larsen, efter at loven netop er vedtaget:
– I Dansk Metal har vi arbejdet målrettet for at sikre, at den her ordning blev gjort permanent. Derfor er vi også svært tilfredse med, at det nu er sket. Når ledige kan få 110 procent af dagpengesatsen, når de tager bestemte uddannelser, så vil flere forhåbentlig også søge mod de faglærte uddannelser. Positivlisten hjælper både de ledige og samfundet, fordi vi får flere faglærte, som samfundet så desperat har brug for, siger John Larsen.
Positivlisten består af en række udvalgte uddannelser, hvor der enten er stor mangel på arbejdskraft, eller som bidrager til den grønne omstilling. En af uddannelserne på positivlisten er industritekniker, mens det også er muligt at blive smed.
Selvom der overordnet er tale om gode nyheder, er der dog også malurt i bægeret. For ledige kan ikke få ekstra dagpenge, hvis de vil uddanne sig til for eksempel klejnsmed eller køletekniker. Det stiller John Larsen sig uforstående overfor, for det er faggrupper, der er hårdt brug for flere af:
– Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, så skal der simpelthen uddannes flere klejnsmede og køleteknikere, end tilfældet er i dag. Hvem skal ellers sætte vindmøller op og skifte gasfyr ud med varmepumper? Derfor bør listen udvides, så den bedre rummer arbejdsmarkedets behov, siger John Larsen.
Kontakter
Jeppe Hee RømerPressekonsulent
Tlf:29 88 22 24jero@danskmetal.dkJohn LarsenHovedkasserer i Dansk Metal
Tlf:33 63 23 77jlar@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne16.3.2026 10:37:45 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter viser, at kunstig intelligens gør produktionen mere effektiv. Samtidig er der mange, der ikke bruger kunstig intelligens på arbejdspladsen, og det vidner om et stort potentiale for Produktionsdanmark, mener Dansk Metals erhvervspolitiske chef, Emil Drevsfeldt Nielsen.
Socialdemokratiet rammer plet med pensionsforslag5.3.2026 13:23:21 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser Socialdemokratiets forslag om, at unge lønmodtagere skal have den samme andel af livet på pension som ældre generationer.
Ny EU-plan skal sikre en stærkere europæisk industri og et mere sikkert Europa4.3.2026 14:15:33 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhed og arbejdspladser skal følges ad i den nye plan for fremtidens industri i EU, der netop er præsenteret.
Stor forskel på Øst- og Vestdanmark, når det kommer til unge fritidsjobbere26.2.2026 05:15:00 CET | Pressemeddelelse
Hver fjerde industrivirksomhed vest for Storebælt har ansat en ungarbejder. Det gælder kun for omkring 7 procent på Sjælland. Det viser en analyse fra Dansk Metal.
2035-plan: Forsvarsmilliarder skal skabe danske job24.2.2026 10:19:45 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal bakker op om regeringens investeringer i velfærd og understreger, at de historiske investeringer til materiel til Forsvaret også bør føre til arbejdspladser i Danmark. Der er råd til at genindføre store bededag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum