Færre danskere vil købe fyrværkeri
Danskernes interesse for privat affyring af fyrværkeri falder. Det viser nye tal fra Coop Analyse.
Danskerne bliver mere og mere tilbageholdne over for fyrværkeri, og kun hver femte af os (20 pct.) forventer at købe fyrværkeri til nytårsaften i år. Det skriver Månedsmagasinet Samvirke på baggrund af tal fra Coop Analyse. I 2022 gjaldt det knap hver fjerde (24 pct.).
I analysen svarer 23 procent, at deres husstand købte fyrværkeri i 2022. I 2021 var det tilsvarende tal 27 procent.
”Tallene tegner en nedadgående tendens og set over en årrække, er danskernes lyst til at købe fyrværkeri blevet mindre,” siger analysechef Lars Aarup.
Større opbakning til forbud
Samtidig mener mere end hver anden dansker nu, at der helt bør indføres et forbud mod privat affyring. 51 procent af de adspurgte erklærer sig ifølge Coop Analyse i 2023 helt eller delvist enig i, at der i Danmark bør indføres et forbud mod privat affyring af fyrværkeri, så det alene er professionelle fyrværkere, der tænder krudtet nytårsaften. Det er 6 procent flere end i 2022 og hele 11 procent flere end i 2019, da Coop Analyse stillede spørgsmålet første gang.
Fakta om affyring af fyrværkeri
Danske butikker må sælge fyrværkeri fra 15. december til 31. december ifølge en opdatering af lovgivning og regler omkring fyrværkeri fra 2014.
Som privatperson må du skyde fyrværkeri af fra 27. december til 1. januar. Det er en skærpelse af de tidligere regler, der tillod affyring af fyrværkeri fra 1. december til 5. januar. Resten af året er det ulovligt for privatpersoner at bruge fyrværkeri, og overtrædelse kan straffes med en bøde på 2000 kroner.
I 2024 fremsætter regeringen et lovforslag om, at privatpersoner kun må fyre fyrværkeri af fra 31. december til 1. januar, og at bødestraffen for at anvende fyrværkeri udenfor perioden hæves til 2500 kroner.
Om undersøgelsen fra Coop Analyse:
1.025 danskere har deltaget i undersøgelsen, der blev gennemført i slutningen af november 2023. Data er vægtet på køn, alder og geografi, og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i alderen 15-74 år.
Kontakter
Analysechef Lars Aarup, tlf.: 30 91 92 66 / lars.aarup@coop.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Coop sætter rekord i udlevering af pakker2.12.2024 10:45:00 CET | Pressemeddelelse
Efter Black Friday boomer det med pakker i Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount
Ny direktør for Lobyco19.11.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lobyco, der siden Coop stiftede det i 2020, er blevet en international succes inden for digital markedsføring i detailhandelen, skifter direktør. Adm. direktør Jan Madsen, der er en af skaberne af selskabet, har valgt at stoppe. Han afløses af Ole Buch, der i dag er Chief Technology Officer (CTO) i selskabet. ”Vi ser et meget stort potentiale i såvel en fortsat international ekspansion samt en fortsat udvikling af vores egen Coop app, som markedets førende digitale kommunikationskanal,” siger adm. direktør Thor Skov Jørgensen, Coop, der er bestyrelsesformand for Lobyco "Lobyco er et selskab, der i de seneste år har tiltrukket sig international opmærksomhed bl.a. fra en række kunder i flere dele af verden – og vi ser stor værdi i at videreudvikle Lobyco fremover,” siger Thor Skov Jørgensen. Coop appen slår løbende rekorder i brugen, hvor Coop netop har haft over en million transaktioner på én uge på selvbetjeningsplatformen, som kunderne i alle Coops kæder har taget særdeles godt imod.
To store brugsforeninger går sammen på tværs af landegrænser6.11.2024 11:30:04 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Brugsforening (FOB) investerer et tocifret millionbeløb i den færøske brugsforening Føroya Keypssamtøka (FK), og de to store selvstændige brugsforeninger indgår dermed et strategisk samarbejde. Sammen danner de et fælles selskab, hvor de hver ejer 50 procent, men med stemmemajoritet til Fredensborg Brugsforening.
Kvickly og SuperBrugsen i fornyet samarbejde med Disney om julens store samlealbum24.10.2024 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag 25. oktober begynder salget af et nyt Disney samlealbum og udlevering af nye samlemærker i samtlige af Coops ca. 300 Kvickly og SuperBrugsen butikker. Igen i år vil man kunne samle hyggelige samlemærker med motiver og scener fra masser af Disneys største film – selv Vaiana 2 som først har premiere til november, har fundet vej til samlemærkerne. For hver 100 kr. man handler i Kvickly og SuperBrugsen frem til og med 23. december, får man en pakke med 3 samlemærker – som kommer i flere former, både med og uden glitter- og hologram-lignende effekt. I det 50 siders farvestrålende samlealbum er der plads til 100 forskellige samlemærker, der er opskrifter og masser af hyggelige opgaver. “Vi så sidste år, hvor mange børnefamilier, der fik en positiv oplevelse med dette hyggelige samleprojekt. Derfor er vi glade for, at det er lykkes igen i år at indgå et samarbejde med Disney,” siger marketingchef Annette Bramsen, Kvickly/SuperBrugsen. “Coops kundefokus og enestående eksekveringsevne va
365discount Hinnerup bygger om og får Normal som nabo8.10.2024 09:03:17 CEST | Pressemeddelelse
365discount på Storegade 20 i Hinnerup bliver bygget om og udvidet til en større og mere tidssvarende butik. Ombygningen er så småt gået i gang, og den forventes af være færdig i slutningen af januar 2025. Butikken vil være lukket for kunder i fjorten dage i begyndelsen af januar. Butikschef Poul Bro Miltersen glæder sig til at slå dørene op til en forandret butik i det nye år, som vil give kunderne en forbedret indkøbsoplevelse. Han siger: ”Vi opgraderer butikkens indretning, og der kommer nyt inventar og nye kølemøbler. Sortimentet bliver udvidet med flere ferskvarer og mere frugt og grønt. Og så kommer der et selvbetjeningsområde, hvor man kan betale med både kort og Coops app.” Normal kommer til byen 365discount i Hinnerup får desuden ny nabo. I forbindelse med ombygningen bliver der plads til en Normal-butik ved siden af butikken, som åbner i løbet af foråret 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum