Dansk Kulturinstitut

Navnenyt: Ung ildsjæl bliver Dansk Kulturinstituts projektkoordinator i Georgien

Del

Fra 1. februar udvider Dansk Kulturinstitut sin indsats i Georgien med et nyt kontor i hovedstaden, Tbilisi. Simon Røn Dalsgaard bliver Dansk Kulturinstituts nye projektkoordinator – og træder ind i rollen med både praktisk erfaring og en historisk forståelse for arbejdet med kultur og identitet i EU’s østlige nabolande.

Simon Røn Dalsgaard - Foto: privat
Simon Røn Dalsgaard - Foto: privat

I disse år kan kulturens vigtighed og forandringspotentiale i Østeuropa ikke overdrives. Dansk Kulturinstitut er repræsenteret i EU’s naboskabsregion gennem programmer som Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus og Den Ny Demokratifond. Og nu tiltræder Simon Røn Dalsgaard som projektkoordinator i Dansk Kulturinstituts nyetablerede kontor i Tbilisi. 

Mange af de store spørgsmål i det georgiske samfund handler om identitet, polarisering og historiske traumer. Georgien har som samfund haft svært ved at finde ud af, hvordan de skal forholde sig til tiden under Sovjetunionen, aftrykkene årene har sat, og hvilken retning landet nu skal bevæge sig imod, fortæller nyansatte Simon Røn Dalsgaard:

”Kulturen er derfor central, både som formidler af de mange fortællinger fra fortiden, men også i skabelsen af nye fortællinger, hvori Georgien som land kan blomstre. Det er bl.a. gennem kulturen, at vi skaber og former fortællinger om, hvem vi er – og hvilke værdier vi som samfund sætter højest. Og det arbejde er ekstremt vigtigt i en region, hvor man mere end 30 år efter Sovjetunionens sammenbrud stadig taler om landene som værende "postsovjetiske".

Blaffetur førte til studieretning

27-årige Dalsgaard har en bachelorgrad i Østeuropastudier ved Københavns Universitet - og skal nu arbejde i den region, som er hans hjerte nærmest.

Han var første gang i Kaukasusregionen i 2017. Under sit sabbatår blaffede han tur-retur fra Danmark til Kasakhstan. På rejsen faldt han pladask for Georgiens natur og folk.  

Så meget, at han blev hængende halvanden måned i Georgien for at arbejde på et hostel i hovedstaden. Rejsen fik ham derefter til at søge ind på Østeuropastudier, hvor han nu har brugt de seneste år på at studere regionens kulturer, samfund og historie.

Interessen for regionen har også været drivende i hans arbejde som rejseleder i Kaukasus for rejseselskabet Viktors Farmor. I sommeren 2022 blev Simon blandt en af de første, som har vandret på tværs af Armenien, da han over en måned krydsede den nyåbnede Transcaucasian Trail på egen hånd. Med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har han desuden stået i spidsen for et frivilligprojekt i Georgien, som fokuserer på unges arbejdsrettigheder.

Det giver god mening, at Dansk Kulturinstitut nu styrker sin indsats i netop Tbilisi, fortæller Dalsgaard:

”Tbilisi er nærmest blevet et mikrokosmos af hele regionens mange udviklinger efter invasionen af Ukraine og konflikten mellem Georgiens nabostater Aserbajdsjan og Armenien. Der er siden sidste år kommet store grupper af ukrainske flygtninge og belarusiske aktivister til landet, men særligt også hundredtusindvis af russiske statsborgere. Disse har sendt leveomkostningerne i hovedstaden på himmelflugt og skabt store politiske spændinger i Georgien, der selv blev invaderet af Rusland i 2008. Rusland okkuperer stadig 20 pct. af Georgiens territorie. I den debat spiller kulturen en særlig rolle. På hver eneste gade i Tbilisi finder man politisk streetart, en fysisk manifestation af polariseringen. Ukrainske farver og EU-flag ses overalt på spraymalede støtteerklæringer til ukrainernes kamp og fordømmelser af Putin.”

”Danmark har en utroligt stærk tradition som foreningsland, og det giver os en unik mulighed og et unikt ansvar for at hjælpe andre. Danmark kan og skal ikke gennemtvinge lovændringer eller afsætte autokratiske ledere i regionen, men vi kan arbejde for, at befolkningerne har stærke og levende fællesskaber, hvori de kan organisere sig, få en stemme, og kæmpe for deres rettigheder. Dét er de vigtigste forudsætninger for, at befolkningerne i naboskabsregionens kan skabe varige og inkluderende demokratier og bygge en fremtid på egne præmisser.”


Camilla Mordhorst, adm. direktør for Dansk Kulturinstitut
”Simon afspejler alt det, vi gerne vil være i Georgien. Simon er drevet af en stor nysgerrighed, han er i bogstaveligste forstand ikke bange for at vandre på utrådte stier og knytter tætte forbindelser med de folk, han møder på sin vej. Samtidig skal man ikke undervurdere Simons store viden om regionen - med den voldsomme fortid og nutid. Simon kender allerede vores indsatser i regionen indgående og vil derfor straks kunne tage de næste skridt med vores lokale partnere ifht. udviklingen af civilsamfundet, demokratiet og skabe kulturudveksling og samarbejder mellem Danmark og Georgien.”

Kontakter

Billeder

Simon Røn Dalsgaard. Foto: privat
Simon Røn Dalsgaard. Foto: privat
Download
Simon Røn Dalsgaard. Foto: privat
Simon Røn Dalsgaard. Foto: privat
Download
I sommeren 2022 blev Simon blandt en af de første, som har vandret på tværs af Armenien, da han over en måned krydsede den nyåbnede Transcaucasian Trail på egen hånd. Foto: privat
I sommeren 2022 blev Simon blandt en af de første, som har vandret på tværs af Armenien, da han over en måned krydsede den nyåbnede Transcaucasian Trail på egen hånd. Foto: privat
Download

Om Dansk Kulturinstitut

Dansk Kulturinstitut har siden 1940 arbejdet internationalt med udvikling af kunst-, kultur- og samfundsrelaterede projekter. Via kunst og kultur ønsker vi at fremme interkulturel dialog og forståelse på tværs af landegrænser. Det er vores vision at vise, at udveksling af kunst, kultur og viden kan bidrage til håndteringen af globale udfordringer og være med til at styrke FN’s Verdensmål. Vi har hovedkontor på Vartov i København og afdelinger og indsatser i de østlige nabolande, i Østersøregionen og de baltiske lande, Tyrkiet, Indien, Kina og Brasilien.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Kulturinstitut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Kulturinstitut

Stor markering på Ukraines uafhængighedsdag: Festsalen på Københavns Universitet bliver fyldt med ukrainsk ånd og kulturel modstandskraft15.8.2024 12:17:05 CEST | Pressemeddelelse

Kendte ukrainske musikere og forfattere indtager scenen med de danske skuespillere Esben Smed og Kirsten Olesen, når Dansk Kulturinstitut, Københavns Folkeuniversitet og Ukraine House in Denmark sammen fejrer Ukraines uafhængighedsdag med en stor oplæsnings-, samtale- og musikbegivenhed i Festsalen på Københavns Universitet den 24. august. Målet er at styrke truet ukrainsk identitet og kultur, samt den gensidige forståelse mellem Ukraine og Danmark i en kritisk tid.

Dansk Kulturinstitut og Grundtvigsk Forum indgår samarbejde om at udbrede Grundtvigs tanker globalt30.5.2024 15:17:18 CEST | Pressemeddelelse

Man kan godt have dybe kulturelle rødder samtidig med, at man har udsyn og nysgerrighed på verden. Det er grundtanken i et nyt samarbejde mellem Dansk Kulturinstitut og Grundtvigsk Forum. Sammen har de planer om at udbrede Grundtvigs filosofiske tankesæt internationalt gennem workshops, undervisningsmateriale og foredrag. Første stop er Tyrkiet, hvor fokus er på børn og unge.

Internationalt gaming- og animationsprojekt engagerer unge fra det globale nord og syd i klimakampen27.5.2024 14:43:43 CEST | Pressemeddelelse

”Animated Engagement” er navnet på et nyt samarbejde mellem The Animation Workshop i Viborg og Dansk Kulturinstitut i Brasilien. Sammen har de udviklet et undervisnings- og udvekslingsforløb for danske og brasilianske studerende. Formålet er at engagere de unge i klimakampen gennem gaming, egenproducerede animationsfilm og brug af animation i undervisningssammenhænge. Projektet er støttet af GLOBUS – Puljen for Globalt engagement, Uddannelse og Samarbejde med 1,2 millioner kr.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye