Danmark er lykkedes med at få indført nye EU-regler om at lægge pant på tyske dåser
Reglerne skal sikre, at tyske grænsehandelsbutikker ikke længere må sælge pantfri dåser til danskerne. Dermed kan der sættes punktum ved 20 års dansk kamp for pant på tyske dåser.
De tyske grænsehandelsbutikker har igennem mere end 20 år solgt pantfrie øl og sodavand i dåser til danskerne. Dåserne ender ofte i den danske natur i stedet for i et pantsystem, hvor de kan blive til nye dåser.
Danmark har længe kæmpet for, at der skal pant på alle drikkevarer i Tyskland. Og det ser ud til at lykkes med den nye EU-emballageforordning, som miljøminister Magnus Heunicke i dag har stemt for.
”Vi har haft et stærkt ønske om at få løst problemet med de pantfri dåser fra de tyske grænsehandelsbutikker, der ender i vores natur. For vi bruger i forvejen for mange af klodens ressourcer, og vi skaber for meget affald. Det slider på vores jordklode, og det skader vores miljø. Derfor skal vi have de tyske dåser ind i et pantsystem, så de kan blive til nye dåser frem for at ende i vores natur. Det er godt, at vi nu ser ud til at få klarere regler for, at der altid skal opkræves tysk pant i Tyskland uanset, hvor dåserne sælges og hvem de sælges til,” siger miljøminister Magnus Heunicke og tilføjer, at de nye regler desuden sikrer bedre konkurrencevilkår for de danske butikker, særligt i Syddanmark.
I Rådets forslag, som i dag er blevet vedtaget, er reglerne blevet tydeliggjort, så der er juridisk klarhed om, at der ikke kan være nationale særregler i grænseregioner og dermed også, at der skal være tysk pant på, når en drikkevare sælges i Tyskland.
Nye krav ændrer ikke på det danske pant- og retursystem
De nye regler indeholder også nye krav til EU-landenes pant- og retursystemer. Regeringen har lagt stor vægt på, at kravene udformes, så der ikke skal ændres ved det danske pant- og retursystem, som er meget velfungerende. Samlet set er kravene endt med at ligne de krav, vi har i Danmark, og vi kan fastholde vores pant- og retursystem herhjemme med mindre justeringer.
”Danskerne er verdensmestre i pant. Faktisk afleverer vi 9 ud af 10 flasker og dåser til pantsystemet, så materialerne kan blive genanvendt. Vores pant- og retursystem fungerer godt, så det har været vigtigt for regeringen at fastholde det,” siger miljøministeren.
EU’s ministerråd skal nu forhandle med Europa-Parlamentet om en endelig aftale.
Yderligere oplysninger:
Pressekontakt til Miljøministeriet (kan ikke modtage SMS): Tlf: +45 2091 5901.
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Bestyrelsesformænd for de 15 naturnationalparker er nu udpeget6.5.2024 13:52:07 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med at nedsætte bestyrelser for de 15 planlagte naturnationalparker er i fuld gang, og 15 bestyrelsesformænd er nu udpeget.
Grøn aftale styrker kysten mod oversvømmelser3.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aftalepartierne bag Grøn Fond afsætter 150 mio. kroner til en kystpulje for at sætte tempo på klimatilpasningen og understøtte kommunernes kystbeskyttelsesindsatser. Puljen er målrettet de steder, hvor risikoen er størst og åbner inden sommerferien.
Akutpakke for vandmiljøet: Millionpulje til kommunerne skal fjerne flaskehals for lavbundsjorde26.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner en pulje på 32,8 millioner kroner, som skal hjælpe til, at lavbundsjorde hurtigere går fra landbrug til natur. Midlerne kan søges af kommunerne og er med til at fjerne forhindringer og forsinkelser i udtagning af lavbundsjorde.
PFAS-handlingsplan: Regeringen vil indføre dansk forbud mod PFAS i tøj og sko25.4.2024 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af en ny PFAS-handlingsplan foreslår regeringen at indføre et nationalt forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler. ”Vi skal gå foran i arbejdet for at begrænse PFAS ved kilden. Et nationalt forbud vil gavne vores sundhed og miljøet i Danmark,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Efter 20 års kamp: Nu kommer der pant på tyske dåser24.4.2024 13:20:16 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har kæmpet for en ny aftale, der sikrer pant på drikkevarer, der sælges i Tyskland. Det er nu en realitet, efter Europa-Parlamentet har vedtaget emballageforordningen. Reglerne skal sikre, at tyske grænsehandelsbutikker ikke længere kan sælge pantfri dåser til danskerne
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum