Når vi bliver ældre og overvægtige, får vi stofskiftesygdomme. Nu ved vi hvorfor
Fedme og aldring fører til højere risiko for sukkersyge og fedtlever. Nu har forskere fundet ud af, hvad der sker inde i cellerne, og hvad man potentielt kan gøre for at stoppe den dårlige udvikling.
Med alderen og med for mange kilo på sidebenene bliver kroppens celler ’stressede’. Der bliver simpelthen produceret for meget af den kemiske forbindelse, der kaldes ROS (reaktive iltarter), og det stresser cellerne.
Den stress resulterer i, at kroppen har større risiko for at få sukkersyge, og at kroppens ’brune’ fedt bliver omdannet til ’hvidt’ fedt, der hænger med overvægt. Og så fører det til større risiko for at få for meget fedt i leveren. Faktisk har 25 procent af den danske befolkning fedtlever , der er en af de hyppigste årsager til senere leversvigt og død i vestlige lande som Danmark.
"Der findes jo allerede virkelig god og billig medicin til sukkersyge, men jeg ser et stort potentiale i forhold til fedtlever, der er et af de største uløste medicinske problemer i dag"
- Professor Simon Bekker-Jensen
Men i et nyt studie udgivet i Science har professor Simon Bekker-Jensen fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet fundet ud af, hvad der sætter gang i den dårlige udvikling.
”Der er et protein ved navn ZAK-alpha, der ’sladrer’ til resten af stofskifte-systemet om, at cellerne er stressede. Det sætter gang i en kædereaktion, der udvikler sig til blandt andet fedtlever,” forklarer Simon Holst Bekker-Jensen.
Kan bane vej for ny medicin
I det nye studie beviser Simon Bekker-Jensen og hans kollegaer, at man ved at fjerne ZAK-alpha-proteinet kan undgå, at aldring og fedme udvikler sig til stofskiftesygdomme. Det gør at proteinet ikke kan ‘sladre’ til resten af stofskiftesystemet.
Det har de gjort ved at lave forsøg med mus og zebrafisk.
Hvad er fedtlever?
Fedtlever er den mest udbredte leversygdom i verden, og
omkring 25 % af den danske befolkning har fedtlever.
Fedtlever er i sig selv ikke farligt. Men tilstanden kan udvikle
sig til skrumpelever og i sidste endnu leversvigt. Skrumpelever
kan kun afhjælpes ved levertransplantation, og I Danmark dør
ca. 700 personer årligt af denne tilstand.
”De mus, hvor vi slukkede for ZAK-alpha-proteinet, var meget sundere end dem, der stadig havde det. I alderdommen var de også mere aktive og havde stærkere muskler. Og vigtigst, så havde de ikke udviklet de forskellige stofskiftesygdomme,” siger Simon Bekker-Jensen.
Men hvad siger et museforsøg egentligt om mennesker? En hel del, understreger Simon Bekker-Jensen:
”Mus er en rigtig god model for det menneskelige stofskiftesystem. I laboratoriet kan vi i høj grad modellere den moderne menneskelige livsstil med mangel på motion og en usund kalorierig diæt. Og når musene som konsekvens bliver overvægtige udvikler de langt hen af vejen de samme stofskiftesygdomme som man ser hos mennesker”.
Resultat fra det nye studie kan potentielt bane vej for ny medicin, der både kan behandle og forebygge stofskiftesygdomme, der følger af aldring og overvægt.
”Der findes jo allerede virkelig god og billig medicin til sukkersyge, men jeg ser et stort potentiale i forhold til fedtlever, der er et af de største uløste medicinske problemer i dag” siger Simon Bekker-Jensen og tilføjer:
”ZAK-alpha er et klassisk lægemiddelmål, som kan hæmmes med små molekyler. Derfor forventer vi også, at den nye viden vil vække interesse hos de mange firmaer som arbejder hårdt på at udvikle og teste medicin mod stofskiftesygdomme heriblandt fedtlever.”
Næste skridt er at lave kliniske studier, og det er der allerede en række klinikere, der har udvist interesse for.
Læs studiet i Science: ROS-induced ribosome impairment underlies ZAKα-mediated metabolic decline in obesity and aging
Kontakt
Professor Simon Bekker-Jensen
sbj@sund.ku.dk+45 20 20 49 93
Journalist og pressemedarbejder Liva Polack
liva.polack@sund.ku.dk
+45 35 32 54 64
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:35 32 54 64Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Banebrydende forskning kan føre til ny generation af vægttabsmedicin14.11.2024 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget et nyt mål for medicinsk behandling af overvægt, som ikke medfører kvalme eller tab af muskelmasse. Opdagelsen kan potentielt føre til udvikling af nye lægemidler til gavn for de millioner af mennesker, der lever med overvægt og type 2-diabetes.
Forskere udvikler nanofiberplaster til behandling af psoriasis12.11.2024 13:43:42 CET | Pressemeddelelse
Forskere på Københavns Universitet har udviklet en prototype på et plaster, der kan gøre behandlingen af psoriasis meget nemmere og mere effektiv. Teknologien bag har også potentiale til at kunne behandle andre inflammatoriske hudsygdomme.
’Vegetariske’ laks kan være vejen til bedre sundhed for mennesker og fisk15.10.2024 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vegetarisk foder til blandt andet laks skal hjælpe med at gøre produktionen af laks mere bæredygtig. Det kan give bedre fisk til aftensmaden, men viden om tarmflora kan også få betydning for mere bæredygtigt foder til andre landbrugsdyr.
Derfor stopper vi med at fake orgasmer15.10.2024 11:05:07 CEST | Pressemeddelelse
Når vi holder med at fake orgasme, kan det være et tegn på, at vi har fået en bedre seksuel kommunikation med vores partner, forklarer forskerne bag et nyt studie.
Vikingerne var del af globalt handelsnetværk med elfenben fra Grønland30.9.2024 11:00:19 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at vikingerne rejste over 6000 kilometer til Arktis for at jage hvalrosser. DNA-analyser afslører, at hvalroselfenben fra Grønland nåede Europa og sandsynligvis Mellemøsten gennem omfattende handelsnetværk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum