Når vi bliver ældre og overvægtige, får vi stofskiftesygdomme. Nu ved vi hvorfor
Fedme og aldring fører til højere risiko for sukkersyge og fedtlever. Nu har forskere fundet ud af, hvad der sker inde i cellerne, og hvad man potentielt kan gøre for at stoppe den dårlige udvikling.

Med alderen og med for mange kilo på sidebenene bliver kroppens celler ’stressede’. Der bliver simpelthen produceret for meget af den kemiske forbindelse, der kaldes ROS (reaktive iltarter), og det stresser cellerne.
Den stress resulterer i, at kroppen har større risiko for at få sukkersyge, og at kroppens ’brune’ fedt bliver omdannet til ’hvidt’ fedt, der hænger med overvægt. Og så fører det til større risiko for at få for meget fedt i leveren. Faktisk har 25 procent af den danske befolkning fedtlever , der er en af de hyppigste årsager til senere leversvigt og død i vestlige lande som Danmark.
"Der findes jo allerede virkelig god og billig medicin til sukkersyge, men jeg ser et stort potentiale i forhold til fedtlever, der er et af de største uløste medicinske problemer i dag"
- Professor Simon Bekker-Jensen
Men i et nyt studie udgivet i Science har professor Simon Bekker-Jensen fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet fundet ud af, hvad der sætter gang i den dårlige udvikling.
”Der er et protein ved navn ZAK-alpha, der ’sladrer’ til resten af stofskifte-systemet om, at cellerne er stressede. Det sætter gang i en kædereaktion, der udvikler sig til blandt andet fedtlever,” forklarer Simon Holst Bekker-Jensen.
Kan bane vej for ny medicin
I det nye studie beviser Simon Bekker-Jensen og hans kollegaer, at man ved at fjerne ZAK-alpha-proteinet kan undgå, at aldring og fedme udvikler sig til stofskiftesygdomme. Det gør at proteinet ikke kan ‘sladre’ til resten af stofskiftesystemet.
Det har de gjort ved at lave forsøg med mus og zebrafisk.
Hvad er fedtlever?
Fedtlever er den mest udbredte leversygdom i verden, og
omkring 25 % af den danske befolkning har fedtlever.
Fedtlever er i sig selv ikke farligt. Men tilstanden kan udvikle
sig til skrumpelever og i sidste endnu leversvigt. Skrumpelever
kan kun afhjælpes ved levertransplantation, og I Danmark dør
ca. 700 personer årligt af denne tilstand.
”De mus, hvor vi slukkede for ZAK-alpha-proteinet, var meget sundere end dem, der stadig havde det. I alderdommen var de også mere aktive og havde stærkere muskler. Og vigtigst, så havde de ikke udviklet de forskellige stofskiftesygdomme,” siger Simon Bekker-Jensen.
Men hvad siger et museforsøg egentligt om mennesker? En hel del, understreger Simon Bekker-Jensen:
”Mus er en rigtig god model for det menneskelige stofskiftesystem. I laboratoriet kan vi i høj grad modellere den moderne menneskelige livsstil med mangel på motion og en usund kalorierig diæt. Og når musene som konsekvens bliver overvægtige udvikler de langt hen af vejen de samme stofskiftesygdomme som man ser hos mennesker”.
Resultat fra det nye studie kan potentielt bane vej for ny medicin, der både kan behandle og forebygge stofskiftesygdomme, der følger af aldring og overvægt.
”Der findes jo allerede virkelig god og billig medicin til sukkersyge, men jeg ser et stort potentiale i forhold til fedtlever, der er et af de største uløste medicinske problemer i dag” siger Simon Bekker-Jensen og tilføjer:
”ZAK-alpha er et klassisk lægemiddelmål, som kan hæmmes med små molekyler. Derfor forventer vi også, at den nye viden vil vække interesse hos de mange firmaer som arbejder hårdt på at udvikle og teste medicin mod stofskiftesygdomme heriblandt fedtlever.”
Næste skridt er at lave kliniske studier, og det er der allerede en række klinikere, der har udvist interesse for.
Læs studiet i Science: ROS-induced ribosome impairment underlies ZAKα-mediated metabolic decline in obesity and aging
Kontakt
Professor Simon Bekker-Jensen
sbj@sund.ku.dk+45 20 20 49 93
Journalist og pressemedarbejder Liva Polack
liva.polack@sund.ku.dk
+45 35 32 54 64
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:35 32 54 64Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Flyvende dyr kan være nøglen til at bekæmpe næste pandemi28.3.2025 11:40:04 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse afslører de komplekse faktorer, der driver evolutionen af genomer. Data fra verdens største fuglegenom-database kan få betydning for forståelsen af, hvordan sygdomme tilpasser sig demografiske forhold eller klimaforhold,
Spis sundt midt i livet og øg chancerne for en sund alderdom25.3.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere har undersøgt sammenhængen mellem en sund alderdom og forskellige kostplaner. Særligt en plantebaseret kost med et begrænset indtag af sunde, animalske proteiner er associeret med en sund aldring.
Forskere slår alarm: Antibiotikaresistens kan spredes uforudsigeligt i naturen6.2.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at antibiotikaresistent DNA kan overleve på mineraloverflader som sandkorn or lerpartikler, hvilket kan føre til yderligere spredning af resistens til dyr og mennesker.
Danskerne er dårlige til at tale om sex: Her er forskningens råd til den gode samtale31.1.2025 05:50:00 CET | Pressemeddelelse
I næste uge er det "Uge Sex": 24 procent af den danske befolkning har svært ved at tale om deres ønsker i soveværelset. Den manglende samtale er skidt for vores sexliv og livsglæde – men det kan der heldigvis rådes bod på, siger forsker.
Eske Willerslev opdagede, at to gram jord kan fortælle os, hvordan fortiden ser ud. Det kan vi bruge i fremtiden23.1.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Professor Eske Willerslev fik som studerende idéen til at udvinde DNA direkte fra jorden. Det har ført til store videnskabelige gennembrud og etableringen af forskningsfeltet eDNA, der i dag får en af Danmark største videnskabelige anerkendelser, Villum Kann Rasmussens Årslegat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum