ELFORSK støtter energiprojekt med 7,6 millioner kr.
Et nyt projekt, der skal være med til at effektivisere energisektoren gennem digitalisering og sektorkobling, har netop modtaget tilsagn om støtte fra ELFORSK-programmet.

ELFORSK har til formål at fremme effektiv energianvendelse og fleksibilitetsløsninger inden for el og energi gennem data, digitalisering og sektorkobling i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn. Nu modtager et nyt projekt støtte fra programmet.
Energieffektive supermarkeder
Projektet ’Super-Integration’, med Teknologisk Institut som hovedansøger, har netop modtaget tilsagn om tilskud på 7,6 millioner kr. fra ELFORSK-programmet. Ved hjælp af nye algoritmer og digitale styresystemer vil projektet blandt andet bidrage til at optimere driften af supermarkeders kompressorer og solcelleanlæg samt sikre varmegenvinding til fjernvarmesystemet.
Ny ansøgningsrunde i 2024
ELFORSK modtog i efteråret i alt 10 ansøgninger om støtte på i alt 71,6 millioner kroner. Flere projektansøgninger viste både højt fagligt niveau og forskningsmæssig relevans. Dog har ELFORSK måtte afvise flere projekter i årets ansøgningsrunde på baggrund af lovgivningsmæssige formalia.
For at imødekomme projektansøgningerne og det presserende behov for udvikling af løsninger til den grønne omstilling har ELFORSK valgt at indkalde til en ny ansøgningsrunde, som forventes at åbne i januar 2024.
Den nye ansøgningsrunde skal give mulighed for, at projekter kan fuldende den dokumentation, som er afgørende for at modtage bevilling, samt at nye projektidéer søger ELFORSK.
Om ELFORSK
ELFORSK er for første gang i 2022 kommet på Finansloven, og har i den forbindelse fået ny administration og ændret strategisk fokus.
ELFORSK-puljen administreres i samarbejde mellem Energistyrelsen og Green Power Denmark og har til formål at fremme forskning og udvikling af løsninger for at øge effektiv energianvendelse og fleksibelt el- og energiforbrug.
Se også elforsk.dk for yderligere information om puljen og projektgalleri.
Kontakt
Wickie Lassen Agdal, Fuldmægtig i Energistyrelsen
wbl@ens.dk, +45 33 92 92 73
Claus Meineche, Kontorchef i Energistyrelsen,
clme@ens.dk, +45 33 92 77 93
Kontakter
Pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Udbud skal bidrage til at fylde gaslagre før vinteren8.7.2025 14:55:16 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har bedt Gas Storage Denmark igangsætte et udbud, så Danmarks to underjordiske gaslagre bliver fyldt mere op forud for vintersæsonen.
Havvindmølleparkerne Nysted og Middelgrunden kan fortsætte med at producere grøn strøm27.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har meddelt de to ejerkredse af Nysted Havmøllepark syd for Lolland og Middelgrunden Havvindmøllepark i Øresund, at de får forlænget deres tilladelse til elproduktion. Dermed er der mulighed for, at de to havvindmølleparker kan producere strøm i henholdsvis ti år og 25 år frem i tiden.
EUDP støtter ny grøn energiteknologi med 327 millioner kroner24.6.2025 09:01:34 CEST | Pressemeddelelse
Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram har udmøntet tilskud til en række nye innovative energiprojekter. Der er i alt uddelt 327 millioner kroner til 40 projekter, der vil udvikle og demonstrere ny energiteknologi. Samtidig bliver der åbnet op for nye ansøgninger.
Forlænget levetid for havvind på Samsø: Energistyrelsen giver tilladelse til at producere strøm i yderligere 10 år3.6.2025 09:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har godkendt, at elproduktionstilladelsen for Samsø Havvindmøllepark bliver forlænget med ti år. Det er første gang i Danmark, at en ældre havvindmøllepark får forlænget sin levetid. Energistyrelsen har samtidig truffet afgørelse om brug af EU’s nødforordning, så tilladelsesprocessen bliver forkortet.
Projekter med havvindmølleparker kan fortsætte: Energiklagenævnet stadfæster afgørelser om etablering af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt23.5.2025 13:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Etableringen af Lillebælt Syd Vindmøllepark og Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark kan fortsætte inden for de oprindeligt tilladte rammer. Det står klart efter, at Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens afgørelser om at give bygherre tilladelse til etablering af projekterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum