Lidl Danmark

Lidl donerer overskudsmad til udsatte børn og voksne i julen

Del

Efter lukketid den 23. december henter frivillige fra Blå Kors Danmark mad i en række af Lidls butikker. Maden skal sprede juleglæde hos udsatte familier og enlige.

Dagligvarekæden Lidl donerer igen i år mad til Blå Kors Danmarks sociale tilbud.
Dagligvarekæden Lidl donerer igen i år mad til Blå Kors Danmarks sociale tilbud.

Julen varer længe og koster mange penge. Sådan lyder det slutteligt i en kendt julesang og er samtidig også en oplevelse, som mange danskere kan nikke genkendende til. Særligt dem, hvor pengene i forvejen er små.  

Derfor donerer dagligvarekæden Lidl igen i år mad til Blå Kors Danmarks sociale tilbud. Det betyder, at den mad, som er i overskud, når butikkerne lukker ned lillejuleaften, bliver givet videre til familier og enlige voksne, der er i forskellige udsatte livssituationer. 

Det er blandt andet familier, som er økonomisk trængte eller er presset af sygdom eller sociale udfordringer samt brugere af væresteder og botilbud, hvor for eksempel ensomhed, hjemløshed og misbrug fylder i hverdagen. 

"Julen er forbundet med rigtig mange bekymringer for familierne. Om de har penge nok til at give deres børn den jul, de drømmer om, eller om de overhovedet har nogen at holde jul med. Maden, som Lidl donerer, er i den grad med til at sprede smil, håb og glæde i juletiden," siger Morten Skov Mogensen, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark. 

Forsøder juletiden for familier

Den 23. december, når Lidls butikker lukker ned inden helligdagene, kan de frivillige fra Blå Kors' familienetværk, væresteder, botilbud og terapitilbud til børn, Barnets Blå Hus, hente den mad, som er i overskud. Det kan blandt andet være frugt, grønt, brød og mejeriprodukter, som ikke kan holde sig og ellers ville blive smidt ud.

Maden bliver derefter fordelt i poser og udleveret til familierne op mod jul til at forsøde juledagene. Det er et initiativ, som giver rigtig god mening, fortæller Jens Stratmann, som er adm. direktør i Lidl Danmark:

“Jeg vil gerne takke Blå Kors og deres mange dedikerede frivillige samt vores dygtige butikspersonale for endnu en gang at gøre det hele muligt,” siger Jens Stratmann og fortsætter:

“I Danmark har vi en tradition om at samles om måltidet, og det forstærkes i juletiden. Vi er derfor glade for og stolte over, at overskudsmad fra vores butikker kan være med til at sprede juleglæde hos de mest trængte familier og socialt udsatte i Danmark.”

Lidl og Blå Kors har siden 2017 samarbejdet om at mindske madspild til fordel for socialt udsatte danskere. Derudover støtter Lidl blandt andet også Blå Kors' ferielejre for børn og unge gennem en række initiativer og indsamler julegaver til børn fra familier med alkohol- og stofmisbrug. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Dagligvarekæden Lidl donerer igen i år mad til Blå Kors Danmarks sociale tilbud.
Dagligvarekæden Lidl donerer igen i år mad til Blå Kors Danmarks sociale tilbud.
Download
Dagligvarekæden Lidl donerer igen i år mad til Blå Kors Danmarks sociale tilbud.
Dagligvarekæden Lidl donerer igen i år mad til Blå Kors Danmarks sociale tilbud.
Download

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Lidls tøjkollektioner har før ramt plet – nu lander ny Lidl-Trek-kollektion i butikkerne20.6.2025 14:33:43 CEST | Pressemeddelelse

Dagligvarekæden Lidl har lanceret en ny Lidl-Trek-kollektion i alle danske butikker inspireret af et af verdens bedste cykelhold. Kollektionen henvender sig til både hverdagscyklister og sportsentusiaster og lander midt i en sommer præget af Mads Pedersens etapesejre i flere af forårets løb samt weekendens afholdelse af Copenhagen Sprint, hvor Lidl er Official Fresh Food Partner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye