Årets initiativprisvinder sætter smagen af Bornholm på verdenskortet

Del

Hos Bornholms Andelsmejeri a.m.b.a. går grøn omstilling, vækst og international anerkendelse hånd i hånd. Det bliver nu belønnet med DI Bornholms initiativpris 2023, som mejeriet modtager for sit vedvarende bidrag til innovation, produktudvikling og bæredygtighed.

Michael Almeborg (tv.), regionalforeningsleder for DI Bornholm og borgmester Jacob Trøst (K) overrækker DI Bornholms initiativpris 2023 til Per Olesen (th.), adm. direktør i Bornholms Andelsmejeri a.m.b.a.
Michael Almeborg (tv.), regionalforeningsleder for DI Bornholm og borgmester Jacob Trøst (K) overrækker DI Bornholms initiativpris 2023 til Per Olesen (th.), adm. direktør i Bornholms Andelsmejeri a.m.b.a.

Bornholms Andelsmejeri a.m.b.a. er en førende aktør inden for mejeribranchen, der leverer mælke- og osteprodukter af høj kvalitet til både ind- og udland. Virksomheden er kendt for deres innovative tilgang til produktudvikling og engagement i bæredygtighed til gavn for både forbruger og miljø.

DI Bornholms initiativpris anerkender virksomhedens konstante stræben efter at forny sig og ekspandere på nye markeder samt deres dedikation til at reducere CO2-udledningen i samarbejde med de bornholmske mælkebønder.

- Initiativprisen er en hyldest til Bornholms Andelsmejeri’s indsats for at fremhæve øens unikke kulinariske arv og bidrage til lokal vækst og arbejdspladser. Vi er i DI Bornholm stolte over at kunne anerkende mejeriets indsats og bidrag til det bornholmske samfund, siger Michael Almeborg, regionalforeningsleder for DI Bornholm

Smagen af Bornholm – i hele verden

Bornholms Andelsmejeri a.m.b.a. er en af de fødevarevirksomheder på Bornholm og har bidraget væsentligt til opmærksomheden omkring bornholmske fødevarers høje kvalitet. I dag er gourmetprodukter fra Bornholm med deres unikke smag af klipper, hav, vind og sol nu kendt - ikke blot i resten af Danmark, men i resten af verden.

Mejeriets fokus på at tilpasse deres produkter til forskellige markeder har været afgørende for deres succes og har skabt anerkendelse og efterspørgsel efter mejeriets produkter og over hele kloden. Bornholms Andelsmejeri har for nylig fokuseret på eksport til Sydamerika, hvor de har udviklet oste, der matcher smagspræferencerne i regionen. Desuden har mejeriet udviklet en række oste, der appellerer til det græske marked. Initiativer, der demonstrerer mejeriets evne til at tilpasse sig forskellige kulturelle præferencer og skabe produkter af høj kvalitet til forskellige markeder.

- Bornholms Andelsmejeri har udvist eksemplarisk lederskab i at udvikle bornholmske fødevarer af høj kvalitet, der appellerer til både lokale og internationale forbrugere. Mejeriet leverer bornholmske smagsoplevelser til hele verden, og deres bidrag til øens omdømme som producent af gourmetprodukter er uvurderligt, siger regionalforeningsleder Michael Almeborg.

Mindre CO2-aftryk og grøn omstilling

I et bemærkelsesværdigt skridt mod bæredygtighed har Bornholms Andelsmejeri taget drastiske tiltag for at nedbringe CO2-udledningen hos deres andelshavere - de bornholmske mælkebønder. Over 90% af den udledte CO2 i forbindelse med produktionen af mejeriets produkter stammer fra biologiske processer i køerne. Mejeriet har derfor udviklet klimaplaner med landmændene, der forpligter og belønner initiativer, som reducerer CO2-udledningen og gavner miljøet.

- Denne indsats er et skoleeksempel på mejeriets fokus på bæredygtig udvikling og samarbejde med lokalsamfundet for at skabe en mere miljøvenlig fremtid – og netop evnen til tænke innovativt og skabe nye bæredygtige løsninger er et særligt kriterium for at kunne modtage initiativprisen 2023. Bornholms Andelsmejeri er i den grad en værdig modtager af prisen, tilføjer Michael Almeborg.

Billeder

For yderligere information om DI Bornholm: Konsulent Lotte Jespersen Mail: loje@di.dk - lofr@di.dk Tlf. 3377 3848 Mobil: 3136 3410 Sekretær Susanne Graversen Mail: sug@di.dk Tlf.: 3377 3372

Følg pressemeddelelser fra DI Bornholm

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Bornholm

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye