Sikker skiferie: Sidste år kom 1300 danskere til skade
27.12.2023 06:00:00 CET | SOS International | Pressemeddelelse
Skiferie i udlandet er for mange danskere et årligt højdepunkt, men desværre er det en risikabel ferieform. SOS International har stor erfaring med at hjælpe, når skaden er sket – men giver også gode råd til at forebygge skiskader.

Ud af de 1300 danskere, der fik hjælp af SOS International på skiferien i perioden november 2022 til marts 2023, udgjorde aldersgruppen 50 til 59 år næsten en fjerdedel (23 procent).
- Alderen påvirker naturligt vores fysiske form, og derfor har man en højere risiko for at få en skade, når man har passeret de 50 år. Typisk er man langt mere aktiv fysisk på en skiferie end man er til daglig, og så risikerer man at overbelaste kroppen, siger Sune Jauffred, læge ved SOS International.
Næst efter de 50 til 59-årige kommer aldersgrupperne 10-19 år og 20-29 år, der begge står for 18 procent af alle skiskader. Den gode nyhed er, at skader blandt de mindste børn i aldersgruppen 0-9 år blot udgør tre procent af skaderne.
Knæ og skuldre er udsatte
Et kig i skadestatistikken viser, at det særligt er knæ og underben, som danskerne kommer til skade med på skiferien – næsten halvdelen af alle skader (45 procent) ligger i denne kategori.
- Knæene er særligt udfordret, når vi står på ski og snowboard, fordi de bliver udsat for vrid. Men vi sætter i det hele taget andre muskelgrupper, led og sener i arbejde, end vi bruger til daglig. Derfor vil man få stor gavn af at træne led og muskler inden skiferien, så de er stærkere og klar til turene på pisterne, siger Sune Jauffred.
Næst efter knæskader kommer flest til skade med skuldre. De udgør 19 procent af alle skader, mens hver tiende skiskade (11 procent) er en skade på albue eller hånd.
Træn op og tjek dine forsikringer
Vil man være sikker på at være i god form til vinterferien, er det en god ide at begynde sin målrettede træning nu. Som minimum bør man være aktiv med fx løb eller cykling tre gange om ugen. Og udover konditionstræningen er det gavnligt at træne squats, skihop, wall sit, planke og torsorotation.
Når den fysiske aktivitet er overstået anbefaler SOS international at man tjekker sin forsikring: Er forsikringen gyldig, og dækker den skisport og hjemtransport? Rejser man på skiferie i Italien er en ansvarsforsikring obligatorisk.
Noter gerne nummeret til alarmcentralen, så du har det ved hånden, hvis ulykken er ude. Forsikringen dækker typisk behandling svarende til hvad man ville have modtaget i hjemlandet. Derfor er det vigtigt at kontakte alarmcentralen som det første, hvis man kommer til skade på skiferien – og inden eventuel behandling finder sted.
Her kom danskere oftest til skade på ski:
- Østrig (51 procent)
- Italien (19 procent)
- Frankrig (12 procent)
- Norge (10 procent)
- Sverige (5 procent)
Nøgleord
Kontakter
Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Links
SOS International
SOS International er en af de førende assistanceorganisationer i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International akut assistance overalt i verden, nat og dag, hele året rundt.
SOS International tilbyder en bred vifte af løsninger i form af verdensomspændende læge- og rejseassistance og vejhjælp.
SOS International har et omfattende netværk af kvalificerede leverandører og partnere over hele verden, samt fem strategiske partnerkontorer i højvolumenområder. Med cirka 1.200 ansatte, repræsenterer SOS International 30 nationaliteter, og til sammen taler vores medarbejdere flere end 37 forskellige sprog.
SOS International blev etableret i 1961 og ejes af 11 af de største forsikringsselskaber i Norden.

Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Forår på vejene: Små forberedelser med stor gevinst for trafiksikkerheden20.4.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mildere temperaturer betyder, at tiden er inde til at give bilen et forårstjek og skifte til sommerdæk. Det kan reducere både risikoen for uheld og uforudsete stop på vejene.
Skal campingvognen ud at rulle i påsken? Her er tjeklisten26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Påskeferien markerer starten på camping-sæsonen for tusindvis af danskere – men mange risikerer forsinkelser og problemer på vejen, hvis vognen ikke bliver tjekket ordentligt efter vinterpausen.
SOS International styrker bundlinjen efter flere års transformation18.3.2026 14:25:06 CET | Pressemeddelelse
SOS International leverede i 2025 det bedste resultat i virksomhedens 64-årige historie med et overskud før skat på 92 mio. kr. Det er en forbedring på 36 mio. kr. i forhold til året før og resultatet af flere års målrettet styrkelse af assistanceselskabet.
1.300 skader sidste år: Er du klar til skiferien?5.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
SOS International forventer travlhed i vinterferien. Sidste år hjalp SOS International 1.300 danskere, der kom til skade på ski – særligt unge og 50+.
Danskere kører mod sneen: Sådan undgår du uheld og nedbrud på vinterferien4.2.2026 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere kører i de kommende uger på vinterferie i bil. Her får du SOS Internationals bedste råd til at undgå uheld og nedbrud på turen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

