Nordjyske kommuner forlænger med Bevæg dig for livet
I Aalborg og Brønderslev fortsætter det målrettede arbejde med at få flere borgere til at dyrke idræt og motion. Begge kommuner skriver i dag under på en ny aftale med Bevæg dig for livet for perioden 2024-2028.

I dag kommer der dugfriske underskrifter på to partnerskabsaftaler i Bevæg dig for livet. Både Aalborg Kommune og Brønderslev Kommune har nemlig valgt at fortsætte arbejdet med idrætsvisionen, som DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF) står bag.
”Jeg er glad for, at vi fortsætter samarbejdet om mere bevægelse og idræt for borgere i de to kommuner. I Brønderslev har vi blandt andet udviklet stærke indsatser for seniorer, og i Aalborg Kommune har unge i aktive fællesskaber været én af flere vigtige målgrupper. Med de nye aftaler kan vi fortsætte de gode indsatser og bygge endnu flere broer til lokale idrætsforeninger i kommunerne,” siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen.
”Bevæg dig for livet handler om at inspirere og gøre det lettere at leve et aktivt liv. Om gode motionstilbud og stærke fællesskaber. Jeg er sikker på, at det målrettede arbejde i de to kommuner vil føre til endnu flere aktive nordjyder i de kommende år”, lyder det videre fra DIF-formand Hans Natorp.
Fokuspunkter for fremtiden
De to partnerskabsaftaler løber de kommende fem år, og i Aalborg Kommune vil det fortsatte visionsarbejde fokusere på fællesskaber og frivillighed, brobygning, faciliteter og tilgængelighed.
”Vi skal arbejde videre med brobygningen mellem Aalborgs rige idræts- og foreningsliv og eksempelvis vores uddannelsesinstitutioner, hvor der er et stort potentiale. Og så skal vi anerkende og styrke frivilligheden i vores foreninger. Den skal vedligeholdes og i nogle tilfælde nytænkes til nye generationer. Sidst men ikke mindst skal vi fortsat sikre optimal udnyttelse af vores faciliteter. Jo mere lys i vinduerne jo bedre,” siger Jes Lunde, rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.
Royal Run skal bidrage i Brønderslev
I Brønderslev Kommune har man også skrevet en række fokuspunkter ind i den nye visionsaftale med Bevæg dig for livet. Her ønsker man især at sætte spot på børn og unges trivsel, ulighed i sundhed og sygdom, aktive seniorer og det attraktive foreningsliv.
”Vi er stolte over de markante resultater, vi har opnået gennem visionsarbejdet i Bevæg dig for livet. Der har aldrig været flere aktive i Brønderslev Kommune, men vi hviler ikke på laurbærrene. Vi skal blive ved med at gøre det attraktivt at være fysisk aktiv i vores kommune. Og så skal vi som værtsby for Royal Run 2024 skabe en folkefest, som vil aktivere en masse borgere,” siger borgmester Mikael Klitgaard fra Brønderslev Kommune.
Formændene for DIF og DGI besøger de to nordjyske kommuner i dag, onsdag den 20. december, hvor der altså bliver sat underskrifter på de såkaldte visionskommuneaftaler. De første signaturer sættes i Brønderslev klokken 9.00, mens der skrives under på det fortsatte samarbejde i Aalborg kl. 11.00.
OM BEVÆG DIG FOR LIVET
Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. Sådan lyder den ambitiøse vision, som Danmarks Idrætsforbund og DGI har arbejdet for at indfri siden 2015 med støtte fra TrygFonden og Nordea-fonden frem til 2025. Bevæg dig for livet er den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie, og siden startskuddet er der blandt andet udviklet nye idrætskoncepter, tilbudt rådgivning, udført kampagner og gennemført events som Royal Run. Derudover er der indgået forpligtende samarbejdsaftaler med 25 kommuner.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Bach Thomassen, formand i DGI. Tlf.: 30 28 32 95
Hans Natorp, formand i Danmarks Idrætsforbund. Tlf.: 31 44 40 15
Mikael Klitgaard, Borgmester i Brønderslev Kommune: Tlf.: 24 44 54
Jes Lunde, rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune: Tlf. 25 20 19 53
Morten Friis BolvinkelKommunikationskonsulent
Tlf:60607612mbv@dif.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Royal Run ’25 i mål med rekordstor opbakning9.6.2025 21:27:26 CEST | Pressemeddelelse
Efter fantastisk folkelig opbakning og historisk høj deltagelse i Ribe, Horsens, Viborg, Korsør og København/Frederiksberg er Royal Run ’25 nu officielt afsluttet.
H.M. Kongen har startet motionsfesten: Royal Run '25 er i gang9.6.2025 11:55:31 CEST | Pressemeddelelse
Fra Danmarks ældste by, Ribe, har H.M. Kongen netop sendt tusindvis af deltagere ud på ruterne i middelalderbyen og dermed sat gang i årets store folkefest i kondisko.
Panten fra Royal Run i København går til særligt løbehold for børn og unge14.5.2025 09:05:45 CEST | Pressemeddelelse
Når 45.000 deltagere samles til Royal Run i København og på Frederiksberg 2. pinsedag, bliver det ikke kun fødderne, der sætter aftryk. Det gør pantflaskerne fra Kildevæld også.
Presseinvitation: Royal Run ’2512.5.2025 14:05:37 CEST | Presseinvitation
Søg om presseakkreditering nu og oplev verdens største royale motionsfest 2. pinsedag.
10 år med ’Bevæg dig for livet’: Samarbejde og nye idrætskoncepter er vejen til flere aktive29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarkshistoriens største idrætsvision har fået markant flere voksne til at dyrke idræt og motion. Det er blandt andet sket ved, at DIF og DGI har indgået kommunale partnerskaber, styrket samarbejdet på tværs af organisationerne og udviklet nye, lettilgængelige idrætskoncepter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum