Billund Kommune

Cykelsti mellem Sdr. Omme og Filskov indviet

Del

Omkring 100 borgere var mødt op, da udvalgsformand, Simon Nicolajsen Jørgensen, på en frostklar dag indviede den nye cykelsti mellem Filskov og Sdr. Omme.

Næsten 100 var mødt op i Sdr. Omme af den nye cykelsti til Filskov
Næsten 100 var mødt op i Sdr. Omme af den nye cykelsti til Filskov Billund Kommune

Nu kan cyklister trygt snuppe cyklen hele vejen fra Sdr. Omme til Filskov. Det er den ca. 4 km lange strækning mellem Sdr. Omme og Simmelvej, som nu er færdiggjort. De første 3,4 km fra Filskov langs Omme Landevej blev allerede etableret i 2021.

De næsten 100 fremmødte talte flere dagplejemødre med børn i ladcykler og en del lokale borgere, som i det fine, men kolde, vejr varmede sig på æbleskiver, kaffe og kakao, efter at Simon Nicolajsen Jørgensen (S), formand for Billund Kommunes Teknik-, Plan- og Kulturudvalg, først holdt en tale og klippede snoren. Flere havde selv medbragt cykel og kunne efterfølgende afprøve den splinternye asfalt.

”Nye cykelstier har høj prioritet hos os i Kommunalbestyrelsen. Det er både godt for sundheden og for klimaet – og så højner de trafiksikkerheden, så vi kan transportere os trygt omkring på cykel,” sagde Simon Nicolajsen Jørgensen blandt andet.

Kommunalbestyrelsen aftalte i 2021 at afsætte en pulje på lidt over 8 millioner kroner årligt til at etablere blandt andet flere cykelstier og fortove, der på sigt skal binde alle kommunens byer sammen for de bløde trafikanter.

Efterårets store vandmængder har drillet projektet, og derfor er der endnu nogle få udeståender, blandt andet mangler der afmærkninger på cykelstien og enkelte skilte, hvilket snarest bringes i orden. Desuden skal rabatterne omkring stien udjævnes og sås til med græs, hvilket forventes at ske til foråret, når vejret atter arter sig.

Kontakter

Billeder

Næsten 100 var mødt op i Sdr. Omme af den nye cykelsti til Filskov
Næsten 100 var mødt op i Sdr. Omme af den nye cykelsti til Filskov
Download
Download
Download

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye