ROCKWOOL Fonden: Jobbonus vil i værste fald ikke virke, i bedste fald er det meget dyrt
14.12.2023 14:24:03 CET | ROCKWOOL Fonden | Pressemeddelelse
Regeringen har torsdag eftermiddag fremlagt sit forslag til en skattereform. I ROCKWOOL Fonden hæfter forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt sig særligt ved et forslag, nemlig bonussen til unge uden uddannelse og beskæftigelse. Og han er ikke optimistisk.
”Vi ved fra tre tidligere danske jobpræmieordninger, at sådanne ordninger typisk ikke har nogen beskæftigelseseffekt for langtidsledige. Kun for dagpengemodtagere har man fundet positive effekter af en sådan jobpræmieordning” udtaler forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt og fortsætter:
”Generelt virker jobpræmier bedre for ledige tættere på arbejdsmarkedet, men der skal betydelige præmier til, for at det overhovedet virker. Jeg er derfor bekymret for, at det i værste fald ikke virker, og i bedste fald at det er en meget dyr ordning at skabe små beskæftigelseseffekter på”
Jacob Nielsen Arendt kan kontaktes på: 61163373.
Om ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Kvinder med samme - eller højere - løn som manden får oftere barn11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Par, hvor manden og kvinden tjener omtrent lige meget, har den højeste sandsynlighed for at blive forældre. Og hvis der er meget stor forskel på de to parters lønindkomst, så er det oftere par, hvor kvinden tjener mest, der får første barn. Kvindens del af indkomsten ser i dag i stigende grad ud til at være en forudsætning for beslutningen om at danne familie snarere end en barriere.
Kortuddannede i Danmark og Sverige klarer sig fysisk bedre senere i livet end langtuddannede amerikanere27.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kortuddannede i Danmark og Sverige over 50 år har en lavere risiko for at opleve fysisk funktionsnedsættelse i hverdagen end langtuddannede amerikanere. Men selvom Danmark og Sverige klarer sig bedre end USA, er der ikke en klar nordisk fordel samlet set, når man ser på de øvrige europæiske lande. Det viser ny forskning fra Syddansk Universitet støttet af ROCKWOOL Fonden.
De er utilfredse med børnehaven, skolen og ældreplejen - og de vil ned i arbejdstid21.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Markant flere kvinder end mænd er utilfredse med den offentlige service indenfor børnepasning, folkeskole, ældrepleje og sundhed. Og mange af dem, der er utilfredse, ønsker også at arbejde mindre. Det viser en ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden.
Faldende fertilitet kan forbedre de offentlige finanser med 15 milliarder om året14.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danmark kan et fald i fertiliteten fra cirka 1,7 til 1,3 børn pr. kvinde på lang sigt forbedre den finanspolitiske holdbarhed i Danmark med 15 milliarder om året. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, støttet af ROCKWOOL Fonden.
Nyt studie: Børns mentale helbred hænger tæt sammen med deres forældres2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn af forældre med mentale helbredsproblemer har en markant større sandsynlighed for selv at opleve mentale problemer, inden de fylder 16 år. Det viser et nyt studie fra ROCKWOOL Fonden, der konkluderer, at gener og miljø betyder omkring lige meget for børns mentale helbred.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum