hummel indgår historisk aftale med MLS Next Pro klub
Det danske sportsbrand hummel har underskrevet en historisk samarbejdsaftale med den amerikanske fodboldklub Carolina Core fra MLS Next Pro, som betyder, at hummel bliver det første sportsbrand udover Adidas til at blive en del MLS-systemet siden dets start i 1996.

Gennem sin næsten tre årtier lange historie har Major Soccer League (MLS) været et eksklusivt område for sportsbrands, hvor Adidas har haft de eneste rettigheder som trøjesponsor på tværs af alle klubber takket være en ligaomspændende aftale.
Nu, næsten 30 år efter dens start i 1996, bryder det danske sportsbrand hummel igennem som det første brand, der bliver en del af MLS-systemet udover Adidas. Det danske sportsbrand har nemlig underskrevet en ny samarbejdsaftale med Carolina Core fra MLS Next Pro.
"Vi er utrolig stolte over at annoncere et historisk partnerskab med Carolina Core, der ikke kun symboliserer en betydelig milepæl for hummel, men også repræsenterer begyndelsen på en ny æra for vores rejse på det amerikanske marked. Vi ser store muligheder på markedet, og med fokus på innovation og kvalitet markerer den nye aftale et stort skridt i vores vækstrejse, hvor vi specifikt lægger vægt på vores unikke tilbud af skræddersyede trøjer og merchandise. Vi ser frem til at sætte nye standarder sammen med Carolina Core og være med til at sætte vores præg på MLS-landskabet," siger hummel CEO, Allan Vad Nielsen.
hummel, der i fejrer sit 100-års jubilæum, er kendt for sit velkendte humlebi-logo og ikoniske vinkler, der i øjeblikket pryder talrige internationale fodboldhold, herunder det danske landshold, Everton, Werder Bremen, 1. FC Köln og Real Betis.
Carolina Core slutter sig nu til disse hold og andre klubber i både ind- og udland som en del af hummels globale sponsorportefølje.
"Vi er glade for at indgå et nyt partnerskab med hummel som vores officielle tøjleverandør i de kommende år. Det er afgørende for vores organisations succes at samarbejde med et globalt brand, der giver os mulighed for fuld tilpasning af vores spillertrøjer. Med det sagt er det også en stor ære at blive tilføjet til listen over velkendte klubber, der i øjeblikket samarbejder med hummel over hele verden," udtaler Andy Smith, præsident for Carolina Core.
Kontakter
Nicolai JohansenPR & Communication Manager
Tlf:20743751nijo@hummel.dkOm Hummel
hummel er et dansk sports- og modebrand med en historik, der rækker tilbage til 1923. hummel designer, producerer og markedsfører sportstøj, træningstøj, udstyr og sneakers til både børn og voksne, kvinder som mænd. Gennem de fire produktkategorier teamsport, footwear, kids, sport lifestyle samt udvalgte premium co-labs, leverer hummel flere gange årligt nye styles i deres gennemførte mix af retro og tidsaktuelle trends. hummel A/S er en del af Thornico koncernen.
Følg pressemeddelelser fra Hummel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hummel
hummel gør historisk comeback til italiensk fodbold efter 25 år5.9.2025 10:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end to årtier vender hummel tilbage til italiensk fodbold gennem et nyt partnerskab med LR Vicenza. For det danske sportsbrand har Italien altid været en vigtig del af fodboldhistorien med tidligere sponsorater som Udinese, Hellas Verona og Chievo Verona. Nu, efter flere år med fokus på at styrke tilstedeværelsen på andre europæiske markeder, er hummel klar til at indtage støvlelandet igen.
Helle Thorning-Schmidt og kendt modesigner står bag Brøndbys nye udebanetrøje26.8.2025 09:02:19 CEST | Pressemeddelelse
Det danske sportsbrand hummel og Brøndby IF løfter sløret for klubbens nye 2025/26-udebanetrøje, der er skabt i et unikt samarbejde med Brøndby-fan og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt samt den anerkendte modedesigner Soeren Le Schmidt. En trøje, hvor kreativitet og fællesskab går hånd i hånd med respekten for klubbens stolte traditioner.
Herrelandsholdet spiller i kvindernes EM-trøje som hyldest i Parken6.6.2025 11:00:07 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmark i morgen møder Nordirland i Parken, vil det danske herrelandshold træde på banen iført en helt særlig spillertrøje – nemlig Kvindelandsholdets nye EM-trøje. Initiativet er en hyldest og lykønskning til Kvindelandsholdet, der denne sommer deltager i EM-slutrunden i Schweiz.
hummel leverer stærkt comeback og forbedrer bundlinjen med over 100 millioner kroner2.6.2025 10:00:17 CEST | Pressemeddelelse
Det danske sportsbrand hummel afslutter 2024 med en ny omsætningsrekord på 2,433 mia. kr. og en stærk forbedring af bundlinjen. Et skærpet fokus på kerneforretningen har været afgørende for, at resultatet før skat er forbedret med 109 millioner kroner sammenlignet med 2023.
EN HYLDEST TIL DEN DANSKE ARV: HER ER KVINDELANDSHOLDETS NYE EM-TRØJE6.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når det danske kvindelandshold løber på banen til sommerens EM-slurunde i Schweiz, bliver det iført en ny, stilren landsholdstrøje fra hummel, der hylder den danske designarv, fodboldkultur og nationale stolthed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum