Flest unge har set hadtale på internettet
Omkring halvdelen af befolkningen mellem 16 og 74 år har oplevet fjendtlige eller nedværdigende kommentarer online. De yngre aldersgrupper trækker gennemsnittet op. Kommentarerne handler i høj grad om politiske synspunkter og etnicitet.
Mange har nok oplevet, at det ikke er alt på sociale medier og resten af internettet, der er søde fødselsdagsønsker og eksotiske feriebilleder. To tredjedele af de 16-35-årige er efter eget udsagn stødt på hadtale på sociale medier eller andre steder på internettet inden for de seneste tre måneder. Hadtale defineres her som fjendtlige eller nedværdigende kommentarer målrettet bestemte grupper eller enkeltpersoner. Det viser Danmarks Statistiks nye publikation om it-anvendelse i befolkningen, hvor der for første gang er spurgt ind til hadtale.
For hele befolkningen mellem 16 og 74 år gælder det, at omkring halvdelen har oplevet hadtale online. Blandt dem, der er 45 år og derover, er andelen lavere end gennemsnittet
”Yngre personer er i højere grad på internettet, så det er muligvis noget af forklaringen på, hvorfor flere har set hadtale online. Derudover kan der være forskel på, hvornår man oplever noget som hadtale, så generationsforskelle kan også spille ind,” forklarer Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Ud over fordelingen på aldersgrupper viser undersøgelsen også, at flest af dansk herkomst, lang uddannelse og kvinder angiver at have set hadtale på internettet.
Politiske ytringer på nettet
De negative kommentarer, der bliver set på internettet, har for tre ud af fire handlet om politiske synspunkter. Næstflest har set kommentarer omhandlende etnicitet.
Sammenlignet med for ti år siden bruger lidt flere også internettet og især sociale medier til at tage del i demokratiske handlinger såsom at ytre politiske holdninger. 18 pct. ytrede således holdninger om samfundet eller politik på nettet fx på Facebook, Twitter, Snapchat eller blogs mv. Den tilsvarende andel var 16 pct. i 2013.
Læs mere om hadtale i publikationen It-anvendelse i befolkningen 2023. Her finder du blandt andet også information om befolkningens brug af internettet og sociale medier, oplevelser med online svindel, handlevaner på internettet og online dating.
Nøgleord
Kontakter
Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Anne Vibeke Jacobsen på avj@dst.dk eller tlf.: 39 17 33 19.
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Befolkningen har nu rundet 6 mio.10.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere.
Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn6.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter.
En femtedel af landets boliger har brændeovn5.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger.
1.000 kroner i 50 år28.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1000-kroneseddel, der udgår her ved udgangen af maj, er nok til 10 kg kaffe eller et par gode sko. Da den blev indført i 1975, rakte sedlen til 34 kg kaffe - eller en hel husstands årlige forbrug af fodtøj. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 1.000 kr.
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum