Lad julens gaver støtte børn med kræft
14.12.2023 10:46:06 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Få styr på mandelgaven og julepynten med årets finurlige humørkalender og funklende julekugler fra Kræftens Bekæmpelse. Begge gaveideer spreder med garanti store smil hos både store og små – og støtter samtidig et godt formål

Julen er snart over os, og jagten på årets mandel-, advents- og julegaver
er sat ind. En mandelgaveidé, der med garanti falder i god jord hos alle om julebordet, er humørkalenderen for 2024 fra Kræftens Bekæmpelse.
Igen i år er den spækket med masser af søde og skøre børnecitater om livets store og små øjeblikke og finurlige streger fra illustratorerne Kamilla Wichmann, Sofie Kampmark eller Marianne Pihl.
- Humørkalenderen kan dagligt give os et smil på læben og stof til eftertanke. Den er fyldt med krøllede tanker og kærlighed. En oplagt mandelgave, der kan sprede glæde hele året og tilmed støtter et rigtig godt formål, siger Lise Atzen Bjerregaard, kampagneansvarlig for ’Kræft er ikke for børn’.
Julestemning med snemand, rensdyr og julemand
Har du allerede styr på mandelgaven, men mangler de sidste funklende detaljer på juletræet eller i vinduet, så fortvivl ej. For nu kan du få fingrene i årets julekugler fra Kræftens Bekæmpelse, der kommer i tre forskellige varianter: Snemand iklædt regnbuefarver, rensdyr med fredstegn på maven og julemand med fredsdue på armen.
De tre julekugler er blevet til for at sprede kærlighed, julefred og harmoni. Ud over at sprede glæde og smil, støtter du med købet af både julekugler og humørkalender Kræftens Bekæmpelses arbejde for børn og unge, der er ramt af kræft.
Køb kalender og kugler her
Humørkalenderen kan købes til 149 kr. på Kræftens Bekæmpelses
webshop www.købogstøt.dk, Luksusbaby.dk, i Bilka, Salling Stormagasiner i Aarhus og Aalborg, BR, H. J. Hansen vin (udvalgte forhandlere), Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutikker og udvalgte Kontur-boghandlere landet over.
Julefigurerne kan købes enkeltvis til 129 kr. eller i en sampak med 3 styk til 299 kr.; også på www.købogstøt.dk.
Om kampagnen Kræft er ikke for børn
Kræft er ikke for børn er en kampagne fra Kræftens Bekæmpelse, der samler ind til og sætter fokus på børn og unge, der enten selv er ramt af kræft eller er pårørende til kræftsyge. Pengene går til forskning, forebyggelse og patientstøtte. Se mere på www.kræfterikkeforbørn.dk
Fakta om kræft hos børn:
- 200 danske børn får hvert år konstateret kræft
- Seks ud af syv børn overlever deres kræftsygdom
- De mest almindelige former for kræft blandt børn er kræft i blodet og hjernen
- Børn rammes i vid udstrækning af andre kræftformer end voksne
- For langt de fleste tilfælde af børnekræft kender man ikke årsagen til, at kræftsygdommen opstår
- Behandlingen er typisk meget intensiv og består af kemoterapi i høje doser og hos nogle børn også af operationer eller stråleterapi, der giver mere end halvdelen af børnene senfølger
Kontakter
Lise Atzen, kampagneansvarlig for Kræft er ikke for børn
lisea@cancer.dk
+45 20 25 36 63
Om Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ulighed i screening for tarmkræft: Din baggrund afgør, om du deltager25.4.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du lang uddannelse eller høj indkomst? Så siger du oftere ja til screening for tarmkræft, viser ny opgørelse. Andre grupper deltager sjældnere og får derfor ikke samme gavn af tilbuddet. Det bekymrer Kræftens Bekæmpelse.
Flot resultat for Landsindsamlingen: 35,5 mio. kr. samlet ind til mennesker berørt af kræft24.4.2026 13:24:03 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskabet på dagen og velviljen imponerer Kræftens Bekæmpelses formand, Helen Bernt Andersen, og adm. direktør, Jesper Fisker. De sender begge en stor tak til de mange frivillige indsamlere og til alle, der valgte at støtte Landsindsamlingen.
Briternes stop for tobak bør få danske politikere til at steppe op22.4.2026 19:44:46 CEST | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse: Når Folketingets partier tegner streger til et nyt regeringsgrundlag, bør det sikres, at kommende generationer bliver røg- og nikotinfrie.
Landsindsamlingen fik flot opbakning: 15.000 frivillige samlede søndag ind til mennesker berørt af kræft19.4.2026 21:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Indsamlingen fortsætter digitalt et par dage. Resultat ventes offentliggjort i løbet af den næste uge.
På søndag banker fællesskabet på døren: Tusinder samler ind til mennesker berørt af kræft13.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 19. april går tusinder af frivillige indsamlere fra dør til dør for at samle ind til Kræftens Bekæmpelses årlige landsindsamling. - Det gør en forskel, når vi står sammen, siger foreningens formand, Helen Bernt Andersen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum