Flere julebryg at vælge imellem

Danske øl-nydere kan glæde sig over, at de har endnu flere julebryg at vælge imellem i år end sidste år.

Op til dette års jul har bryggerierne i Bryggeriforeningen tappet 175 forskellige julebryg. Dermed bliver sidste års antal på 170 julebryg lige netop overgået, viser en optælling, som Bryggeriforeningen har foretaget.

Og der er noget for enhver smag at vælge imellem på butikshylder og ved bardiske. Traditionelt er julebryg en sødlig, mørk og alkoholrig øl med julekrydderier. Men denne december kan juleglade øl-nydere skænke både syrlige, humlede og sågar alkoholfrie julebryg.

Flest julebryg af typen Mørk Ale, og dernæst kommer Mørk Lager. Men tredjepladsen indtages af IPA (India Pale Ale), som med sin humlebitterhed ligger smagsmæssigt meget langt fra den oprindelige julebryg.

DET FRELSENDE ØL

Allerede vikingerne var glade for øl til særlige lejligheder. Traditionen med at brygge særligt godt og stærkt øl til juletid kan da også spores tilbage til vikingetiden, da det særlige øl blev hældt på en såkaldt Juletønde, der blev sat frem ved juletid. Vikingerne fejrede ganske vist ikke jul, som vi kender det, men “drak jul” og festede – og løjerne varede, så længe som der var øl i Juletønden.

Julebryggen, som vi kender den i dag, stammer fra 1600-tallets sydtyske klostre, hvor Paulaner-munkene udviklede Salvator-øllet – en ekstra stærk og næringsrig Dobbelbock, som tilhører øltypen Mørk Lager. Øllet blev brygget til fastetiden, hvor munkene kun måtte indtage flydende kost, hvorfor en fyldig og nærende øl var nødvendig.

Salvator-øllet kom til Danmark et par hundrede år senere som højtidsbryg i påsken. Det var først i 1958, at bryggeriet Carlsminde i Nyborg fandt på at lancere en julebryg. Traditionen greb om sig, og det blev populært at tilsætte julekrydderier til den nye årstidsøl.

I dag er nogle bryggere stadig rundhåndede med krydderierne, mens andre leger med at tilsætte appelsinskal, sveskejuice, fyrnåle, kirsebær eller portvin i deres ølgryder. Hvis de da ikke går helt andre veje i deres iver efter at skabe julebrygnydelse.