Tænketanken Prospekt

Nyt notat: SVM har bragt midten tilbage

Del
Historiker, ph.d. Christian Egander Skov
Historiker, ph.d. Christian Egander Skov

Det er for tidligt at afskrive SVM-regeringens betydning på længere sigt. Sådan lyder en af konklusionerne i et notat fra Tænketanken Prospekt. Notatet er udarbejdet af historiker, ph.d. Christian Egander Skov og giver en status på SVM-regeringens skæbne efter det første år.

”Man kan ikke komme udenom, at regeringen befinder sig i en vanskelig situation. Den har kun støtte fra omkring en tredjedel af vælgerne. Tilliden til regeringen er også styrtdykket. Samlet set tegner det et billede af en regering, som faktisk agerer på baggrund af et skrøbeligt mandat. Ikke mindst i lyset af det ambitionsniveau, den lagde for dagen i sit regeringsgrundlag.”

Regeringen kan dog allerede nu have fået betydning på den lange bane.

”For det første er en midterregering ikke længere utænkelig. SVM har på den måde brudt et tabu. Trolden er ude af æsken. Måske skræmmer sporene i forhold til en regering over midten, men man kan også forestille sig en mere traditionel centrumhøjre- eller centrumvenstrekoalition. Midten er ikke længere giftig. Den er den politiske magts udgangspunkt, og der har ikke manifesteret sig noget alternativ.”

SVM er gået fra at være en kriseregering, der trumfede sin vilje igennem til nu at optræde som en mild ”samarbejdsregering,” fremhæver notatet.

Christian Egander Skov peger også på, at SVM gennem sit ønske om at etablere en permanent trepartsinstitution bestående af staten og arbejdsmarkedets parter står bag et nybrud, som kan få betydning på længere sigt.

”Pointeringen af Venstres og Socialdemokratiets forbindelse til de folkelige bevægelser var helt central, da Mette Frederiksen i sin tid ville legitimere et samarbejde med Venstre. Det her er også regeringens måde at forholde sig til det problem, at de folkelige bevægelser har mistet tilslutning. Det er en måde at sikre dem ved at knytte dem snævert til staten. Men det er ikke uden risiko. Det lugter jo lidt af teknokrati og magtens lukkede cirkler.”

Christian Egander Skov understreger, at dette både kan ses som et forsøg på at inddrage civilsamfundets institutioner i reformer af velfærden og et forsøg på at binde dem til en politiske linje, der udgår fra regering og embedsværk.

”Det flytter en funktion, vi i kraft af den danske model tidligere har insisteret på som noget, der hørte civilsamfundet til ind i en statslig sammenhæng. Præcis hvad betydningen bliver, ved vi ikke, men det virker som et forsøg på at knytte samfundets vigtigste interessegrupper i form af lønmodtagere og arbejdsgivere til en form for reformpolitik. Det vil også sige at knytte dem til en politisk konsensus, der knytter sig til midten af dansk politik.”

Hele notatet kan læses hos Tænketanken Prospekt.

Kontakter

Om Tænketanken Prospekt

Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.

Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt

Nyt notat: Demokratiets lovmaskine er defekt3.6.2024 11:59:36 CEST | Pressemeddelelse

I et nyt notat fra Tænketanken Prospekt, peger adjungeret rådgiver, ph.d. Morten Jarlbæk Pedersen, på afgørende problemer ved lovgivningsprocessen. Den politiske debat i de senere år viser, at vi har problem. Det drejer sig om måden, hvorpå folkestyret lovgiver. Selvom spørgsmålet kan virke teknisk, er en sund lovgivningsproces en integreret del af et velfungerende folkestyre. Morten Jarlbæk Pedersen introducerer til problemet med vores ”defekte lovmaskine” og hvad det betyder for vores demokratiske proces. I notatet peges der på følgende: I den demokratiske retsstat er der regler og procedurer for, hvordan beslutninger skal tages. Det sikrer inddragelse, det sikrer lydhørhed, det sikrer, at man overvejer konsekvenserne af beslutningerne. Den offentlige debat har vist, at demokratiets lovmaskine ikke er velsmurt. Det er ikke nok at se på forholdet mellem medier og politikere eller udelukkende på vilkårene for Christiansborg-politik. Debatten må også handle om lovgivningsproces, embedsv

Ekstra fokus på at fastholde den etiske refleksion31.5.2024 09:25:07 CEST | Pressemeddelelse

Freja Cæcilie Petri Bondgaard er uddannet teolog fra Aarhus Universitet (2021) med baggrund i og interesse for etik. Freja har tidligere været ansat som akademisk medarbejder hos Det Etiske Råd (Nationalt Center for Etik) og har senere arbejdet som freelancer inden for kommunikation og journalistik. Freja Cæcilie Petri Bondgaard tiltræder 1. juni 2024 som projektkonsulent i Tænketanken Prospekt med fokus på udarbejdelse af undervisningsmaterialer, facilitering af debatarrangementer og gennemførelse af podcasts om flere af sundhedsetikkens helt aktuelle emner: fertilitet, abort, aktiv dødshjælp og organdonation. Direktør i Tænketanken Prospekt Søren Peter Hansen glæder sig over ansættelsen af Freja Cæcilie Petri Bondgaard og udtaler i den forbindelse: ”Freja har foruden sit virke som kulturskribent og anmelder for diverse dagblade (Kristeligt Dagblad, POV. International etc.) deltaget aktivt i den offentlige debat særligt inden for en række etiske emner, hvor hun forsøger at skabe oplys

Nyt notat: Nedvurdering af omsorgsarbejdet er et reelt problem24.5.2024 11:43:21 CEST | Pressemeddelelse

I et nyt notat fra Tænketanken Prospekt argumenterer rådgiver Alexander Sokol for, at det er et reelt problem, at værdien af omsorgsarbejdet overses i vores offentlige samtale. Baggrunden for notatet er, at diskussionen om omsorgsarbejdets værdi er blevet et centralt emne i den offentlige debat - senest med den feministiske debattør Emma Holtens bog Underskud, der for alvor har gjort emnet relevant. Sokol argumenterer i notatet for at: • Det er et reelt problem, at værdien af omsorgsarbejdet nedvurderes i det moderne samfund. • Nedvurderingen skyldes bl.a. de moralske konklusioner, der ofte drages af økonomisk teori • Nedvurderingen af omsorgsarbejdet er et kollektivt valg baseret på mangelfulde filosofiske, økonomiske og politiske argumenter • Bedre argumenter vil føre til et bedre, mere omsorgsfuldt og mere retfærdigt samfund. • Opmærksomhed på nedvurdering af omsorgsarbejde har relevans udover feminismen, fordi det også vedrører nedprioriteringen af familiers vilkår i almindelighed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye