EIFO sikrer finansiering af Danish Crown fabrik i England
14.12.2023 08:59:19 CET | Danmarks Eksport- og Investeringsfond | Pressemeddelelse
En køberkreditgaranti fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) skal være med til at styrke salget af ”Danish Bacon” og dansk kvalitetskød i England.
EIFO stiller en køberkreditgaranti på en halv mia. kr. for Danish Crowns hidtil største investering i England. Garantien er med til at sikre etableringen af en ny forædlingsfabrik i Rochdale ved Manchester.
”Det gør vi, fordi det er vigtigt for Danmark og vigtigt for den grønne omstilling, som Danish Crown og dansk landbrug arbejder målrettet med. Derudover er der masser af eksportordrer til danske eksportører i SMV-segmentet og dermed er finansieringen helt i tråd med vores nye strategi for Large Corporates,” siger CCO i EIFO, Peter Boeskov.
Det er første gang, EIFO og Danish Crown samarbejder. Det nye samarbejde glæder både Peter Boeskov og Thomas Ahle, der er CFO i Danish Crown.
”Samarbejdet med EIFO gør det helt sikkert nemmere at finansiere større investeringer uden for Danmarks grænser. Vi har været rigtig glade for dialogen med EIFO, og det er bestemt ikke utænkeligt, at vi kommer til at udvide samarbejdet i årene, der kommer,” siger Thomas Ahle.
Danish Crowns investering i England skal bidrage til at sikre de danske landmænd en bedre pris for det kød, der ender på bordet hjemme hos de engelske forbrugere, samtidig med den understøtter arbejdspladserne på de danske slagterier.
Kun dansk grisekød
Anlægget vil udelukkende modtage dansk grisekød fra Danish Crown-slagterier i Danmark. Hele baconsider bliver saltet og røget i Danmark, hvorefter de fragtes til det nye anlæg. Når anlægget modtager de 4-5 kilo tunge baconsider fra de danske slagterier, så bliver de skåret i skiver, emballeret og distribueret.
Anlægget er moderne og højt automatiseret og vil have en kapacitet på op til 720 tons bacon og 200 ton gammon (saltede skinker skåret i skiver) pr. uge. Danish Crown får med andre ord kontrol over hele værdikæden fra den danske landmand til de britiske supermarkeder. Anlægget vil desuden spare 764 ton Co2-udledning om året.
Danske Bank har ydet lånet baseret på køberkreditgarantien fra EIFO.
”På baggrund af EIFO’s garanti har vi kunnet tilvejebringe attraktiv, alternativ finansiering til Danish Crown. Det er vi glade for, ligesom vi gennem forløbet har sat pris på den konstruktive dialog parterne imellem. Vi er klar til at se på eventuelle andre projekter med Danish Crown og EIFO i fremtiden,” siger Jesper Brøchner Pettersson fra Structured Export Finance i Danske Bank.
Fabrik placeres i Manchester
Fabrikken etableres i England, nord for Manchester ved byen Rochdale i Kingsway Business Park, der er et selvstændigt industriområde. Danish Crown lejer sig ind i en eksisterende facilitet, og driften igangsættes i etaper. Fabrikken forventes at være oppe på fuld kapacitet inden sommeren 2024.
Kontakter
Ina Bjerregaard-CastenborgPresseansvarlig// Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Tlf:20652114ibc@eifo.dkOm Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO, giver danske virksomheder én indgang til risikovillig statslig finansiering.
EIFO er skabt ved en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond.
Sammen gør vi Danmark rigere på det, der gør en forskel.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Ny analyse: Slutspurt fra danske ventureinvestorer løfter 2025 mærkbart30.3.2026 09:16:22 CEST | Pressemeddelelse
Efter en stille start tog ventureaktiviteten fart i årets sidste kvartal, og 2025 endte dermed næsten på niveau med 2024 målt på både investeret kapital og antal investeringer.
Markant flere danske iværksættere i 202525.3.2026 07:17:59 CET | Pressemeddelelse
Efter flere år med tilbagegang viser dansk iværksætteri igen vækst. Ifølge en ny analyse fra EIFO blev der i 2025 registreret knapt 38.000 nye virksomheder – det højeste niveau siden 2021.
Ny EIFO-kaution sætter tempo under SMV’ers leverancer til Forsvaret23.3.2026 12:33:31 CET | Pressemeddelelse
EIFO lancerer nu en ny ordning, der skal gøre det både lettere og hurtigere for landets største banker at stille garantier, når SMV’er får kontrakter med Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) eller Etablissements og Terrænkommandoen (ETK). Danske Bank er den første bank på ordningen.
Nyt EIFO‑produkt skal styrke bankernes udlån til virksomheder i hele landet17.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
EIFO sender et nyt kautionsprodukt på gaden, hvor dækningen hæves og porteføljekrav sløjfes. Med det nye produkt imødekommer EIFO bankernes behov for et mere anvendeligt produkt.
Milliongaranti styrker dansk satsning i Ukraines forsvarsindustri5.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
EIFO udsteder sin tredje investeringsgaranti i Ukraine. Den danske virksomhed Robotto etablerer sig i landet og investerer 4 mio. kr. i produktion af udstyr til elektronisk krigsførelse. Aftalen styrker det strategiske samarbejde mellem Danmark og Ukraine om udvikling af forsvarsteknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum