Aarhus-elever vil hjælpe voldsramte kvinder
13.12.2023 16:06:44 CET | Fonden for Entreprenørskab | Pressemeddelelse
En informationskampagne og et støttesmykke til at hjælpe voldsramte kvinder var så god en idé, at fem elever fra Egå Gymnasium i Aarhus snuppede førstepladsen i den landsdækkende innovationskonkurrence Global Goals Programme

Fem elever fra Egå Gymnasium løb onsdag eftermiddag med sejren og 10.000 kroner i den landsdækkende innovationskonkurrence Global Goals Programme for STX-elever fra hele landet.
- Vi er vildt glade, men virkelig også overraskede. Det havde vi overhovedet ikke turde håbe på. Da vi gik i gang med arbejdet, vidste vi kun, at vi alle gik op i kvinders rettigheder, og det blev vores udgangspunkt. Og så har vi lært af den her proces, at du kan nå virkelig langt ved at tage chancer og række ud til folk, og det er også derfor, at vi er kommet så langt med vores idé, sagde Chantal Nielsen fra vindergruppen, der udover hende består af Liva Melin, Laura Bøje Olsen, Nahwa Danouf og Basma Ahmed Abduljabar.
Med udgangspunkt i FN's 17 verdensmål har mere end 1000 elever gennem efteråret arbejdet med at finde løsninger på nogle af verdens øjeblikkelige udfordringer. Deres projekter har været en del af undervisningen i forskellige fag, og dertil har de deltaget i den landsdækkende konkurrence Global Goals Programme, der bliver afviklet i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab og Røde Kors.
Vindergruppens idé om en informationskampagne på TikTok og andre sociale medier, der skal hjælpe unge kvinder i voldelige parforhold, og et støttesmykke imponerede dommerne i så høj grad, at de strøg forbi de nærmeste konkurrenter, da finalen blev afviklet fra et studie hos Røde Kors i København.
Pitchet for dommere
Elever og dommere deltog online, mens vært Sofie Østergaard samlede trådene fra studiet på Blegdamsvej. De deltagende elever og dommere havde forinden pitchet og bedømt idéerne via teamsmøder.
- Holdet har arbejdet rigtig hårdt, sat sig godt ind i problemstillingen og har skabt en virkelig god løsning. De er nået langt, har været ambitiøse og været gode til at inddrage relevante samarbejdspartnere. De har virkelig engageret sig som team, sagde Røde Kors' generalsekretær Anders Ladekarl, da han overrakte det glade budskab til eleverne.
Andenpladsen og 6000 kroner gik til gruppen WP – Women Power – fra Greve Gymnasium for deres idé om at skabe et innovativt og inkluderende fitnesscenter i Ishøj, der er dedikeret til kvinder og kvinder med anden etnisk baggrund.
Tredjepladsen og 4000 kroner blev vundet af gruppen Too Fire To Burn fra Øregård Gymnasium i Hellerup nord for København med idéen om at ændre modebranchen ved at fjerne al unødvendig forbrænding af tøj. Det gør de ved at tilbyde skræddersyede bokse til forbrugerne med tøj, der ellers ville blive brændt.
Særpris til idé om sæbeproduktion i Malawi
Udover priser til første-, anden og tredjepladsen uddelte Røde Kors en særpris og 5000 kroner til gruppen SOAP fra Ordrup Gymnasium for deres idé om en sæbe, der skal produceres lokalt i Malawi.
Holdet fik prisen, fordi de har udviklet en konkret idé, der kan være med til at nå verdensmål 3 om sundhed, verdensmål 6 om sanitet, verdensmål 8 om anstændige jobs og verdensmål 12 om ansvarlig produktion. Hele tankegangen i idéen er, at lokale producerer sæbe, skaber arbejdspladser og naturligvis forbedrer hygiejne for at forhindre smitsomme sygdomme.
Dommerne var meget imponerende af holdets research, og hvordan de har været i kontakt med FN, Røde Kors og myndigheder i Malawi for at tjekke idéen og dens muligheder.
Særprisen vakte stor glæde hos eleverne.
- Vi er meget overraskede over at få særprisen. Det har været en hård arbejdsproces, men virkelig sjov, fordi vi har udfordret os selv og virkelig lært noget. Vi håber, at vi kan gøre idéen til virkelighed, men vi ved også, at vi får brug for hjælp fra andre, sagde Albert Bjuring fra gruppen, der udover ham består af Martin Hansen og Mingus Henckel.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt vindergruppe: Chantal Nielsen, tlf.: 60168390.
Kontakt modtager af særpris: Albert Bjuring, tlf.: 31210100.
Christian VintergaardAdm. direktørFonden for Entreprenørskab
Tlf:28754191christian@ffefonden.dkJulie Kjær AndersenPresse og kommunikation
Tlf:31714264julie@ffefonden.dkMette Meulengracht JensenProgramleder Company Programme
Tlf:31273212mettem@ffefonden.dkBilleder
Om Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Tre gymnasieelever fra Lyngby vinder 10.000 kroner med idé til håndtørrer, der skal spare vand11.11.2026 10:20:54 CET | Pressemeddelelse
Tre elever fra Lyngby Handelsgymnasium har udviklet en idé til en håndtørrer, der både skal mindske spredningen af bakterier og spare på vandet. Nu har de vundet førstepladsen i ved Danmarks Entreprenørskabsfestival.
Fire elever fra Frederikssund vandt 10.000 kroner med idé til tryghedsarmbånd11.11.2026 09:53:42 CET | Pressemeddelelse
Fire EUX-elever fra Frederikssund har udviklet et armbånd, der skal skabe større tryghed ved at sende brugerens lokation til pårørende. Nu har idéen sikret dem førstepladsen i kategorien Kickstart Programme ved Danmarks Entreprenørskabsfestival.
Årets Unge Iværksættere: Her er vinderne af Danmarks største iværksætterpris for unge11.11.2026 09:33:57 CET | Pressemeddelelse
Tre unge startups er blevet kåret som Årets Unge Iværksættere 2026 og modtager hver 100.000 kroner til at videreudvikle deres virksomheder. Minister for erhverv og konkurrencekraft Martin Lidegaard overrakte i dag priserne på Danmarks Entreprenørskabsfestival i K.B. Hallen.
Løb med to priser: Fem gymnasieelever fra Albertslund vil gøre busstoppesteder grønnere med alger11.11.2026 08:29:38 CET | Pressemeddelelse
Fem kvinder fra NEXT Vestskolen i Albertslund vandt to priser ved Danmarks Entreprenørskabsfestival. Med alger vil de gøre byens busstoppesteder grønnere.
Årets første entreprenørskabsfestival blev skudt i gang med 1600 deltagere i K.B. Hallen10.11.2026 18:31:07 CET | Pressemeddelelse
Idérigdom, innovation og handlekraft var udgangspunktet, da elever, undervisere og erhvervsfolk tirsdag mødtes i K.B. Hallen til årets første udgave af Danmarks Entreprenørskabsfestival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
