Prognose: Beskæftigelsen falder mest uden for de store byer frem mod 2025 – se tallet for din landsdel
20.12.2023 06:26:10 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen vil være stort set uændret i København og Århus, mens den falder uden for de store byer, viser prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Vestjylland og Vest- og Sydsjælland har endnu ikke nået niveauet af beskæftigede fra før finanskrisen og sakker yderligere bagud frem mod 2025.

BESKÆFIGELSE
En kommende nedgang i beskæftigelsen kommer til at gå hårdest ud over Vest- og Sydsjælland.
Det viser en prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Frem mod 2025 vil der være en nedgang i andelen af beskæftigede på 1,6 procent i Vest- og Sydsjælland. Det svarer til 4.000 personer. Også i Nordsjælland, på Fyn, i Nordjylland og Sydjylland forventes tilbagegang.
Samtidig forventes nedgangen i beskæftigelsen stort set at gå uden om København og Aarhus.
"Vi forventer, at dansk økonomi vil ramme en afmatning i løbet af vinteren, og frem mod 2025 vil det betyde en nedgang i beskæftigelsen. Men København og Aarhus får en blød landing, mens vi regner med, at det bliver noget værre uden for de store byer," siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Stadig landsdele indhenter fortsat ikke tabte job fra finanskrisen
Der har været store geografiske forskelle i beskæftigelsesudviklingen i Danmark siden finanskrisen.
Beskæftigelsen i Byen København er vokset med knap 25 procent de seneste 15 år, mens den er steget med cirka 15 procent i Østjylland, Østsjælland og Københavns Omegn.
I stort set alle andre landsdele kom beskæftigelsen først op på 2008-niveauet i 2022. Men på Vest- og Sydsjælland og i Vestjylland er beskæftigelsen stadigvæk på et lavere niveau end i 2008. I prognosen indhentes de tabte job heller ikke frem mod 2025 i de to landsdele.
”Storbyerne stikker af fra resten af landet. Det forstærker den geografiske ulighed i Danmark og risikerer at svække sammenhængskraften,” siger Sofie Holme Andersen.
En analyse fra oktober viser, at fire ud af fem nye job de seneste 15 år er opstået i og omkring København og Aarhus.
Analysens hovedkonklusioner
- Frem mod 2025 forventer AE, at beskæftigelsen på nationalt plan falder med 25.000 personer, svarende til 0,8 procent af beskæftigelsen. Det skjuler dog geografiske forskelle.
- Konkret forventer AE, at beskæftigelsen falder med 0,1 procent i Østjylland og 0,4 procent i København By frem mod 2025. I landsdelen Vest- og Sydsjælland forventes beskæftigelsen at falde med 1,6 procent.
- Landsdelene Vestjylland og Vest- og Sydsjælland har endnu ikke nået niveauet af beskæftigede fra før finanskrisen, og ser ikke ud til at gøre det frem mod 2025.
- Udviklingen forstærker den geografiske skævhed i Danmark, hvor koncentrationen af job bliver mere og mere tydelig.
Tabel: Beskæftigelsen falder mest i Vest- og Sydsjælland – mindst i Østjylland
Tabellen viser, AE's prognose for fald i beskæftigelsen på tværs af landsdele frem mod 2025.
På Vest- og Sydsjælland vil der ifølge prognosen være 1,6 procent færre personer i beskæftigelse. I Østjylland forventes tilbagegangen kun at blive 0,1 procent.
|
Landsdel |
Forventet jobtilbagegang fra 2023 til 2025 |
Udvikling i andel beskæftigede fra 2023 til 2025 |
|
Vest- og Sydsjælland |
- 4.000 pers. |
-1,6 pct. |
|
Nordsjælland |
- 2.600 pers. |
-1,3 pct. |
|
Fyn |
- 3.000 pers. |
-1,2 pct. |
|
Nordjylland |
- 3.300 pers. |
-1,1 pct. |
|
Sydjylland |
- 4.100 pers. |
-1,0 pct. |
|
Vestjylland |
- 1.800 pers. |
-0,8 pct. |
|
Københavns Omegn |
- 2.500 pers. |
-0,6 pct. |
|
Byen København |
- 2.400 pers. |
-0,4 pct. |
|
Østsjælland |
- 200 pers. |
-0,2 pct. |
|
Østjylland |
- 500 pers. |
-0,1 pct. |
Kilde: På baggrund af AE’s prognose og Danmarks Statistik
Anmærkning: Tal er afrundet til nærmeste 100. Bornholm er udeladt af prognosen på grund af for få observationer.
Fakta: Kommunerne i de 11 landsdele
I analysens første del opdeler vi Danmark i 11 landsdele, som de er defineret af Danmarks Statistik. Hver kommune tilhører en unik landsdel.
Byen København: København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby
Københavns Omegn: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk
Nordsjælland: Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal
Østsjælland: Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød
Vest- og Sydsjælland: Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg
Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø
Sydjylland: Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Aabenraa
Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus
Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Viborg
Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerlands, Aalborg
Bornholm: Bornholm (udeladt af prognosen på grund af for få observationer)
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum