Forskning giver ny viden om aktivitet ved udskrivelse efter neurorehabilitering på sygehus
Ph.d.-studerende og projektleder fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter har afdækket ny viden om aktivitet og funktionsevne i overgangen fra sygehus til eget hjem i tiden efter erhvervet hjerneskade.

Projektleder Helene Honoré forsvarer fredag den 15. december 2023 sit ph.d.-projekt, der kaster nyt lys over aktivitet, aktivitetsbalance og funktionsevne for patienter med erhvervet hjerneskade i udskrivelsesfasen efter hospitalsbaseret rehabilitering.
I projektet har Helene Honoré undersøgt, hvordan voksne med erhvervet hjerneskade tilpasser sig hverdagslivet efter udskrivelse fra hospitalet. Med fokus på både aktivitet og deltagelse har projektet produceret fire forskningsartikler, der bidrager til forståelsen af, hvad der udgør et meningsfuldt dagligliv for patientgruppen.
To innovative metoder er blevet udviklet og valideret: En softwarealgoritme til klassificering af fysisk aktivitet ved hjælp af data fra accelerometre og et spørgeskema til vurdering af aktivitetsbalance. Værktøjerne har været afgørende for at få en bedre forståelse af patienternes fysiske aktivitet og hverdagsliv under og efter rehabilitering på sygehus.
Helene Honoré gennemførte desuden et observationsstudie med få deltagere for at undersøge, hvordan fysisk aktivitet forløber hos personer i udskrivelsesfasen. Derudover gennemførte hun et observationelt kohortestudie med 137 patienter, som fokuserede på funktionsevnenedsættelse, helbredsrelateret livskvalitet, arbejde og aktivitetsbalance, med data indsamlet en uge før udskrivelse og med opfølgning tre måneder senere.
Resultaterne fra studierne giver vigtige indsigter i og anbefalinger til fremtidens neurorehabilitering, herunder brugen af patientrapporterede data til systematisk opfølgning efter rehabilitering under indlæggelse.
Forsvaret af ph.d.-projektet er offentligt og vil foregå både online og fysisk. Interesserede kan deltage online via meet.rm100@rooms.rm.dk (besøg www.rooms.rm.dk og ring op til den angivne lokation) eller personligt i mødelokale 3, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Voldbyvej 15, 8450 Hammel.
Projektets titel er "Fysisk aktivitet og aktivitetsbalance ved udskrivelse for patienter med erhvervet hjerneskade".
Kontakter
Helene Honoré, ph.d.-studerende, Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Tlf. 6113 0222.
PressevagtHospitalsenhed Midt
Tlf:7844 1120kommunikation@midt.rm.dkBilleder

Om Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Heibergs Alle 5A
8800 Viborg
Hospitalsenhed Midt er den næststørste af fem hospitalsenheder i Region Midtjylland. Enheden rummer Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive. De fire hospitaler beskæftiger tilsammen cirka 4200 medarbejdere, som årligt behandler omkring 350.000 ambulante dagspatienter og udskriver flere end 50.000 patienter efter indlæggelse.
Følg pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Nyt sanserum skal give ro og nærvær for børn og unge med erhvervet hjerneskade2.7.2025 14:14:30 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Hammel Neurocenter får donationer til at realisere et nyt sanserum, der skal give ro og tryghed midt i et ellers ofte komplekst rehabiliteringsforløb for børn og unge med erhvervet hjerneskade.
Silkeborg-forsker undersøger AI's rolle i sundhedsvæsenet30.6.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bruger vi AI klogt i det danske sundhedsvæsen, så den kunstige intelligens bidrager til bedre forløb for patienterne og arbejdsglæde for medarbejderne? Det spørgsmål undersøger ph.d.-studerende Victor Vadmand Jensen fra Regionshospitalet Silkeborg.
Børn og unge lærer at håndtere deres astma på parkourbanen11.6.2025 14:34:00 CEST | Pressemeddelelse
I samarbejde med GAME Streetmekka Viborg vil Regionshospitalet Viborg skabe et nyt tilbud til børn og unge med astma. Gennem leg og bevægelse og i uformelle rammer væk fra hospitalet skal de sammen med andre børn lære at forstå kroppens signaler og tage hånd om deres astma.
Forskere får millionbevilling til at behandle hjerneskade med Extended Reality10.6.2025 09:51:01 CEST | Pressemeddelelse
Gennem brug af Extended Reality-teknologi vil forskere fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter behandle en udbredt, men ofte overset følge efter hjerneskade, hvor patienten har nedsat opmærksomhed på den ene side af krop og omgivelser. Det sker med en prestigefyldt og flerårig millionbevilling fra EU.
Nyt stort studie er en milepæl for patienter i fertilitetsbehandling4.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt dansk studie med over 300 kvinder i fertilitetsbehandling fandt forskere ingen effekt af at behandle ubalance i den vaginale bakteriesammensætning forud for ægoplægning. Resultatet udfordrer en populær fortælling og styrker behovet for evidens i en branche udfordret af kommercielle løfter og usikker viden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum