Områder i Gladsaxe er taget af ghettolisten
Boligafdelingerne Værebro Park og Pileparkerne i Gladsaxe optræder ikke længere på listen over forebyggelsesområder – tidligere kaldet ghettolisten.
Både Værebro Park og Pileparkerne i Mørkhøj er blevet fjernet fra den seneste forebyggelsesliste og dermed har Gladsaxe ingen boligområder på listen. Det skyldes, at der det seneste år i begge områder er sket en stigning i gennemsnitsindkomsten. Udviklingen er blandt andet sket på baggrund af et samarbejde mellem boligafdelingerne og kommunen om nye beboeres adgang til boligafdelingerne.
- Vi har igennem mange år gjort en fokuseret indsats for, at alle bydele i Gladsaxe er attraktive og i social balance. Det handler både om sociale og fysiske indsatser og om at skabe gode samarbejder mellem for eksempel kommunen, boligorganisationerne og civilsamfund. Derfor glæder det mig, at vores indsatser bærer frugt, og at vi rykker i den rigtige retning, siger borgmester Trine Græse.
Bedre fordeling af borgere med udfordringer
Der har igennem flere år blandt andet været sat indsatser i gang for at få flere borgere i områderne i job eller i uddannelse.
Senest er der implementeret en fleksibel udlejningsaftale mellem boligorganisationerne Værebro Park og Pileparkerne og kommunen. Den nye aftale kræver, at beboere enten er i beskæftigelse eller har en stabil indkomst for at kunne få en bolig i området. I begge områder er gennemsnitsindkomsten steget fra 2022 til 2023, og andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet faldet.
- Vi ved, at en for høj koncentration af borgere med sociale udfordringer i samme boligafdeling kan forstærke de udfordringer, der allerede er. Derfor har vi valgt i en periode sammen med boligorganisationerne at styre adgangen til de boligafdelinger, hvor der er en overvægt af beboere med udfordringer. Samtidig samarbejder vi på tværs af kommunen med boligorganisationerne og civilsamfundet om at styrke fællesskabet og attraktiviteten i boligområderne. Vi støtter også fortsat borgere uden for arbejdsmarkedet i at komme i job eller i uddannelse, siger leder af social balance Mette Dybkjær.
Gladsaxe Kommune forventer at indgå en fælles udlejnings- og anvisningsaftale med alle almene boligorganisationer i 2024 for at fastholde, at alle bydele er i social balance, og for at understøtte den bedst mulige sociale beboersammensætning i boligområderne.
Fokus på fællesskaber og gode naboskaber
I Mørkhøj, hvor Pileparkerne ligger, har et opgaveudvalg udarbejdet anbefalinger til en fremtidig udvikling af Mørkhøj. Der er i den forbindelse sat initiativer i gang til at styrke civilsamfund, foreningslivet samt skabe netværk, fællesskaber og naboskaber på tværs af boligorganisationer, generationer og kulturer. I sommeren 2022 blev Ilbjerg Have indviet. Byrummet ligger mellem Mørkhøj Skole og Mørkhøj bibliotek og fungerer som et nyt samlingssted for bydelen.
For Værebro skal byrådet her i december behandle en ny boligsocial helhedsplan. Herefter skal beboerne i Værebro Park stemme om den fysiske helhedsplan i januar måned.
FAKTA
Læs mere om forebyggelsesområderne på Social-, Ældre- og Boligministeriets hjemmeside
Kontakter
Borgmester Trine Græse via Kommunikationschef Ulla Baden, telefon: 2276 5622.
Leder af Social Balance i Gladsaxe Kommune Mette Dybkjær, telefon: 5194 2100
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe har Danmarks første svanemærkede kommunalt drevne kantine20.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Gladsaxe Rådhus’ kantine har opnået Svanemærket som den første kommunalt drevne kantine i Danmark.
Ny genbrugsstation forener bæredygtighed og kulturarv18.12.2024 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag 17. december slog Gladsaxe portene op til kommunens nye genbrugsstation, som blandt andet er bygget af genbrugsmaterialer og placeret ved en historisk gravhøj.
Gladsaxes gamle skøjtehal skal forvandles til Monkey House12.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
GoMonkey har nu officielt overtaget Gladsaxes gamle skøjtehal, så den i løbet af næste år kan blive til Monkey House. Det blev markeret tirsdag 10. december.
Minidrivhuse gør elever mere klimabevidste4.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever på Skovbrynet Skole i Gladsaxe har arbejdet med emner som bæredygtigt landbrug og klimaforandringer. Det sker gennem eksperimenter i små, specielle drivhuse.
Anne Sofie Stevnhoved bliver Gladsaxes nye skolechef4.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1. november tiltræder Anne Sofie Stevnhoved som ny skolechef i Gladsaxe Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum