Borgmesteren var i praktik på Hejnsvig Plejehjem
Hejnsvig Plejehjem havde i dag en ekstra medarbejder med på holdet. Borgmester Stephanie Storbank var nemlig i praktik på plejehjemmet.

Billund Kommunes borgmester Stephanie Storbank er løbende i praktik forskellige steder i kommunen, da det er vigtigt for hende at have en klar fornemmelse for, hvordan hverdagen er blandt kommunens medarbejdere.
I dag var turen kommet til Hejnsvig Plejehjem, hvor medarbejderne gav borgmesteren et nærmere indblik i hverdagen på plejehjemmet. Som praktikant fulgte hun blandt andet aktivitetsmedarbejderne, der hver dag har fokus på at give borgerne en god og aktiv hverdag.
”Jeg ved, at vores engagerede personale i plejehjemmene over hele kommunen gør alt, hvad de kan, for at sikre en rigtig god hverdag for vores ældre medborgere. Derfor var det en sand fornøjelse at besøge Hejnsvig Plejehjem og med selvsyn se, hvordan de tilbyder aktiviteter og understøtter et hyggeligt plejehjem, der byder både beboere, pårørende og gæster hjerteligt velkommen,” siger vores borgmester Stephanie Storbank.
Aktivitetsmedarbejderne på Hejnsvig Plejehjem planlægger hver dag en række forskellige aktiviteter. Det kan være alt fra oplæsning, sang, motion og bagning - til besøg af børnehaver, besøg af dyr eller ture ud af huset. Derudover er musik og sang en stor del af hverdagen.
Denne dag var der juleklip og fælles julesange over et glas gløgg. Og så kom elever fra Hejnsvig Skole forbi med julekort og hjemmebag.
”Jeg vil gerne sige tak til Stephanie for besøget og hendes store interesse for vores hverdag. Vi har fokus på at skabe genkendelighed og en hverdag for de ældre, hvor de kan vælge forskellige aktiviteter, der giver værdi for dem. Her op til jul er det populært at deltage i vores hjemmebag, og det er særligt med til at fremkalde den hjemlige atmosfære, der er så vigtig for os”, siger Conny Ebbesen, der er leder på Hejnsvig Plejehjem.
Plejehjemslederen har som mål, at Hejnsvig Plejehjem opleves som et hyggeligt sted med en hjemlig atmosfære for både borgere, pårørende og gæster, så alle føler sig velkommen.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til Kultur- og Fritidsrådet og gør en forskel8.12.2025 11:30:04 CET | Pressemeddelelse
Brænder du for kultur- og fritidsområdet i Billund Kommune? Så har du nu chancen for at komme helt ind i maskinrummet og være med til at gøre en forskel for alle borgere i vores kommune. Fra i dag og frem til og med den 12. januar er der nemlig mulighed for at melde sit kandidatur til kultur- og fritidsrådsvalget den 29. januar.
Skills for alle 8. klasser: Her er vinderne5.12.2025 16:40:26 CET | Pressemeddelelse
I dag dystede alle kommunens 8. klasser igen til Skills Stafetten på tid og evner i forskellige discipliner fra de lokale erhvervsuddannelser.
Skal dit barn snart starte i skole?4.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre til børn, der snart når skolealderen, får i disse dage brev i deres digitale postkasse om skoleindskrivning. Indskrivningen er åben fra den 5. januar til 15. januar 2026.
Her er vinderne af Handicapprisen 2025 i Billund Kommune3.12.2025 20:13:23 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften har Handicaprådet i Billund Kommune kåret vinderne af Handicapprisen 2025. Prisen går i år til hhv. GGIF - Solsikkeholdet og Bofællesskabet Lyngsø.
JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris 20253.12.2025 18:10:29 CET | Pressemeddelelse
JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris 2025 for deres stærke og vedvarende indsats for at skabe plads til alle på arbejdsmarkedet. I en branche præget af højt tempo og konstante kundestrømme formår JYSK Grindsted at kombinere en effektiv drift med en stor social ansvarlighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum