Vi svigter patienterne, når sex er et tabu – men særlig uddannelse har succes med at bryde det!

Behovet for at kunne tale om seksuelle udfordringer med sundhedsfaglige personer er stort. Talrige undersøgelser viser nemlig, at mange danskere med fysiske eller psykiske sygdomme oplever seksuelle vanskeligheder, men sjældent tilbydes relevant rådgivning.

Det var bevæggrunden for, at Aalborg Universitet for ti år siden optog de første studerende på Danmarks fortsat eneste universitetsbaserede efteruddannelse i sexologi, henvendt til sundhedsprofessionelle. Og det har heldigvis gjort en forskel. I dag kan 108 fagpersoner bryste sig af at have en mastergrad i sexologi, der gør dem i stand til at rådgive både borgere og kolleger om seksuelle problemstillinger.

Pinligt for fagfolk

Men behovet er stadig stort – alt for mange patienter har fortsat ondt i sexlivet uden at få den nødvendige hjælp, siger læge og professor Christian Graugaard fra Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet. Han er en af hovedkræfterne bag uddannelsen:

- Vores masteruddannelse er et stort skridt på vejen mod at bryde tabuet om sex i sundhedssektoren, og vi er superstolte over, at vi nu har ti års erfaring med at uddanne dygtige ’hverdagssexologer’. Men undersøgelser viser samtidig, at samtaler om seksualitet helt overvejende bliver indledt på patienternes initiativ. Det er pinligt for os fagfolk, og i sidste ende fører det til unødvendig mistrivsel, siger Christian Graugaard, der også er en af kræfterne bag verdens største befolkningsundersøgelse om seksualitet, Projekt SEXUS, som Sexologisk Forskningscenter (SeFO) - Aalborg Universitet gennemfører sammen med Statens Serum Institut.

Befolkningsundersøgelsen har blandt andet vist, at mænd med diabetes har mere end fire gange forøget risiko for rejsningsproblemer, mens risikoen for mænd med hjertesygdom eller kræft er ca. tre gange forøget. For kvinder med en psykisk sygdom er risikoen for orgasmeproblemer og manglende lyst op til tre gange forøget.

Den manglende dialog mellem patienter og fagpersoner er ifølge Christian Graugaard udtryk for et ærgerligt ’tovejstabu’.

- Undersøgelser viser, at de fleste sundhedsprofessionelle anerkender emnet som relevant, men de tøver med at bringe det op af frygt for at føle sig utilstrækkelige. Det er i bund og grund det tabu, som mastere i sexologi får færdigheder til at bryde.

Patienterne kommer i en lind strøm

Masteruddannelsens studerende tæller alt fra læger, sygeplejersker og jordemødre til fysio- og ergoterapeuter og socialrådgivere. En af dem er Julie Blockmann, der er speciallæge i kirurgi på gastroenheden på Hvidovre Hospital. Hun blev færdig med sin mastergrad i sommeren 2023 og har nu en fast dag om ugen, hvor hun i afdelingens senfølgeambulatorie rådgiver patienter med seksuelle senfølger efter endt behandling for bl.a. tarmkræft. Der er efterhånden lang ventetid:

- Vi har rigtig mange patienter med seksuelle problemer, og jeg oplever området som enormt tabubelagt. Men efter at vi nu har fået et fast tilbud i afdelingen, er der flere kolleger, der rent faktisk spørger til emnet. Jeg tror, de føler sig trygge ved, at de har et sted at sende patienterne hen, siger Julie Blockmann og tilføjer, at hun synes, det er vigtigt, at fagfolk husker, at mange af patienterne vil få rigtig meget ud af blot at blive lyttet til og få anerkendt, at et problem i sexlivet er vigtigt og skal tages seriøst:

- Jeg vil gerne slå et slag for, at vi som fagfolk skal turde spørge ind til sex og seksualitet - også selvom man som fagperson ikke selv kan fikse det.

Vi skal turde bringe emnet op

Erfaringer som Julie Blockmanns er ifølge Christian Graugaard talrige – og der skal derfor sættes ind på flere fronter:

- Jeg tror aldrig, vi kommer til at løse problemet fuldstændigt. Men vi kan jo starte med overhovedet at turde bringe emnet op. Det er faktisk vigtigt for befolkningens trivsel og sundhed. Som fagfolk skal vi blive bedre til at tage initiativet og sige: "Hør her, det er ikke ualmindeligt, at sygdom og behandling påvirker det intime liv, og det er noget, vi kan hjælpe dig med."

Fakta:

• Ifølge Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2019 angiver hver tredje kræftpatient, at de efter endt behandling har haft behov for hjælp til at håndtere problemer med sex- og samliv. Men over halvdelen har kun i mindre grad eller slet ikke fået den hjælp.