Selvforsyning af sol og vind kan holde fjernvarmeprisen nede
Det vakte opsigt, da Hvide Sande Fjernvarme midt under energikrisen sidste år satte fjernvarmeprisen ned til bare 1.810 kroner for et standardhus. Nu er energikoncernen Verdo gået i gang med at regne på, om Hvide Sande-modellen kan komme de mere end 76.000 fjernvarmekunder i Randers og Herning til gavn.

Der var forretninger, der måtte lukke, og familier, som måtte forlade deres hjem, da energipriserne for et år siden eksploderede midt i den værste energikrise i nyere tid. Men i Hvide Sande så verden helt anderledes ud, fortæller Morten Rauhe, driftsleder hos Hvide Sande Fjernvarme:
”Jamen, vi oplevede jo energikrisen lidt modsat mange andre varmeværker. I og med vi var selvforsynende med vores egne vindmøller, så producerede vi selv den energi, vi skulle bruge på varmeværket, og derfor var vi ikke så afhængige af gassen og elmarkedet, som mange andre varmeværker var. Vi havde selvfølgelig også ondt af mange af de andre varmeværker, som var afhængige af den her russiske gas eller naturgas.”
Hvide Sande Fjernvarme havde i årene op til købt tre vindmøller, som dækkede behovet, så de kunne kalde sig selvforsynende med grøn energi. Ved at supplere vindmøllerne med varmepumpe og elkedel, kunne selskabet bruge den del af energien, der var behov for til at producere varme med og sælge den resterende del som strøm til det store elmarked. Den kombination kom kunderne til gavn.
”Det betød jo, at de fik en meget lavere varmepris, end vi egentlig havde budgetteret,” siger Morten Rauhe.
Den tanke kan man godt lide hos energikoncernen Verdo, hvor man er gået i gang med at lægge sporene til fremtidens energiforsyning. Derfor er løsningen fra Hvide Sande ét af de scenarier, som indgår i de mange analyser, der skal danne grundlag for udviklingen i de næste årtier frem.
”Ja, man kan sige, det er jo virkelig en pris, som man kun kan drømme om, de har i Hvide Sande i de her år,” lyder det fra Uffe Roed Hjortshøj, forretningsudvikler og projektleder på Fremtidens Energi hos Verdo.
Han understreger samtidig, at det ikke er muligt at kopiere Hvide Sandes model direkte til større byer som Randers og Herning:
”Det er ikke på nogen måde realistisk for os at komme helt ned i Hvide Sandes prisniveau med de priser, der er i dag på jorden i Randers og Herning. Der er også tilslutningen til elnettet og investering i varmepumperne og elkedlerne og det hele, så det er en noget anden investering for sådan et system, men det interessante er, om vi vil kunne producere fjernvarme til cirka samme pris eller måske lidt billigere, end vi gør i dag,” forklarer Uffe Roed Hjortshøj og fortsætter:
”Der hvor den rigtig store styrke ved selv at eje vindmøllerne og solcellerne kommer ind, er, når de først er betalt og står der. Det er jo nogle rimeligt kendte teknologier efterhånden, så man kan være rimelig sikker på, hvor meget strøm de producerer hvert år, og man ved, hvad de koster i drift og vedligehold. Så man ved, at de kan stå og producere strøm til måske en 30-35 øre pr. kWh strøm de næste 30-40 år, og den strøm kan vi så putte ind i vores varmepumper og elkedler, og så ved vi, hvad vi kan producere varme til. Det vil sige, vi får en meget langsigtet sikkerhed for produktionsprisen på fjernvarme.”
Forbrugereje gør vindmøllerne sjovere
Et andet element, der gør Hvide Sandes løsning interessant er, at Hvide Sande Fjernvarme er et a.m.b.a.-selskab, så det er forbrugerne selv, der ejer vindmøllerne. Det betyder, at der ikke er nogen, der klager over vindmøllerne på vestkysten, fortæller Morten Rauhe:
”Hvis nogen har været på vestkysten eller Hvide Sande, så kan man se, at vindmøllerne står stort set inde midt i byen. Men i og med at forbrugerne selv har ejerskab i møllerne via varmeværket, så er der faktisk mange, der er godt tilfredse med vindmøllerne,” siger Morten Rauhe.
Det er en væsentlig erfaring, da Verdo også er forbrugerejet a.m.b.a.-selskab, konstaterer Uffe Roed Hjortshøj:
”En rigtig stor del af det er jo, at det bare er virkelig svært at finde et sted at placere vindmøllerne. Enten forstyrrer man en masse mennesker, eller også er der forskellige naturhensyn. Og hvis der ikke er nogen, der selv får nogen værdi af de møller, som de skal se på eller blive generet af støjen fra, så er det jo klart, at man brokker sig. Så vi synes, det er rigtig spændende med den her selskabsmæssige konstruktion, hvor man egentlig sikrer, at dem, der skal leve med vindmøllerne, også er dem, der får hele værdien af vindmøllerne,” siger Uffe Roed Hjortshøj.
Verdo har endnu ikke truffet endelige beslutninger om, hvilke energikilder der skal indgå i fremtidens energiforsyning i Randers og Herning.
Man kan høre Morten Rauhe og Uffe Roed Hjortshøj fortælle mere om Hvide Sandes erfaringer og Verdo’s overvejelser i podcasten ”Et grønt skridt foran”.
Kontakter
Bjørn OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 69 14 13bjol@verdo.comBilleder
Links
Om Verdo Holding
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger.
Verdo er en formålsdrevet virksomhed, som i 2021 blev omdannet til et andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Ny biomassekedel styrker varmeforsyningen i Haslev23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En særtransport kørte for nylig i langsomt tempo over Storebæltsbroen i tidsrummet mellem kl. 02 og 05 og fik de få bilister, der kørte over broen samtidigt, til at spærre øjnene op. Det er trods alt ikke hver nat, at to cirka 14 og 11 meter lange og 4,5 meter høje transporter med hovedelementer til et energianlæg, der vejer henholdsvis 51 og 22 ton, begiver sig den lange vej fra Herning til slutdestinationen Haslev på Sjælland, hvor elementerne skulle leveres til Haslev Fjernvarme.
5,5 kilometer hovedledning holder liv i drømmen om fjernvarme i Spentrup11.4.2025 08:36:15 CEST | Pressemeddelelse
Verdo Varme er klar med et nyt fjernvarmeprojekt til borgerne i Spentrup vest for Randers. Projektet er blevet til i dialog med Spentrup Varmeværk, der sidste år måtte opgive selv at etablere fjernvarme, da det oprindelige projekt blev for dyrt.
KlimaEnergi og Verdo Go Green indgår strategisk partnerskab om solcelleanlæg til erhvervslivet26.3.2025 09:10:55 CET | Pressemeddelelse
Med det nye partnerskab vil de to jyske selskaber gøre det nemmere at etablere solcelleanlæg, så flere virksomheder kan reducere deres energiomkostninger og sikre sig mod stigende elpriser, samtidig med at de styrker deres CSR og ESG-målsætninger med vedvarende energi.
Strålende vejr og godt humør præger Vandets Dag på Naturcenteret i Randers24.3.2025 13:22:37 CET | Pressemeddelelse
Vandets Dag blev i år markeret i strålende solskin og med højt humør, da engagerede 3. klasser deltog i en række spændende aktiviteter på Naturcenteret i Randers. Dagen bød på 10 forskellige poster, som blev bemandet af henholdsvis Vandmiljø Randers, Randers Naturcenter, Randers Bibliotek og Verdo Vand.
Verdo Vand finder historiske dokumenter under oprydning12.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
En række historiske dokumenter og tegninger, der kaster nyt lys over udviklingen af vandforsyningen i Randers Kommune er dukket frem hos Verdo Vand. De ældste fund stammer helt tilbage fra 1871 og inkluderer detaljerede kortlægninger af vandledninger, planer for vandværker og de strategiske beslutninger, der har formet kommunens vandforsyning i mange år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum