Spot på den mentale sundhed i Hovedstaden

Virksomheder i Hovedstadsområdet kan se frem til ny viden og inspiration til at forebygge mistrivsel på arbejdspladsen, når VirksomhedsnetværkCabi inviterer til eftermiddagsmøde om trivslen og det psykiske arbejdsmiljø. PensionDanmark lægger lokaler til den 4. juni og håber at se mange virksomhedsledere og HR medarbejdere.
Mange ved nok, at danskerne er et af de folk i verden, der trives bedst, og generelt er glade for vores arbejde. Men det er ikke alle virksomhedsledere, der er bekendte med, at hver syvende medarbejder ofte eller meget ofte føler sig stresset i løbet af en periode på to uger.
”Når vi nu ved, at stress er en udfordring, så er jeg glad for, at vi kan invitere virksomheder i Storkøbenhavn til dette eftermiddagsarrangement. Vores erfaring er, at mange virksomheder gerne vil have ny viden og introduktion til brugbare redskaber, så dette er en god chance for at få nyt med hjem til det konkrete arbejde i forretningen. Vi håber, at mange vil rive to timer ud af kalenderen, for at blive klogere på, hvad man kan gøre,” siger Dorte Rosendahl Kirkegaard, seniorkonsulent hos videns- og netværkshuset Cabi og ekspert i stress.
Det handler også om produktivitet og kvalitet i opgaveløsning
”For alle virksomheder er der god grund til at sætte fokus på trivsel. Medarbejdere, der er mentalt ovenpå og trives, er produktive medarbejdere og dermed et plus for forretningen,” siger Ida Mosberg Christoffersen, netværkskonsulent i Cabi, der har stor erfaring i at skabe værdifulde netværksmøder.
Det er møder, som giver virksomheder nye perspektiver på udfordringerne og ideer til løsninger.
Ved arrangementet den 4. juni bidrager Cabi med viden og værktøjer om at skabe gode forudsætninger for trivsel i organisationen, og Marianne Fussing Ørsted, direktør for CSR og HR i PensionDanmark, deler erfaringer fra deres indsats for medarbejdernes trivsel.
To timer på Langelinie er en god start
”Min opfordring til virksomheder er: Vær med på Langelinie, brug et par timer til at få fokus på medarbejdertrivsel. Det handler bl.a. om at forebygge og håndtere stress, mistrivsel, mobning og de sygemeldinger, der kan følge i kølvandet på det,” forklarer Dorte Rosendahl Kirkegaard.
Hun vil på dagen have et godt tilbud med til de virksomheder, som er tilmeldt.
”At PensionDanmark sammen med os vil sætte spot på trivslen betyder meget for os. Vi er i dialog med virksomheder i hele Danmark og faciliterer bl.a. lokale netværk. Vi ved, at viden og værktøjer kan gøre forskellen i en travl hverdag, så vi glæder os meget til at møde ledere, produktionschefer, HR og også medarbejdere, der fx sidder med økonomiansvaret. Tillidsrepræsentanter er også meget velkomne.”
FAKTA OM VIRKSOMHEDSNETVÆRKCABI
VirksomhedsnetværkCabi er et landsdækkende netværk af socialt ansvarlige virksomheder med medlemmer fra over 6.100 virksomheder. Det er gratis at være medlem af VirksomhedsnetværkCabi.
I Region Hovedstaden har netværket 1.300 medlemmer.
OM ARRANGEMENTET
Tid: Den 4. juni kl. 14.00-16.15
Sted: Pension Danmark, Langelinie Allé 43, 2100 København Ø, Danmark
Pris: Det er gratis at deltage.
Se program og alt om tilmelding her
Kontakt
- Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard, Cabi: dor@cabiweb.dk / 2080 5007
Yderligere kontaktperson
- Marketingansvarlig Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: man@cabiweb.dk / 4113 7281
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Ny projektkoordinator hos Cabi19.3.2025 08:33:50 CET | Pressemeddelelse
Mie Priess Loft er blevet ansat som projektkoordinator i videnshuset Cabi. Hun skal bidrage til, at Cabis projekter hjælper endnu flere virksomheder med at hente arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
Ny finansiering sikrer, at flere udsatte ledige kommer i job4.12.2024 10:05:13 CET | Pressemeddelelse
I 11. time af finanslovsforhandlingerne for 2025 kom Cabi tilbage på finansloven. Dermed kan Cabi fortsætte sit nuværende arbejde for, at flere virksomheder lykkes med at ansætte og fastholde udsatte i job – og det endda med fornyet styrke. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har nemlig besluttet at investere 88 millioner kr. i en ny treårig landsdækkende indsats. Indsatsen består af en stærk partnerkreds med Cabi i spidsen og skal understøtte, at flere virksomheder bliver socialt bæredygtige.
Her er vinderne af CSR People Prize 202414.11.2024 17:30:04 CET | Pressemeddelelse
Vinderne af årets udgave af CSR People Prize 2024 er fundet. Der blev i alt uddelt fire priser til fire virksomheder, der på hver deres måde har gjort en ekstra stor indsats for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet
ProfilService i Brøndby vinder national CSR-pris – gør en kæmpe forskel for udsatte ledige14.11.2024 17:23:36 CET | Pressemeddelelse
ProfilService vinder CSR People Prize 2024 for deres systematiske arbejde med at ansætte udsatte ledige. Via innovative tiltag og investeringer er ProfilService lykkedes med at finde medarbejdere blandt ledige, der ellers ville have haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Stifter af Gjørtler Ejendomme modtager ildsjælepris14.11.2024 15:57:30 CET | Pressemeddelelse
Thomas Gjørtler, stifter af Gjørtler Ejendomme i Viborg, modtager ildsjælepris ved uddelingen af CSR People Prize 2024. Han får prisen for sit personlige og ekstraordinære arbejde for at give nogle af samfundets mest udsatte en chance på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum