Opsvinget skal udnyttes til at skabe job til flere
Økonomien er i klar fremgang, og det skal udnyttes til at få flere fra kanten af arbejdsmarkedet ind i varmen. Det var der bred enighed om, da virksomheder, organisationer og politikere satte hinanden stævne til Cabi og VFSA’s årskonference.
Over 220 virksomhedsledere, HR-professionelle, repræsentanter fra brancheforeninger og politikere var samlet i Aalborg Kongres & Kultur Center 18. september, da Cabi og VFSA – Virksomhedsform for Socialt Ansvar i samarbejde med en række nordjyske samarbejdspartnere var værter for konferencen Alternative rekrutteringsveje, når din virksomhed mangler arbejdskraft.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) åbnede konferencen, og det var med et budskab om, at vi skal udnytte det økonomiske opsving til at få flere i arbejde og væk fra offentlig forsørgelse. Det kan samtidig være med til at sikre, at der ikke opstår flaskehalse på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for, mente ministeren.
Minister: Alle vinder når udsatte kommer i job
”Vi skal undgå, at det økonomiske opsving bliver en sovepude, og vi må lægge os i selen for at få flere ind på arbejdsmarkedet. Alle vinder socialt og økonomisk ved at give udsatte en trædesten ind på arbejdsmarkedet. Og så må vi hjælpe de virksomheder, som rigtig gerne vil, men som ikke helt ved, hvordan de skal gribe det an,” sagde Troels Lund Poulsen.
Dermed slog han tonen an til en dag, der var præget af stor enighed om, at virksomheder, kommuner og organisationer skal arbejde tæt sammen om at bringe ledige fra kanten af arbejdsmarkedet i job. Og at der blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet gemmer sig ressourcer, som skal benyttes bedre.
”Der er en betydelig træghed til at få udnyttet højkonjunkturerne. Det er vigtigt at få italesat, at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet også er en ressource til arbejdskraft. Vi kan udvide rekrutteringsgrundlaget, når vi besætter stillinger i højkonjunkturer,” sagde Karl Schmidt, direktør for Arbejdsmarkedskontor Midt-Nordjylland.
Mangfoldighed er en økonomisk gevinst for ISS
Under konferencen fortalte en række virksomheder om deres konkrete erfaringer med at rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet. Flemming Bendt, formand for VFSA og adm. direktør i ISS Facility Services i Danmark fortalte bl.a. at mangfoldige teams i ISS skaber højere indtjening til virksomheden end ikke-mangfoldige teams. Han kunne samtidig fortælle, at ISS i 2016 har taget imod 275 flygtninge, og 46 procent af dem har i dag fået job eller er begyndt i uddannelse.
Jesper Arkil, adm. direktør for entreprenørvirksomheden Arkil A/S slog desuden et slag for, at CSR og socialt ansvar gøres så konkret som muligt i de enkelte virksomheder.
”Der er rigtig meget varm luft i CSR, og man kan virkelig pynte sig med lånte fjer. Jeg ser sådan på det, at det skal være konkret, og det er det hos os, når vi ansætter lærlinge og giver dem en uddannelse,” sagde Jesper Arkil.
Behov for enkle regler
I sit indlæg talte Troels Lund Poulsen for en forenkling af regler i beskæftigelsesindsatsen, og det blev også berørt i den afsluttende paneldebat, hvor bl.a. Aalborg-borgmester og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Thomas Kastrup-Larsen (S) deltog sammen med næstformand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Bjarne Laustsen, samt repræsentanter fra brancheorganisationer og virksomheder.
Mette Rønnau, direktør i Cabi hæfter sig ved, at der på dagen var bred enighed om, at flere skal flyttes fra kanten af arbejdsmarkedet og i job.
”For fem år siden stod jobcentre og virksomheder ofte på hver sin side og pegede fingre ad hinanden, men i dag er samarbejdet i langt højere grad blevet en selvfølge. Vi bruger ikke længere så meget tid på alt bøvlet, men taler i stedet om mulighederne for at få flere fra kanten af arbejdsmarkedet i job. Det er bredt accepteret, at virksomhedernes sociale ansvar og god forretning går hånd i hånd,” siger Mette Rønnau.
Dynamikken på det danske arbejdsmarked betyder ifølge hende, at der er gode muligheder for at udvider rekrutteringsgrundlaget.
”Der er rigtig mange der skifter job i Danmark, og vi har en jobomsætning på over 800.000 om året. Det betyder, at der er et kæmpe potentiale for at de fra kanten af arbejdsmarkedet kan komme ind. Men hvis det skal gøres let og smidigt for både virksomheder og kommuner, er der behov for at se på de love og regler, der gælder på beskæftigelsesområdet,” slutter Mette Rønnau.
Konferencen var arrangeret af VFSA og Cabi samarbejde med Business Region North Denmark, RAR Nordjylland, Kommunekontaktrådet Nordjylland og Vækstforum Nordjylland.
Du kan downloade alle oplægsholderes præsentationer på Cabis hjemmeside
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Syv virksomheder i spil til CSR-priser for deres indsats med at få alle med i et arbejdsfællesskab10.10.2024 09:09:39 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi uddeler for 25. gang CSR People Prize. I år med tre kategorier. Priserne går til virksomheder, der gør en ekstra indsats for at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet eller gør en særlig indsats for sårbare unge.
Direktør: Finanslovsudspil risikerer at fastholde udsatte i arbejdsløshed3.9.2024 13:37:39 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil spare 1000 administrative arbejdspladser i staten og prioritere den nære velfærd. I den manøvre står Cabi til at miste en stor del af sin offentlige bevilling. Ifølge økonomiprofessor Nina Smith og direktør Mette Rønnau er den beskæring ikke gennemtænkt.
Nyt projekt skal bremse mistrivsel og frafald blandt unge anlægsgartnere27.6.2024 13:00:42 CEST | Pressemeddelelse
Cabi står i spidsen for et nyt treårigt projekt, der har til formål at styrke trivslen blandt unge anlægsgartnere og lærlinge i branchen.
Cabi styrker det virksomhedsvendte arbejde med ny konsulent17.6.2024 14:58:12 CEST | Nyhed
Videnshuset Cabi har netop budt Thea Bregnhøj Lauridsen velkommen som konsulent. Hun skal fremover hjælpe virksomheder med at forebygge og håndtere sygefravær og se nye udviklingsmuligheder inden for trivselsarbejdet.
Samarbejde på tværs af forvaltninger skaber flere fritidsjob7.6.2024 08:30:09 CEST | Pressemeddelelse
Langt flere unge skal have et fritidsjob. Det er målet med et nyt udspil, som regeringen præsenterede i mandags. Politikerne kan med fordel hente inspiration i Viborg Kommune, hvor et tværkommunalt fritidsjob-projekt har succes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum