Nomineret til CSR People Prize 2023: Fødevarevirksomhed gør en forskel for mennesker med særlige udfordringer
6.7.2023 09:05:00 CEST | Cabi | Pressemeddelelse

Fødevarevirksomheden HKScan i Vinderup, der står bag Rose kyllingeprodukter, er nomineret til CSR People Prize for en vedholdende indsats for diversitet og inklusion.
Fødevarevirksomheden HKScan fra Vinderup – bedst kendt for sine Rose kyllingeprodukter – er én af seks frontløber-virksomheder, der er med i opløbet om to priser som årets mest socialt ansvarlige virksomheder.
Danmarks ældste fjerkræslagteri, der i dag er ejet af den finskejede fødevarevirksomhed HKScan, er nomineret til den fornemme CSR People Prize, som videnshuset Cabi uddeler hvert år. Nomineringen i kategorien for store virksomheder med over 250 ansatte begrundes med den strategiske og praktiske indsats for at give plads til folk fra kanten af arbejdsmarkedet. Det handler både om mennesker med psykiske udfordringer eller anden etnisk baggrund end dansk. Diversiteten er stor med 27 forskellige nationaliteter blandt medarbejderne. De fleste, der starter i et praktikforløb, får tilbud om fastansættelse eller fortsætter til en karriere i en anden virksomhed eller en uddannelse. Det sociale engagement gennemsyrer alt, hvad virksomheden gør – også i svære tider.
Hos HKScan modtages nyheden om nomineringen med stor begejstring af Tommy Nielsen, produktionschef:
”Vi er både glade for og stolte over at blive anerkendt for diversitet og inklusion, selv om vi ikke gør det for at få priser. Hos os er det naturligt og en del af den kultur, vi har udviklet gennem mange år. Det handler om at give mennesker med udfordringer en chance og vise dem tillid."
Tommy Nielsen påpeger, at i dagens arbejdsmarked med høj beskæftigelse er det en stor fordel at være gode til at rekruttere medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet.
Inspiratorer og rollemodeller
En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt af indstillede kandidater. Juryens formand Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi, siger:
”Feltet var stærkt. Hos store virksomheder møder vi dedikerede ledere, der i høj grad sørger for at forankre det sociale ansvar i virksomhedens strategi og kultur.”
Fra hele juryen, der består af seks mennesker med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der stor ros til virksomhederne og deres ledere for et stort engagement.
De nominerede virksomheder optræder som rollemodeller for andre virksomheder både i lokalområdet og i deres respektive brancher. Fortællingerne fra de seks virksomheder rummer megen inspiration til andre virksomheder, der gerne vil gøre mere for at give unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en chance, fastholde medarbejdere, der risikerer at blive afskediget eller forebygge nedslidning, stress eller mistrivsel.
CSR People Prize uddeles i år i to kategorier, og de nominerede er:
Virksomheder med over 250 ansatte:
- Enemærke & Petersen, Entreprenørvirksomhed, Ringsted
- Danfoss, industrikoncern, Nordborg
- HKScan, kyllingeproducent, Vinderup.
Virksomheder med under 250 ansatte:
- Byens Kagemand, bagermester, Frederiks i Viborg
- Den Jyske Kontrolcentral, kontrol og overvågning, Esbjerg
- Raaby og Rosendahl, el-installatør, Hadsten.
Vinderne af hver af de to kategorier afsløres ved CSR People Prize 2023 tirsdag den 12. september 2023 i Turbinehallen i Aarhus.
Program for CSR People Prize 2023
Kontaktpersoner:
Mette Rønnau, direktør i Cabi, tlf.: 2083 4964, e-mail: mer@cabiweb.dk
Lasse Pedersen, kommunikationsmedarbejder i Cabi, tlf.: 2069 9616, e-mail: lap@cabiweb.dk
Marianne Boe Madsen, HR-direktør, HKScan, tlf.: 2027 3253
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Billeder
Vedhæftede filer
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
Nyt projekt skal styrke produktionsvirksomheders konkurrencekraft i en tid, hvor arbejdsstyrken er under forandring7.5.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Når hver femte dansker er neurodivergent, skal virksomhederne følge med. Nyt projekt udvikler de redskaber, som virksomhederne mangler. Små justeringer i hverdagen kan give virksomheder adgang til en større talentmasse og styrke produktiviteten.
Fleksible deltidskurser skal afhjælpe mangel på arbejdskraft28.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Når job og opkvalificering er på fuld tid, bliver kompetenceudvikling en barriere for medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Mere fleksible tilbud skal lette adgangen til opkvalificering og sikre danske virksomheder kvalificeret arbejdskraft.
Nyt samarbejde øger virksomheders mulighed for arbejdskraft8.4.2026 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
FlexFabrikken er ny partner i indsatsen Arbejdskraft nu og til fremtiden, som hjælper små og mellemstore virksomheder med at rekruttere arbejdskraft og som samtidig styrker deres sociale profil. Potentialet er stort.
Ny seniorkonsulent hos Cabi23.3.2026 09:15:07 CET | Pressemeddelelse
Anne Skytte Glibstrup er ny seniorkonsulent i videnshuset Cabi. Med mere end 20 års erfaring inden for beskæftigelsesområdet skal hun hjælpe flere virksomheder med at finde arbejdskraft blandt de op mod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
