Fodbold skal få udsatte unge i job og uddannelse

I projekt ’Fodbold som beskæftigelse’ kommer Herlevs udsatte unge i fodboldtræning, virksomhedspraktik og på kurser. Det har vist sig at bane vejen til arbejde eller uddannelse for mange af dem.
Fra fodboldbanen til arbejdsmarkedet eller skolebænken. I Herlev kommune snører ledige, udsatte unge fodboldstøvlerne for at komme tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Projektet ’Fodbold som beskæftigelse’ skal nemlig hjælpe utilpassede unge under 30 år væk fra en hverdag med ledighed og overførselsindkomster.
Det skal blandt andet gøres med to ugentlige træninger, virksomhedspraktik og kurser i at skrive CV’er eller ansøgninger. Og den pakke har vist sig at være en succes for flere unge, der ikke tidligere har haft succes med at komme i beskæftigelse eller uddannelse.
Det sidste hold bestod af 27 unge, og her kom næsten halvdelen i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse efter forløbet.
”Vi hjælper dem til at tage deres succes fra banen med videre til arbejdsmarkedet og i uddannelse,” siger Casper Hansen, virksomhedskonsulent i Herlev Kommune, til DR København.
Fællesskab er vejen til fremskridt
De unge kan have forskellige udfordringer, herunder aspergers, men fælles for dem er, at de har haft udfordringer med at komme i gang med arbejde eller uddannelse. Derfor skal forløbet give dem ny selvtillid og lære dem at blive en del af et vigtigt fællesskab på banen og videre i livet.
Og netop fællesskabet er afgørende for, at projektet har vist sig at blive en succes, mener Casper Hansen:
”Det er vigtigt at være en del af noget. At man står op og bidrager. Det er et fællesskab, og vi er sammen om det,” siger han til DR København.
For tiden deltager 20 unge i projektet, der kan vare alt fra fire uger til et år afhængig af den enkelte unge. Der findes også lignende projekter i Gentofte og Guldborgsund.
Mere viden
Læs mere om projektet hos DR København
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Virksomheden Primatag vinder national CSR-pris for at gøre en markant forskel for sårbare unge13.11.2025 16:21:16 CET | Pressemeddelelse
Tagdækkervirksomheden Primatag A/S fra Toreby på Lolland vinder CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang til at gøre social ansvarlighed til en del af løsningen på branchens rekrutteringsudfordringer.
Virksomheden El Recycling vinder national CSR-pris for at skabe plads til forskellighed13.11.2025 14:29:09 CET | Pressemeddelelse
El Recycling ApS fra Randers vinder CSR People Prize 2025. Trods stor mangel på arbejdskraft har virksomheden ikke rekrutteringsudfordringer, fordi virksomheden formår at finde værdifuld arbejdskraft blandt de op mod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
394 unge i Viborg fik en chance – og greb den4.11.2025 10:33:34 CET | Pressemeddelelse
Når kommune, skoler og erhvervsliv arbejder sammen, kan det lykkes at få flere unge i fritidsjob. Det viser projektet Sammen om Fritidsjob, hvor 394 unge i Viborg Kommune har fået et job, og 291 af dem har fastholdt det i mindst et halvt år.
Fredericia-virksomhed har socialt ansvar som strategi – nu er de nomineret til national CSR-pris3.11.2025 10:52:37 CET | Pressemeddelelse
Byens Rens er nomineret til CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang til at gøre social ansvarlighed til en central del af forretningsmodellen. Prisen uddeles af videnshuset Cabi.
Toreby-virksomhed får sårbare unge i job – nu er de nomineret til national CSR-pris3.11.2025 10:44:19 CET | Pressemeddelelse
Primatag i Toreby på Lolland er nomineret til CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang, der gør social ansvarlighed til en del af løsningen på branchens rekrutteringsudfordringer. Prisen uddeles af videnshuset Cabi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum