Flere kommuner vil fremover selv oprette flygtningejob

Der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at oprette IGU-job, og 21 af landets kommuner er slet ikke i gang med ordningen efter et år. Flere af dem melder nu ud, at de selv vil til at oprette kommunale IGU-stillinger.

Flere af landets kommuner vil selv forsøge at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet ved at oprette såkaldte kommunale IGU-job. Sådan lyder meldingen fra flere kommuner, bl.a. Struer, Holstebro og Norddjurs Kommune, efter at det i sidste uge kom frem, at hver femte kommune ikke har oprettet nogen af denne type jobs på over et år.

At de nu tager sagen i egen hånd kan være med til at ændre på den skæve fordeling af IGU-job, der er i kommunerne. I dag står ti kommuner for mere end halvdelen af de i alt 536 IGU-job, der skal hjælpe flygtninge ud på det ordinære arbejdsmarked. Det viser en ny opgørelse, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har foretaget for Jyllands-Posten.

Potentiale til at få flere kommuner med 

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings chefkonsulent Berit Toft Fihl peger opgørelsens tal på, at langt flere kommuner burde være med i ordningen efter et år:

”Tallene viser, at der er et stort potentiale, og at nogle kommuner nu må komme på banen og gøre en ekstra indsats,” siger hun til Jyllands-Posten.

Nogle kommuner forklarer, at de endnu ikke har oprettet et IGU-job, fordi de har haft svært ved at komme i gang med ordningen. Andre kommuner forklarer, at de har forsøgt, men at arbejdsgiverne ikke har vist den store interesse for ordningen.

Det er dog også et bevidst fravalg for flere kommuner, der fx hellere vil satse på andre indsatser som uddannelse, brancheforløb eller ordinære jobs. 

Læs mere om den toårige IGU-stilling, der skal åbne døren ind til det ordinære arbejdsmarked for flygtninge her

Læs mere om opgørelsen her og læs om kommunernes IGU-job her