Ni virksomheder dyster om prestigefyldte priser for socialt ansvar

En stærk jury har udvalgt de ni virksomheder, der nu er med i opløbet om at vinde CSR People Prize 2022. I samarbejde med Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål uddeler Cabi tre priser til socialt ansvarlige virksomheder. Vinderne afsløres ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni på Hindsgavl Slot ved Middelfart.
CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnhuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel.
Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. Det fortæller Mette Rønnau, direktør i Cabi og formand for juryen:
”For de fleste af de nominerede er det at arbejde socialt ansvarligt allerede strategisk forankret i forretningen. Men der er også eksempler på virksomheder, hvor ledelsen giver plads til, at udvalgte ildsjæle kan arbejde med og udvikle den sociale bæredygtighed,” siger hun.
Juryen har udvalgt de nominerede med øje for, at vilkårene for at tænke social ansvarlighed ind i forretningen varierer meget fra virksomhed til virksomhed og afhænger af størrelse, organisering og branche.
”Nogle virksomheder er nomineret for det særligt innovative og inspirerende i deres indsats. Andre for et mangeårigt fokus på området, hvor mod og vedholdenhed i sidste ende giver resultater både menneskeligt og på bundlinjen,” forklarer Mette Rønnau.
Særpris sætter fokus på den grønne omstilling
CSR People Prize 2022 uddeles i tre kategorier, herunder årets særpris, der hædrer virksomheder, som gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed.
”Den grønne omstilling er i gang, og flere brancher arbejder med ressourcebesparende aktiviteter. Det skaber større efterspørgsel på arbejdskraft, men heldigvis er der en del jobs inden for dette felt, der passer godt til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det er arbejdsgiverne ved at blive opmærksomme på, og den virksomhed, der er bedst til at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet, hylder vi med særprisen,” siger Mette Rønnau.
De nominerede virksomheder fordeler sig i tre kategorier:
Virksomheder med over 250 ansatte:
Novo Nordisk
Proshop
Søstrene Grene
Virksomheder med op til 250 ansatte:
BE installationer
BF12
Simply Cooking
CSR People Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads:
Fischer Lighting
Refurb
HORN bordplader
CSR People Prize uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”, som afholdes torsdag 9. juni 2022. Konferencen er åben for beslutningstagere i virksomheder.
”Med uddelingen af CSR People Prize vil Cabi og Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål først og fremmest hylde de stærke fyrtårne og trække dem frem som inspiration og motivation for andre virksomheder. Vi har brug for, at Danmark går forrest både, når det gælder social bæredygtighed og den grønne omstilling,” siger Mette Rønnau.
Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her
FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999:
- Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst
- CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed
- Juryen til CSR People Prize 2022 består af:
- Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark
- Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond
- Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark
- Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet
- Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
- René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen
- Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi.
Kontakt
Har du brug for yderligere information om CSR People Prize 2022, så kontakt marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Billeder
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Ny chefkonsulent hos Cabi4.6.2025 08:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Flemming Binderup Gammelgaard er ansat som chefkonsulent i videnshuset Cabi. Han skal stå i spidsen for Cabis store signaturprojekt ”Arbejdskraft nu og til fremtiden”, som skal hjælpe endnu flere virksomheder med at finde værdifuld arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
Efterlysning: Hvor er Danmarks mest socialt ansvarlige virksomheder?2.6.2025 09:56:19 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på de små og mellemstore virksomheder, der fortjener en nominering, er i gang. CSR People Prize hylder de mest socialt ansvarlige virksomheder, så andre kan lade sig inspirere af deres gode erfaringer. Hvem skal i år løbe med en af Danmarks mest prestigefyldte priser inden for social ansvarlighed?
Ny millionbevilling skal hjælpe flere unge ind på arbejdsmarkedet14.5.2025 09:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Tuborgfondet støtter igen Lederalliancen, som er Lederne, videnshuset Cabi og Dansk Industris indsats for at give unge muligheder på arbejdsmarkedet.
Cabi får 88 mio. kr. til at løfte virksomheders sociale ansvar22.4.2025 09:43:09 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi skal stå i spidsen for en landsdækkende signaturindsats, som vil sikre mere arbejdskraft til små og mellemstore virksomheder og klæde dem på til at blive mere socialt ansvarlige. Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilget 88 mio. kr. til Cabi og en stærk partnerkreds.
Ny projektkoordinator hos Cabi19.3.2025 08:33:50 CET | Pressemeddelelse
Mie Priess Loft er blevet ansat som projektkoordinator i videnshuset Cabi. Hun skal bidrage til, at Cabis projekter hjælper endnu flere virksomheder med at hente arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum