Undersøgelse: Jobsøgende i kørestol bliver valgt fra
9.9.2019 10:58:00 CEST | Cabi | Pressemeddelelse

En ny undersøgelse fra Center for Handicap og Beskæftigelse viser, at arbejdsgivere i høj grad fravælger ansøgere, som sidder i kørestol. Et udtryk for forskelsbehandling, siger forsker.
Analyseinstituttet Rambøll har lavet undersøgelsen for Center for Handicap og Beskæftigelse, og bygger på svar fra ca. 2.000 arbejdspladser.
Undersøgelsen viser, at arbejdsgiveres villighed til at ansætte en kvalificeret ansøger falder fra cirka 70 procent til cirka 22 procent, hvis ansøgeren sidder i kørestol, og der skal laves mindre tilpasninger på arbejdspladsen på grund af dette, skriver A4 Nu
"Det er en signifikant forskel. Det viser, at mange virksomheder har de rigtige holdninger, men ikke nødvendigvis de rigtige handlinger, siger Thomas Bredgaard, som er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet og Center for Handicap og Beskæftigelse," til A4 Nu.
I undersøgelsen er arbejdsgiverne blevet bedt om at forholde sig til et tænkt scenarie, hvor der mangler medarbejdere, og tage stilling til en ansøger ud fra en beskrivelse. Hvis der i beskrivelsen står, at ansøgeren sidder i kørestol, vil langt færre arbejdsgivere ansætte personen, viser svarene.
"Umiddelbart er det et udtryk for forskelsbehandling, og at man har nogle reservationer i forhold til at ansætte personer med bevægelseshandicap. Så er spørgsmålet, om de forbehold er legitime. Der er sikkert tilfælde, hvor der er gode grunde til ikke at ansætte en person i kørestol, men i andre tilfælde tror jeg simpelthen at arbejdsgiveren tænker, at det er for besværligt, eller det skyldes fordomme eller begrænset viden om personer med handicap," siger Thomas Bredgaard.
Læs mere
Se mere hos A4 Nu
Se først og fremmest på kompetencerne, når du ansætter en person med handicap - Se mere i Cabis tema
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Virksomheder risikerer at miste seniorer, de får svært ved at erstatte22.9.2026 11:15:33 CEST | Nyhed
Seniorer bliver en stadig vigtigere del af arbejdsstyrken. Men vil virksomheder holde længere på erfaringen, kræver det, at samtalen om opgaver, trivsel og udvikling bliver taget flere år før pensionsalderen.
Arbejdskraften er her – hvis vi ser anderledes på opgaverne15.9.2026 09:10:14 CEST | Nyhed
Mangel på arbejdskraft bliver ofte til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra. Samtidig finder flere og flere danske virksomheder ud af, at svaret også kan være nye måder at tilrettelægge og fordele opgaver på. Og at potentialet er stort.
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum