Nomineret til CSR People Prize 2023: Esbjerg-virksomhed gør en forskel ved at rekruttere skæve profiler
6.7.2023 10:31:00 CEST | Cabi | Pressemeddelelse

Den Jyske Kontrolcentral er nomineret til CSR People Prize for utraditionel rekruttering.
Den familieejede sikkerhedsvirksomhed Den Jyske Kontrolcentral A/S er én af seks frontløber-virksomheder, der er med i opløbet om to priser som årets mest socialt ansvarlige virksomheder. Kontrolcentralen fremhæves for sin usædvanlige tilgang til rekruttering af medarbejdere til opgaver som for eksempel overvågning om natten.
Kontrolcentralen er nomineret til den fornemme CSR People Prize, som videnshuset Cabi uddeler hvert år. Nomineringen i kategorien for små og mellemstore virksomheder begrundes med en strategisk funderet holdning til rekruttering af skæve profiler. For eksempel har virksomheden ansat gamere til at overvåge computerskærmene i kontrolcentret om natten. De er vant til at være oppe om natten og koordinere med vennerne. Motionsapp, motionscykler og puslespil hjælper med at holde motivationen oppe i nattetimerne.
Hos Den Jyske Kontrolcentral modtager Erik Sørensen, driftschef, nyheden om nomineringen med stor begejstring:
”Vi er både glade og stolte over at blive nomineret til CSR-prisen, men vi gør det hverken for at få priser eller omtaler. Når man som os har overskud til det, bør vi også påtage os et ansvar for at rekruttere medarbejdere, der falder lidt uden for jobs og uddannelser. Og dermed vil vi gerne bidrage aktivt til vores lokalsamfund.”
Virksomheden prøver at tænke utraditionelt og fokusere på, hvilke kompetencer de kan bruge til forskellige opgaver, og det giver også en positiv stemning i virksomheden: ”Vi oplever, at alle medarbejdere trives i et arbejdsmiljø med rummelighed og plads til forskellighed.”
Inspiratorer og rollemodeller
En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt af indstillede kandidater. Juryens formand Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi, siger:
”Feltet var stærkt, og specielt inden for SMV-virksomhederne oplever vi mange ildsjæle og ledere for hvem, det at give svage og unge en chance på arbejdsmarkedet er en selvfølge og en del af DNA’et.”
Fra hele juryen, der består af seks mennesker med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der stor ros til små - og mellemstore virksomheder og deres ledere for et stort engagement.
”Små og mellemstore virksomheder kan gøre en stor forskel,” konstaterer juryen.
De nominerede virksomheder optræder som rollemodeller for andre virksomheder både i lokalområdet og i deres respektive brancher. Fortællingerne fra de seks virksomheder rummer megen inspiration til andre virksomheder, der gerne vil gøre mere for at give unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en chance, fastholde medarbejdere, der risikerer at blive afskediget eller forebygge nedslidning, stress eller mistrivsel.
CSR People Prize uddeles i år i to kategorier, og de nominerede er:
Virksomheder med over 250 ansatte:
- Enemærke & Petersen, entreprenørvirksomhed, Ringsted
- Danfoss, industrikoncern, Nordborg
- HKScan, kyllingeproducent, Vinderup.
Virksomheder med under 250 ansatte:
- Byens Kagemand, bagermester, Frederiks i Viborg
- Den Jyske Kontrolcentral, kontrol og overvågning, Esbjerg
- Raaby og Rosendahl, el-installatør, Hadsten.
Vinderne af hver af de to kategorier afsløres ved CSR People Prize 2023 tirsdag den 12. september 2023 i Turbinehallen i Aarhus.
Program for CSR People Prize 2023
Kontaktpersoner:
Mette Rønnau, direktør, Cabi, tlf.: 2083 4964, e-mail: mer@cabiweb.dk
Lasse Pedersen, kommunikationsmedarbejder, Cabi, tlf.: 2069 9616, e-mail: lap@cabiweb.dk
Erik Sørensen, driftschef, Den Jyske Kontrolcentral A/S, tlf.: 2366 5646
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Billeder
Vedhæftede filer
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Arbejdskraften er her – hvis vi ser anderledes på opgaverne15.9.2026 09:10:14 CEST | Nyhed
Mangel på arbejdskraft bliver ofte til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra. Samtidig finder flere og flere danske virksomheder ud af, at svaret også kan være nye måder at tilrettelægge og fordele opgaver på. Og at potentialet er stort.
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
