Horn Bordplader A/S vinder pris for sin miljøvenlige forretningsmodel og sit sociale ansvar
9.6.2022 15:32:00 CEST | Cabi | Pressemeddelelse

Bordpladeproducenten Horn fra Herning vinder CSR People Særpris 2022 for at tænke genanvendelse af restprodukter ind i produktionen og løse mange opgaver ved at rekruttere socialt ansvarligt.
CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet eller forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel.
Cabi har netop kåret vinderne af CSR People Prize 2022 i de tre kategorier:
- Virksomheder med over 250 ansatte
- Virksomheder med op til 250 ansatte
- CSR People Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads.
Horn Bordplader A/S vinder CSR People Særpris foran de to andre finalister, Refurb A/S og Fischer Lighting.
Rekrutterer aktivt blandt udsatte grupper
CSR People Særpris har i år fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed.
Horn Bordplader vinder prisen for at have mod til at tænke værdikæden på en ny måde og omstille produktionsapparatet til at være bæredygtigt. De startede for mange år siden og er kommet 360 grader rundt om forretningen.
Produktionen kræver ikke højtuddannet arbejdskraft, og virksomheden rekrutterer en stor del af medarbejderne i samarbejde med de omkringliggende kommuner, hvor de aktivt søger blandt udsatte grupper og øger andelen af fleksjobbere i virksomheden.
Arbejder med flere bundlinjer
Juryen fremhæver Horn Bordplader for som klassisk fremstillingsvirksomhed at formå at omstille produktionen til fremtiden.
”De er klar over, hvad deres sociale ansvar betyder for den kommercielle profil og evner at arbejde med både en økonomisk, social og miljømæssig bundlinje. De er et rigtigt godt eksempel på en virksomhed, der overbevisende inspirerer andre produktionsvirksomheder til at gøre det samme,” siger Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi.
CSR People Særpris blev uddelt ved Cabis Topmøde på Hindsgavl Slot under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”, som blev afholdt torsdag den 9. juni.
KONTAKT
Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk
FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999:
- CSR People Prize hædrer de virksomheder, som ansætter eller fastholder mennesker, der befinder sig i en udsat position, hvorved der opnås en både menneskelig og forretningsmæssig gevinst. CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed.
- Juryen til CSR People Prize 2022 bestod af:
- Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark
- Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond
- Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark
- Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder ved Aarhus Universitet
- Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
- René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen
- Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Billeder
Links
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Fleksible deltidskurser skal afhjælpe mangel på arbejdskraft28.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Når job og opkvalificering er på fuld tid, bliver kompetenceudvikling en barriere for medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Mere fleksible tilbud skal lette adgangen til opkvalificering og sikre danske virksomheder kvalificeret arbejdskraft.
Nyt samarbejde øger virksomheders mulighed for arbejdskraft8.4.2026 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
FlexFabrikken er ny partner i indsatsen Arbejdskraft nu og til fremtiden, som hjælper små og mellemstore virksomheder med at rekruttere arbejdskraft og som samtidig styrker deres sociale profil. Potentialet er stort.
Ny seniorkonsulent hos Cabi23.3.2026 09:15:07 CET | Pressemeddelelse
Anne Skytte Glibstrup er ny seniorkonsulent i videnshuset Cabi. Med mere end 20 års erfaring inden for beskæftigelsesområdet skal hun hjælpe flere virksomheder med at finde arbejdskraft blandt de op mod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
Skovens rammer rykkede sårbare unge kvinder tættere på job og uddannelse – nu bygger Aarhus Kommune videre på den naturbaserede beskæftigelsesindsats24.2.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Mens 45.000 unge står uden job og uddannelse, viser projektet Grobund til fremtiden, at en naturbaseret beskæftigelsesindsats kan give retning for selv de mest udsatte unge. 85 procent af deltagerne i projektet gennemførte et 16-ugers forløb ude i skoven. Nu har Aarhus Kommune implementeret metoden. Videnshuset Cabi har stået i spidsen for projektet.
Virksomheden Primatag vinder national CSR-pris for at gøre en markant forskel for sårbare unge13.11.2025 16:21:16 CET | Pressemeddelelse
Tagdækkervirksomheden Primatag A/S fra Toreby på Lolland vinder CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang til at gøre social ansvarlighed til en del af løsningen på branchens rekrutteringsudfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
