Virksomheder får inspiration til at rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet
5.12.2019 09:46:00 CET | Cabi | Pressemeddelelse

Mange virksomheder vil gerne tage et socialt ansvar. Det kan med fordel gå hånd i hånd med en god forretning. Den 9. december samles over 50 virksomheder til netværksmøde i Bandholm for at sætte fokus på, hvordan virksomheden kan rekruttere nye medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet.
Bandholm Hotel lægger lokaler til netværksmødet, som har fået titlen Fra godt hjerte til god forretning, og bag arrangementet står indsatsen Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster. Det er et samarbejde mellem bl.a. Lolland og Guldborgsund Kommune, Business Lolland-Falster samt videns- og netværkshuset Cabi, hvor målet er at få udsatte ledige i job samtidig med, at virksomheder får den arbejdskraft, de har brug for.
Til netværksmødet den 9. december får deltagerne bl.a. oplæg og øvelser, som skal gøre det lettere for virksomhederne at tage mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet ind. – Og samtidig opleve de forretningsmæssige fordele, som rekruttering fra kanten kan medføre.
God forretning og socialt ansvar går hånd i hånd hos Logistikkompagniet
Blandt oplægsholderne er Carsten Moberg, stifter og CBDO af Logistikkompagniet, som har specialiseret sig i at rekruttere sine medarbejdere blandt langtidsledige. Samtidig har Logistikkompagniet formået at drive en god forretning, da virksomheden gennem årene har oplevet stor vækst.
”Med det her arrangement vil vi gerne invitere ledere og HR-medarbejdere til en god introduktion af begrebet rekruttering fra kanten af arbejdsmarkedet. Der er kamp om arbejdskraften derude, og rekruttering fra kanten er en alternativ måde at finde de medarbejdere, som virksomheden har brug for,” siger Jesper Pedersen, seniorkonsulent hos Cabi.
300 virksomheder med i indsats på Lolland-Falster
Til netværksmødet deltager også Den Sociale Kapitalfond, hvor direktør Birgitte Frost Mathiesen fortæller om sociale vækststrategier. Cabi præsenterer desuden resultater og erfaringer fra Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster. Her har knap 300 virksomheder indtil videre taget imod borgere fra kanten af arbejdsmarkedet. Og mindst 80 borgere har opnået lønnede timer i forbindelse med et forløb i en virksomhed.
”For borgerne er det en kæmpe motivation at nå til det punkt, hvor de selv tjener deres penge. Og derfor bliver de ofte også en meget loyal arbejdskraft for den virksomhed, der giver dem en chancen. Vi er meget glade for, at 300 virksomheder allerede har involveret sig i indsatsen, men vi vil gerne have flere med, og flere til at ansætte fra kanten. Det er derfor, vi holder det her arrangement,” siger Jesper Pedersen.
Netværksmødet finder sted den 9. december på Bandholm Hotel fra kl. 8 til 10.15, men fra 10.30 er der en åben invitation til, at alle deltagere kan tale med de to kommuners jobcentre, Business Lolland-Falster, Cabi og Den Sociale Kapitalfond om, hvordan deres virksomhed kan arbejde videre med social inklusion og god forretning.
KONTAKT:
- Seniorkonsulent Jesper Pedersen, Cabi: 4162 1272 / jep@cabiweb.dk
- Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk
Om Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster
Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster er et partnerskab mellem Lolland og Guldborgsund kommuner, Business Lolland-Falster, 3F, Erhvervspark Lolland, videns- og netværkshuset Cabi samt analysevirksomheden LG Insight. Initiativet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Arbejdskraften er her – hvis vi ser anderledes på opgaverne15.9.2026 09:10:14 CEST | Nyhed
Mangel på arbejdskraft bliver ofte til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra. Samtidig finder flere og flere danske virksomheder ud af, at svaret også kan være nye måder at tilrettelægge og fordele opgaver på. Og at potentialet er stort.
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum