BE Installationer er i finalefeltet om at vinde CSR People Prize
Viborg-virksomheden er med i finalefeltet om at vinde CSR People Prize 2022, der går til virksomheder, som tager et særligt socialt ansvar. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni på Hindsgavl Slot ved Middelfart.
CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel.
Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede.
Socialt ansvar er naturlig del af DNA’et
BE Installationer, der udfører el-installationer, reparationer og service for private, offentlige institutioner samt for erhvervs- og industrikunder, har i en lang årrække udvist stor social ansvarlighed ved at give bl.a. udsatte unge, kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere en chance i virksomheden.
Talrige gange har unge, der har haft svært ved at finde sig til rette i folkeskolen, nemlig fået mulighed for at komme med en el-installatør ud at køre, og det har i mange tilfælde ført til en lærlingekontrakt.
BE Installationer har også udmærket sig ved at give lærlinge, der har haft svært ved at gøre uddannelsen færdig, en chance til.
Fastholdelse fylder også i hverdagen. BE Installationer kører faste sygesamtaler ved sygdom over et bestemt antal dage, arbejder med at imødegå fysisk nedslidning og sikre færrest muligt arbejdsulykker.
Et forbillede for andre håndværkervirksomheder
Juryen bag prisen fremhæver BE Installationer som et godt eksempel på, hvordan man i en travl branche, der ikke umiddelbart lægger op til social inklusion, gør en indsats for at få alle med.
CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier:
- Virksomheder med flere end 250 ansatte
- Virksomheder med op til 250 ansatte
- CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads
BE Installationer er sammen med Simply Cooking A/S og BF12 nomineret i kategorien for virksomheder med op til 250 ansatte.
Vinderen afsløres ved Topmøde i juni
CSR People Prize uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder.
Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her
Kontakt
Direktør hos BE Installationer, Brian Bryrup: 2790 0909 / bb@be-as.com
Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk
Fakta om CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999:
- Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst
- CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed
- Juryen til CSR People Prize 2022 består af:
- Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark
- Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond
- Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark
- Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet
- Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
- René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen
- Mette Rønnau, formand for juryen og direktør i Cabi.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Billeder
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Ny finansiering sikrer, at flere udsatte ledige kommer i job4.12.2024 10:05:13 CET | Pressemeddelelse
I 11. time af finanslovsforhandlingerne for 2025 kom Cabi tilbage på finansloven. Dermed kan Cabi fortsætte sit nuværende arbejde for, at flere virksomheder lykkes med at ansætte og fastholde udsatte i job – og det endda med fornyet styrke. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har nemlig besluttet at investere 88 millioner kr. i en ny treårig landsdækkende indsats. Indsatsen består af en stærk partnerkreds med Cabi i spidsen og skal understøtte, at flere virksomheder bliver socialt bæredygtige.
Her er vinderne af CSR People Prize 202414.11.2024 17:30:04 CET | Pressemeddelelse
Vinderne af årets udgave af CSR People Prize 2024 er fundet. Der blev i alt uddelt fire priser til fire virksomheder, der på hver deres måde har gjort en ekstra stor indsats for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet
ProfilService i Brøndby vinder national CSR-pris – gør en kæmpe forskel for udsatte ledige14.11.2024 17:23:36 CET | Pressemeddelelse
ProfilService vinder CSR People Prize 2024 for deres systematiske arbejde med at ansætte udsatte ledige. Via innovative tiltag og investeringer er ProfilService lykkedes med at finde medarbejdere blandt ledige, der ellers ville have haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Stifter af Gjørtler Ejendomme modtager ildsjælepris14.11.2024 15:57:30 CET | Pressemeddelelse
Thomas Gjørtler, stifter af Gjørtler Ejendomme i Viborg, modtager ildsjælepris ved uddelingen af CSR People Prize 2024. Han får prisen for sit personlige og ekstraordinære arbejde for at give nogle af samfundets mest udsatte en chance på arbejdsmarkedet.
GladTeknik vinder national CSR-pris for at gøre en forskel for unge med diagnoser14.11.2024 15:55:41 CET | Pressemeddelelse
GladTeknik A/S fra Hvidovre vinder af CSR People Prize 2024. Virksomheden har formået at skabe de bedste rammer til, at neurodivergente medarbejdere kan bruge deres superkræfter fuldt ud. Hele 80 % af GladTekniks ansatte har en eller flere diagnoser – inklusiv stifteren selv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum