Cabi

Enkelt råd fra fritidsjobber: ”Husk at sige goddag på første arbejdsdag”

Del
Virksomheden skal afsætte den nødvendige tid til at gå med fritidsjobberen de første dage, han eller hun er på jobbet, siger 15-årige Andreas.
Virksomheden skal afsætte den nødvendige tid til at gå med fritidsjobberen de første dage, han eller hun er på jobbet, siger 15-årige Andreas.

Fire gange om ugen stempler fritidsjobberen Andreas ind hos virksomheden Grimme i Rødkærsbro. I denne artikel fortæller han, hvad virksomheden gjorde for at tage godt imod ham.

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag tager 15-årige Andreas turen fra skolen i Rødkærsbro videre til virksomheden Grimme i samme by. Her passer han et fritidsjob, som samlet set giver ham seks timers arbejde om ugen.

Jobbet kom i hus efter opsøgende indsats, hvor han flere gange var forbi virksomheden for at søge arbejde.

”Jeg blev enig med mine forældre om, at jeg skulle rundt i byen for at finde et fritidsjob. Jeg havde hørt meget godt om Grimme, så jeg var forbi virksomheden tre gange, inden jeg blev 15 år og var gammel nok til at få jobbet,” siger han.

Grimme leverer og servicerer specialmaskiner til kartoffel- og roeavl samt til tørring, opbevaring og køling af kartofler, løg og gulerødder. Andreas’ primære opgave på virksomhedens lager er at pakke ordrer til afsendelse og sætte reservedele på plads på hylderne. Opgaver, han trives rigtig godt med.

”Det er rart at komme på arbejde. Når jeg møder ind, starter jeg altid med lige at sige hej til alle, og så går jeg ellers bare i gang,” forklarer han.

Hvis en opgave driller, er Andreas ikke bange for at søge råd hos en voksen kollega.

”Der er altid en, der står er klar til at hjælpe. Generelt synes jeg, at alle i virksomheden er gode til tale med hinanden på kryds og tværs. Og hvis der er brug for at snakke om noget, der ikke lige har med arbejdet at gøre, er der også plads til det,” siger Andreas, der – når der ikke er nok pakkeopgaver på lageret – hjælper til med at lave kaffe og rydder op.

En del af fællesskabet

Som alle andre ansatte er virksomhedens fritidsjobbere udstyret med arbejdstøj, hue og jakke med firmalogo, hvilket ifølge Andreas er med til at give følelsen af at høre til.

”Os, der er ansat i et fritidsjob, bliver også inviteret med til nogle af de sociale arrangementer i virksomheden, fx når en lærling bliver udlært. Jeg har også været med på besøg hos den pakkedistributør, vi samarbejder med.”

Med baggrund i sine erfaringer fra Grimme har Andreas nogle få, enkle råd til andre virksomheder, der overvejer at ansætte unge i fritidsjob:

”De skal tage godt imod fritidsjobbere og være glade for at se dem, når de møder ind. Virksomheden skal også afsætte den nødvendige tid til at gå med vedkommende de første dage. Og så er det vigtigt, at alle kolleger kommer på første arbejdsdag og siger ’goddag’. Så ved du, hvem de er, og hvad de hedder.”

Forbered første arbejdsdag

HR-ansvarlig i Grimme, Birgitte Knudsen, fortæller, at de har et tæt samarbejde med den lokale skole, hvorfra virksomhedens fritidsjobbere rekrutteres. Udover Andreas har Grimme i øjeblikket yderligere to fritidsjobbere ansat, en pige er på kontoret og en dreng hjælper til på værkstedet.

”Den allerførste arbejdsdag er vigtig. Forud for dagen laver vi et opslag på vores intra, hvor fritidsjobberen præsenteres. På selve dagen vises han eller hun rundt og får lov til at hilse på alle, så de hurtigt føler sig trygge,” siger hun.

Grimme har et fast onboarding-system, der sikrer, at fritidsjobberen får en ordentlig introduktion til hele organisationen, til det team, de tilknyttes, og - ikke mindst - til selve opgaven.

”Vi giver dem også et indblik i vores historie, og så får de en fast kontaktperson, der følger dem de første dage, og som de bagefter altid kan gå til,” forklarer Birgitte Knudsen.

En vigtig rekrutteringskanal

Hun betoner vigtigheden af, at der stilles krav til fritidsjobberne, da de varetager opgaver, som betyder noget for forretningen.

”Derfor er det afgørende for os, at vores fritidsjobbere er mødestabile. De skal heller ikke gå rundt med deres mobil eller med headset på, når de er her. Når man er på arbejde, passer man sit arbejde,” siger Birgitte Knudsen og understreger, at Grimme aldrig har oplevet udfordringer med fritidsjobbernes arbejdsmoral:

”Snarere tværtimod. Vi er kun blevet positivt overrasket over dem, vi har haft ansat. Vejen til at få de unge til at yde deres bedste er at se dem, som de mennesker de er – selvfølgelig med plads til forskellighed. Vi lader dem forstå, at de er en del af et team, hvor alles indsats betyder noget,” fortæller Birgitte Knudsen.

Udover at få løst en opgave ser Grimme også fritidsjob som en af vejene til at skaffe fremtidens arbejdskraft.

”Over tid skal vi bruge elever eller lærlinge inden for forskellige arbejdsfunktioner. Nogle gange er det let at finde en lærling, andre gange er søgningen ikke ret stor. Så fritidsjobbet er en af de måder, hvor vi kan gøre opmærksom på os selv overfor fremtidens arbejdskraft. Den fritidsjobber, som lige nu er ansat på værkstedet, fortsætter fx på et senere tidspunkt i en læreplads.”

Nøgleord

Kontakter

Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101


Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126

Billeder

Om Cabi

Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:

  • udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
  • udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
  • trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder. 

Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel

Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som: 

Følg pressemeddelelser fra Cabi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cabi

Ny finansiering sikrer, at flere udsatte ledige kommer i job4.12.2024 10:05:13 CET | Pressemeddelelse

I 11. time af finanslovsforhandlingerne for 2025 kom Cabi tilbage på finansloven. Dermed kan Cabi fortsætte sit nuværende arbejde for, at flere virksomheder lykkes med at ansætte og fastholde udsatte i job – og det endda med fornyet styrke. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har nemlig besluttet at investere 88 millioner kr. i en ny treårig landsdækkende indsats. Indsatsen består af en stærk partnerkreds med Cabi i spidsen og skal understøtte, at flere virksomheder bliver socialt bæredygtige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye