Esbjerg-virksomhed vinder fornem pris for sit store sociale ansvar
12.9.2023 17:33:00 CEST | Cabi | Pressemeddelelse

Den Jyske Kontrolcentral fra Esbjerg er netop blevet kåret som vinder af CSR People Prize. Virksomheden vinder prisen for at tænke social ansvarlighed ind i rekrutteringen af nye medarbejdere.
Ved et stort event i Turbinehallen i Aarhus er sikkerhedsfirmaet Den Jyske Kontrolcentral fra Esbjerg netop blevet udnævnt som vinder af CSR People Prize 2023 i kategorien Virksomheder med under 250 medarbejdere.
Prisen, der uddeles af videnshuset Cabi, tilfalder en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner får en chance på arbejdsmarkedet.
Den Jyske Kontrolcentral beskæftiger sig med en række forskellige kontrol- og overvågningsopgaver. Driftschef, Erik Sørensen, håber, at andre kan finde inspiration i den rekrutteringsmodel, virksomheden har haft succes med i flere år.
”Mange af de fastansatte, vi har i dag, er på et tidspunkt startet hos os i en praktik, hvor de har fået lov til at prøve jobbet af. Vi har oplevet, at når vi tager en chance og giver folk en mulighed, så betaler de tilbage med loyalitet og ved at blive hos os i flere år,” siger han.
Fokus på rekruttering og fastholdelse af sårbare medarbejdere
Ifølge Mette Rønnau, formand for CSR People Prize-juryen og direktør for Cabi, har virksomheden gjort sig fortjent til prisen ved ofte at ansætte medarbejdere, der er socialt udsatte og kommer fra længere tids ledighed.
”Virksomheden har et godt samarbejde med Esbjerg Kommune, og de er ikke bange for at gå til jobcentret for at finde nye medarbejdere. De ansætter fx unge gamere med sociale udfordringer. Her er tale om en gruppe, der ellers vil have svært ved at møde ind om morgen, men som er super gode til natarbejde og til at holde øje med flere skærme og koordinere med andre,” siger hun.
Juryens formand fremhæver også virksomheden for en systematisk opfølgning på sygefravær og fastholdelse af sårbare medarbejdere.
”De er opmærksomme på at have flere forskellige tilbud, der skal styrke trivslen blandt medarbejderne. De sørger fx for motion til en medarbejdergruppe, der har meget stillesiddende arbejde,” siger Mette Rønnau.
Vil du vide mere om CSR People Prize, kontakt:
- Ea Nielsen, souschef i Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk
- Lisbeth Jensen, driftschef hos Den Jyske Kontrolcentral A/S: 7611 7146 / llj@djk.dk
Fakta om CSR People Prize
CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet.
Prisen uddeles i to kategorier, ”Virksomheder med over 250 medarbejdere” og ”Virksomheder med under 250 medarbejdere”.
Den Jyske Kontrolcentral A/S vandt prisen for virksomheder med under 250 ansatte foran to andre finalister, el-installatør Raaby og Rosendahl, Hadsten, og bagermesteren Byens Kagemand fra Frederiks i Viborg Kommune.
Juryen til CSR People Prize 2023 bestod af:
- Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark
- Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Invest
- Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet
- Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark
- Gorm Hjelm Andersen, koncernchef, Odense Kommune
- Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Billeder
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Virksomheder risikerer at miste seniorer, de får svært ved at erstatte22.9.2026 11:15:33 CEST | Nyhed
Seniorer bliver en stadig vigtigere del af arbejdsstyrken. Men vil virksomheder holde længere på erfaringen, kræver det, at samtalen om opgaver, trivsel og udvikling bliver taget flere år før pensionsalderen.
Arbejdskraften er her – hvis vi ser anderledes på opgaverne15.9.2026 09:10:14 CEST | Nyhed
Mangel på arbejdskraft bliver ofte til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra. Samtidig finder flere og flere danske virksomheder ud af, at svaret også kan være nye måder at tilrettelægge og fordele opgaver på. Og at potentialet er stort.
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
