Kultur skal hjælpe langtidssygemeldte tilbage i job
21.12.2017 14:23:00 CET | Cabi | Pressemeddelelse

Forskellige kulturelle oplevelser skal hjælpe langtidssygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet i projektet ’Kultur på recept’. Fire kommuner er med i forsøget, og den første kommune melder allerede om positive effekter på de langtidssygemeldtes trivsel.
Museumsbesøg, fælleslæsning og andre kulturelle oplevelser er blevet alternative måder at hjælpe langtidssygemeldte på i fire af landets kommuner. Her får borgerne nemlig ikke kun ordineret medicin, men også kultur som del af deres behandling i projektet ’Kultur på recept’.
Silkeborg, Aalborg, Vordingborg og Nyborg er de fire kommuner, der indtil videre har bevilliget kulturoplevelserne til en række af deres borgere med let til moderat depression, angst eller stress.
I Silkeborg er beskæftigelseschef, Jørgen Skovhus Haunstrup, begejstret for den nye metode:
”Vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Og ’Kultur på recept’ giver os et nyt redskab til at nå det mål,” siger han til dknyt.
Skabt bedre trivsel i Silkeborg
I kommunen har man nu gjort status over projektets foreløbige resultater. Evalueringen viser, at halvdelen af projektets første hold oplevede forbedringer i forhold til deres mentale sundhed og velbefindende.
Jørgen Skovhus Haunstrup er tilfreds med de resultater, projektet indtil videre har skabt:
”Jeg er glad for det flotte billede, evalueringen tegner. Kulturoplevelserne giver en positiv energi, så vi har et godt afsæt for at arbejde videre med den enkelte,” siger han til dknyt.
Inden forløbet startede, svarede 38 procent af de adspurgte deltagere, at de i mindre grad havde lyst og overskud til samvær med andre. Da de havde gennemført kultur-forløbet gjaldt det 9 procent.
Og det er langt fra slut med de kulturelle oplevelser, der skal hjælpe de langtidssygemeldte borgere i Silkeborg og de tre andre forsøgskommuner. Projektet fortsætter nemlig et par år frem.
Den endelige slutevaluering af projektet bliver lavet i slutningen af 2019, hvor alle kommunernes erfaringer og data samles.
Mere viden
Læs mere hos dknyt
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Virksomheder risikerer at miste seniorer, de får svært ved at erstatte22.9.2026 11:15:33 CEST | Nyhed
Seniorer bliver en stadig vigtigere del af arbejdsstyrken. Men vil virksomheder holde længere på erfaringen, kræver det, at samtalen om opgaver, trivsel og udvikling bliver taget flere år før pensionsalderen.
Arbejdskraften er her – hvis vi ser anderledes på opgaverne15.9.2026 09:10:14 CEST | Nyhed
Mangel på arbejdskraft bliver ofte til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra. Samtidig finder flere og flere danske virksomheder ud af, at svaret også kan være nye måder at tilrettelægge og fordele opgaver på. Og at potentialet er stort.
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum