Cabi

Ledige seniorer har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet

Del
Er du oppe i årene bliver det sværere at få håndslag på et nyt job.
Er du oppe i årene bliver det sværere at få håndslag på et nyt job.

Seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet, men har man først mistet jobbet i en sen alder, er det svært at komme i job igen. Det har Inge Jensen fra Skanderborg erfaret på egen krop.

Beskæftigelsen blandt 60-64 årige er siden 2000 steget markant, viser en rapport, som Finansministeriet har offentliggjort i år. Hvor det i 2000 var cirka en tredjedel i aldersgruppen, som var i beskæftigelse, så gjaldt det i 2014 for ca. halvdelen.

Men hvor mange over 60 år nu selv vælger at blive længere på arbejdsmarkedet, så er det svært at få fodfæste på jobmarkedet igen, hvis man mister jobbet i en sen alder. Det mener Inge Jensen fra Skanderborg, der er aktiv i Senior Erhverv, et landsdækkende netværk for seniorer, og hun bakkes op af en undersøgelse fra Ældre Sagen.

Den viser bl.a., at 55-64 årige bliver indkaldt til færre ansættelsessamtaler end 30-50-årige.

Tidligere blev hun headhuntet

Inge Jensen er 62 år, uddannet socialpædagog og derudover har hun en række efteruddannelses- og lederuddannelser. Inge Jensen blev fritstillet fra sit seneste job i Region Midtjylland i august i år, men hvor hun tidligere er blevet headhuntet til job, oplevede hun nu for første gang, at det var svært at finde et nyt job.

Den personlige erfaring deler hun med mange ligesindede, som hun har mødt gennem Senior Erhverv, og som også har svært ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet igen.

”Jeg har mødt kompetente, veluddannede folk, ofte med baggrund i ledelse, der bliver ved med at sende ansøgninger, men som ikke kan finde arbejde. De bliver end ikke inviteret til ansættelsessamtaler,” siger Inge Jensen.

Blev stædig og arrangerede konference

Hun mener, at der mangler fokus på den udfordring, som mange ledige seniorer møder, når de mister jobbet. Og Inge Jensens egne og andres oplevelser, har en arbejdsgruppe nu brugt til at stable en konference på benene.

”Det politiske fokus ligger næsten udelukkende på, at de ældre medarbejdere skal have en gulerod, så de bliver længere på arbejdspladsen. Men der er ingen, som nævner os, der faktisk gerne vil arbejde, men som bare ikke får chancen,” siger Inge Jensen.

Konferencen finder sted 15. januar i Lisbjerg nord for Aarhus, har fået navnet Seniorer på arbejdsmarkedet – de kan og vil, og Inge Jensen og arbejdsgruppen har haft held til at tiltrække en række prominente talere. Herunder bl.a. beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), direktør i Danske A-kasser, Verner Sand Kirk og HR Udviklingsdirektør hos NCC, Louise Sjøntoft.

Seniorer er en ressource og ikke en byrde

VirksomhedsnetværkCabi er med til at arrangere konferencen, og konsulent Jacob Thorn ser det som en vigtig samfundsopgave at seniorer kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

”Vi skal alle sammen blive længere på arbejdsmarkedet, og man er slet ikke færdig, selvom man har rundet 50, og man officielt er blevet senior. Der har vi en fælles forpligtelse til, at både offentlige og private arbejdspladser bliver bedre til at se seniorer som værdifulde ressourcer, der bidrager med masser af erfaring,” siger Jacob Thorn.

TV2 Østjylland bragte tirsdag den 19. december et indslag om Inge Jensen og hendes udfordringer med at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Se indslaget her

Se mere om konferencen og tilmeld dig på Cabis hjemmeside

Nøgleord

Kontakter

Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101


Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126

Om Cabi

Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:

  • udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
  • udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
  • trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder. 

Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel

Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som: 

Følg pressemeddelelser fra Cabi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cabi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye