Handicapkompenserende ordninger kan hjælpe personer med senfølger efter Covid-19
21.9.2020 08:08:00 CEST | Cabi | Pressemeddelelse

Dansk Sygeplejeråd opfordrer sammen med en række andre organisationer til en national handleplan, så mennesker med senfølger efter Covid-19 ikke mister deres job. Handicapkompenserende ordninger er gode redskaber til at fastholde mennesker med eksempelvis kognitive forstyrrelser, forklarer Cabi, som lige nu arbejder med at implementere ordningerne i 12 kommuner.
I et åbent brev til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) opfordrer Dansk Sygeplejeråd sammen med FOA, Overlægeforeningen, Ergoterapeutforeningen og Fysioterapeuterne til, at der iværksættes en national handlingsplan for at hjælpe mennesker, som er smittet med Covid-19, og som lider af senfølger.
Blandt de rapporterede senfølger er fx vedvarende træthed, hovedpine, åndenød, kognitive forstyrrelser og føle- og sanseforstyrrelser. Derfor efterlyser de fem organisationer en systematisk opfølgning for smittede med Covid-19, som oplever senfølger. Derudover efterlyser de en national handleplan, der omfatter opfølgning og udredning samt ensartede tilbud om behandling og rehabilitering.
Senfølger truer jobsikkerhed
Den nationale handleplan skal også sikre at de, der lider af senfølger ikke mister deres job på grund af nedsat arbejdsevne eller langvarigt sygefravær.
Hos videns- og netværkshuset Cabi ser seniorkonsulent Anette Hansen også med bekymring på senfølgerne af Covid-19. Hun opfordrer kommunerne til at bruge de handicapkompenserende ordninger til at fastholde mennesker med senfølger i deres job.
Handicapkompenserende ordninger som eksempelvis personlig assistance kan medvirke til at kompensere for de barrierer, som en person med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan møde i forhold til at kunne varetage sit job.
”Ordningerne har et stort potentiale for at kunne fastholde mennesker med kognitive funktionsnedsættelser som hukommelses- eller koncentrationsbesvær i job. Og det er netop nogle af de senfølger, der desværre er registreret i forbindelse med Covid-19. Derfor er det vigtigt at minde kommunerne om, at ordningerne eksisterer, og at de kan bruges i forbindelse med de her senfølger, hvis følgerne vurderes at være længerevarende,” siger Anette Hansen.
Cabi: Ordninger kan bruges bedre og bredere
Cabi har de seneste fem år haft et særligt fokus på at udbrede viden om, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges til mennesker med psykiske eller kognitive funktionsnedsættelser. Cabi har tidligere gennemført et projekt med støtte fra TrygFonden som løftede brugen af ordningerne i 17 kommuner med gode resultater, og netop nu underviser Cabi i endnu 12 kommuner.
”I langt de fleste tilfælde bliver ordningerne brugt til at fastholde mennesker, som har en fysisk funktionsnedsættelse – og det er godt – men ordningerne kan udnyttes endnu bedre. Især over for mennesker, som har en psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse,” siger Anette Hansen.
”I de 12 kommuner, vi er ude i, giver vi et kompetenceløft til centrale medarbejdere, så de opkvalificeres og får større indsigt i, hvornår og hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges,” fortsætter hun.
Cabis hjemmeside indeholder desuden et tema om, hvornår og hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges. – Se det her
KONTAKT:
- Seniorkonsulent Anette Hansen, Cabi: 4038 5474 / ah@cabiweb.dk
- Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen / jrj@cabiweb.dk
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Arbejdskraften er her – hvis vi ser anderledes på opgaverne15.9.2026 09:10:14 CEST | Nyhed
Mangel på arbejdskraft bliver ofte til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra. Samtidig finder flere og flere danske virksomheder ud af, at svaret også kan være nye måder at tilrettelægge og fordele opgaver på. Og at potentialet er stort.
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum