Stresspolitik er kun et redskab hos hver anden virksomhed
7.12.2017 14:52:00 CET | Cabi | Pressemeddelelse

Halvdelen af de danske virksomheder har en stresspolitik, viser ny undersøgelse. Det er for få, for det burde gælde alle virksomheder, mener ekspert. Lederne ser dog positivt på udviklingen.
Hver anden virksomhed har en politik eller nogle retningslinjer, de følger, når de skal håndtere stress på arbejdspladsen. Det betyder også, at hver anden virksomhed ikke har en stresspolitik, eller at lederne ikke har kendskab til den. Det viser Ledernes og Psykiatrifondens nye undersøgelse, der er lavet af YouGov blandt 1.018 ledere.
Men der er ikke enighed om, hvordan tallene skal fortolkes. Tallene peger på, at langt flere virksomheder burde arbejde for stressforebyggelse. Det mener Cabis seniorkonsulent, Dorte Rosendahl Kirkegaard, der arbejder med sygefravær og stress:
”Alle virksomheder burde tænke forebyggelse af stress ind i planlægningen af arbejdet. Hvis man har en virksomhed, hvor man ved, at der er en masse tunge løft, så bliver man nødt til at købe en lift. Den samme øvelse laver man meget sjældent i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Men det burde virksomhederne gøre,” siger hun til Ugebrevet A4.
Hos Lederne lægger man vægt på, at halvdelen af virksomhederne allerede har en stresspolitik. Arbejdsmiljøchef hos Lederne, Lars Andersen, mener, det er udtryk for et større fokus på stress i virksomhederne:
”De fleste virksomheder har jo en personalepolitik eller en trivselspolitik, men her spørger vi, om de har skrevet noget ned specifikt omkring stress. Det tror jeg er noget, der er i kraftig stigning, i takt med at flere og flere virksomheder bliver opmærksomme på, at det er en problemstilling på deres arbejdsplads,” siger han til Ugebrevet A4.
Brug for bedre retningslinjer
Undersøgelsen viser også, at kun fire ud af ti virksomheder har en fast procedure, de følger, når medarbejderen først er sygemeldt med stress. Ifølge Dorte Rosendahl Kirkegaard er det udtryk for, at det alt for ofte ender med at være op til den enkelte chef, hvordan de vil håndtere situationen:
”En anden undersøgelse fra Lederne har tidligere vist, at lederne ikke nødvendigvis er klædt på til opgaven, de er generelt lidt usikre på den her opgave. Derfor er der brug for retningslinjer, ligesom en brandslukningsplan. Hvis der bliver brand, så skal du gøre det og gøre det og gøre det. Det er et rigtigt godt redskab, for det skaber ro for medarbejderen, og lederne ved præcis, hvad de skal gøre,” siger hun.
Klare retningslinjer er vigtige, men man bør samtidig også finde ud af, hvad årsagen til sygemeldingen er, mener Dorte Rosendahl Kirkegaard:
”Når det er en stress-sygemelding, så er det vigtigt at finde ud af, hvad årsagen er, især hvis medarbejderen skal tilbage på arbejdspladsen igen,” siger hun til Ugebrevet A4.
Mere viden
Læs mere hos Ugebrevet A4
Læs mere om, hvordan I kan komme stress til livs hos Cabi
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Virksomheder risikerer at miste seniorer, de får svært ved at erstatte22.9.2026 11:15:33 CEST | Nyhed
Seniorer bliver en stadig vigtigere del af arbejdsstyrken. Men vil virksomheder holde længere på erfaringen, kræver det, at samtalen om opgaver, trivsel og udvikling bliver taget flere år før pensionsalderen.
Arbejdskraften er her – hvis vi ser anderledes på opgaverne15.9.2026 09:10:14 CEST | Nyhed
Mangel på arbejdskraft bliver ofte til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra. Samtidig finder flere og flere danske virksomheder ud af, at svaret også kan være nye måder at tilrettelægge og fordele opgaver på. Og at potentialet er stort.
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum