Unge i fritidsjob er win-win for alle – også inden de fylder 15 år
30.11.2022 08:00:00 CET | Cabi | Pressemeddelelse

Mange virksomheder har typisk ikke tradition for at ansætte unge i fritidsjob. Særligt ikke dem under 15 år. Det betyder, at de går glip af muligheden for at tilknytte unge, som kunne have en fremtid inden for deres branche. Tendensen synes dog at vende, da Coop og flere kommuner nu er begyndt at åbne mere op for unge i fritidsjob – også dem under 15 år.
Det at ansætte en ung i et fritidsjob, gavner både virksomheden og den unge selv.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der mangle 99.000 faglærte i 2030. Det vil svække virksomhederne og hæmme samfundet, men her kan unge i fritidsjob være en del af løsningen.
”Unge ser ikke et fritidsjob som et bindende valg ligesom uddannelse. Et fritidsjob kan give dem nye perspektiver på mulige uddannelses- og karriereveje. Måske man får ansat sin fremtidige lærling,” forklarer Jesper Rahbæk Pedersen, seniorkonsulent i Cabi med stor viden om unge og deres vej til job.
Samtidig kan de unge løse forefaldende arbejde, og det kan frigive tid til virksomhedens øvrige medarbejdere og optimere brugen af ressourcerne.
Har du ungarbejdere i din virksomhed, er du med til at sætte et vigtigt aftryk for unges videre vej i arbejdslivet.
Forskellige undersøgelser fra blandt andre VIVE og Den Sociale Kapitalfond peger på en lang række gevinster ved et fritidsjob. Fx har unge med et fritidsjob 2,5-3 gange højere sandsynlighed for at være i job, når de er 25-29 år, og 20-30 % lavere risiko for at modtage en fængselsdom som 25-årig.
Ansæt gerne også de 13-15-årige
Jesper Rahbæk Pedersen opfordrer virksomheder til at ansætte unge i fritidsjob. Også gerne inden de er fyldt 15 år og har afsluttet 9. klasse. Det har nemlig sine fordele. Har man som virksomhed svært ved at få nok ungarbejdere, kan det være en god idé at se mod de 13-15-årige, som snart er færdige med folkeskolen. Det er SuperBrugsen i Nørre Nebel et godt eksempel på.
”Vi gør, hvad vi kan for at skaffe arbejdskraft. De bliver behandlet som ansvarsfulde mennesker. Vi tør stille krav og sætte rammer for deres arbejder,” fortæller uddeler Michael Hilmar Nielsen og tilføjer:
”Og så giver det rigtig god mening for os at ansætte unge, allerede når de er 14 år. Mange er her til de er 18-19 år og stopper først, når de skal læse videre og uddanne sig. Det giver en god stabilitet i vores drift”.
Ifølge Jesper Rahbæk Pedersen tegner der sig en positiv tendens, som lover godt for de unge.
”Coop har som koncern åbnet op for, at deres butikker kan ansætte unge, som ikke har afsluttet 9. klasse, så endnu flere unge kan få et fritidsjob. Flere kommuner er også begyndt at gøre det samme i deres plejecentre og dagtilbud,” fortæller Jesper Rahbæk Pedersen.
--------------------------------------
Regler for unge under 15 år
- Må arbejde max 2 timer om dagen på hverdage, max 7 timer andre dage og max 12 timer om ugen. Mindst 30 minutters pause ved en arbejdsdag på over 4,5 time
- De må arbejde efter kl. 6.00 og inden kl. 20.00
- Der skal være tilsyn af en person, der er fyldt 18 år, mens de er på arbejde
- De må ikke løfte tungt (ikke over 12 kilo).
Arbejdsopgaver kan være:
- Sortering og optælling
- Pakning af varer og emballage
- Pris og dato tjek
- Lettere vareopfyldning.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
--------------------------------------
Den stærkeste forebyggende indsats for unge
Samfundsmæssigt giver det også rigtig god mening, at flere unge har et fritidsjob. Særligt de sårbare unge vil få meget ud af det.
”Fritidsjob er den stærkeste, forebyggende indsats kommuner kan gøre, men det kræver en samlet indsats. Virksomhederne har brug for hjælp fra skoler og kommunen til at få kontakt med de unge og blive klædt på til at tage godt imod de unge,” forklarer Trine Rask Thomsen, seniorkonsulent i Cabi.
Trine Rask Thomsen er projektleder på projektet "Sammen om fritidsjob" – et samarbejde mellem Cabi, Viborg Kommune, Viborg Ungdomsskole, Jobcenter Viborg og virksomheder i Viborg Kommune. Målet er, at flere sårbare eller potentielt sårbare unge i Viborg Kommune skal have adgang og kompetencer til at få og fastholde et fritidsjob. Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,1 mio. kr.
Lise Hjorth Hansen, fritidsjobkonsulent i Viborg Kommune, er med i projektet og fortæller, at mange virksomheder efterspørger unge til et fritidsjob, men typisk vil de have dem over 15 år. Men så kan det være for sent.
”De unge, som er færdige med 9. klasse, har ofte et fritidsjob. Virksomheder skal gerne have fat i de unge allerede i 7. eller 8. klasse. I stedet for at mangle arbejdskraft, kan de skabe den selv ved at investere tidligt i de unge. Måske ansætte flere ad gangen, fordele opgaverne og tænke vagtplanerne lidt anderledes,” fortæller Lise Hjorth Hansen.
5 gode råd til virksomheder
- Afdæk hvilke opgaver, du gerne vil have løst.
- Spørg i dit netværk, hvilke erfaringer de har.
- Spørg dine medarbejdere, om de kender nogen, der har brug for et fritidsjob.
- Afsøg, om der er en fritidsjobindsats i dit nærområde eller kontakt den lokale skole. Den lokale skole og andre uddannelsesinstitutioner kan være vigtige medspillere til at motivere de unge til at komme i gang med et fritidsjob. Der findes også hjemmesider, hvor du kan slå fritidsjob op fx fritidsjob.dk eller ungarbejde.dk.
- Find opgaver til udskolingselever (13-15 år). Du kan være med til at påvirke dem i en positiv retning, særligt de unge som ikke trives med skole.
5 gode råd til fritidsjobindsatsen i kommunen
- Prioriter fritidsjob i din kommune. Fritidsjob er ikke blot et mål, men også en værdi og et godt redskab til at ruste de unge til et voksenliv med job og uddannelse.
- Tro på, at det kan lade sig gøre! Også for unge i mistrivsel og/eller unge med diagnoser. Fritidsjob kan give struktur, forudsigelige rammer, arbejdsidentitet og en følelse af at man bidrager til noget ægte, som har værdi.
- Vær vedholdende. Mange unge har brug for løbende at blive skubbet til, bakket op, motiveret og har konkret brug for anvisninger til, hvor og hvordan de kan søge.
- Lad virksomheder inspirere hinanden og de unge. Inddrag dem i jobsøgnings- og netværksaktiviteter. Brug evt. praktik som trædesten til fritidsjob.
- Sæt særlig fokus på udskolingselever og hvilke opgaver de kan løse i virksomhederne. De virksomheder der formår at ansætte udskolingselever, står bedre i konkurrencen om at få de unge til at vælge deres branche senere i livet
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Billeder
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Arbejdskraften er her – hvis vi ser anderledes på opgaverne15.9.2026 09:10:14 CEST | Nyhed
Mangel på arbejdskraft bliver ofte til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra. Samtidig finder flere og flere danske virksomheder ud af, at svaret også kan være nye måder at tilrettelægge og fordele opgaver på. Og at potentialet er stort.
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
