Cabi modtager bevilling fra SSA-reserven
SSA-bevilling til videnshuset Cabi baner vejen for, at flere udsatte ledige kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet.
Videnshuset Cabi modtager bevilling fra SSA-reserven. Dermed er det økonomiske fundament under Cabis indsats for flere mennesker i arbejde sikret i de kommende år, forudsat at videnshuset også bliver tilgodeset på finansloven.
”Vi anerkender, at der ligger et stort politisk arbejde i at fordele midlerne i SSA-reserven. Derfor er vi på vegne af de mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet glade for, at Cabis arbejde er blevet tilgodeset i forhandlingerne,” udtaler Cabis direktør Mette Rønnau.
Flere end 8600 udsatte ledige i job
Nyheden om, at Cabi modtager bevilling fra SSA-reserven er også godt nyt for virksomheder, der mangler arbejdskraft, da der er forretningsmæssigt potentiale i at ansætte udsatte ledige.
Cabis indsats har stor effekt. Det viser en evaluering foretaget af Realize ApS og Lead Impact i foråret 2023. Baseret på svar fra 1350 respondenter konkluderer evalueringen, at Cabi spiller en unik rolle på beskæftigelsesområdet, og at Cabi i perioden 2020-2023 blandt andet har været medvirkende til, at 8632 ledige er kommet ind på arbejdsmarkedet.
Målrettede indsatser for unge og udsatte ledige.
Med tilsagn om den økonomiske bevilling til videnshuset, vil vejen være banet for, at Cabis målrettede indsatser på en række områder kan fortsætte.
Det gælder blandt andet indsatsen for, at en større andel af de 43.000 unge mellem 15 og 24 år, som hverken er i job eller uddannelse, støttes til at få en retning i livet. Det gælder for eksempel indsatsen for flere fritidsjob til unge med et handicap. 40 procent af de unge, der ikke har uddannelse eller job, har et handicap.
SSA-bevillingen giver også mulighed for at styrke virksomheders kompetencer til at finde veje, så en medarbejder, der har været igennem et kræftforløb eller på anden måde er blevet ramt af noget uforudset, fortsat kan bidrage på arbejdspladsen.
Socialt frikort på Danmarkskortet
Den nationale indsats for at udbrede det sociale frikort i virksomheder er et tredje eksempel på, hvor Cabis bevilling fra SSA-reserven kan gøre en konkret forskel. Frikortet er med til at sikre, at flere sårbare mennesker får en fod indenfor på en arbejdsplads.
”Cabis grundlag for at skabe resultater til gavn for det enkelte menneske og hele familier er afhængig af bevillinger fra finansloven og SSA-reserven. Derfor har det afgørende betydning, at vores ansøgning er blevet imødekommet,” siger Cabis direktør.
Fordelingen af SSA-reservemidlerne
Find aftalepapiret for SSA-reserven her
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Kommuner får flere i job ved målrettet brug af handicapkompensation7.10.2025 09:35:04 CEST | Nyhed
Flere ledige med psykiske og kognitive udfordringer kommer i beskæftigelse, når kommuner anvender de handicapkompenserende ordninger. Ordningerne rummer nogle uudnyttede muligheder, der ikke bliver berørt af beskæftigelsesreformen, fremhæver ekspert.
Ny seniorkonsulent hos Cabi23.9.2025 08:19:52 CEST | Pressemeddelelse
Marie Bergh Lødrup er ny seniorkonsulent i videnshuset Cabi. Hun træder ind som regional projektleder for projektet ”Arbejdskraft nu og til fremtiden”, hvor hun har en vigtig rolle i at drive projektets indsats i Region Nordjylland.
Ny chefkonsulent hos Cabi4.6.2025 08:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Flemming Binderup Gammelgaard er ansat som chefkonsulent i videnshuset Cabi. Han skal stå i spidsen for Cabis store signaturprojekt ”Arbejdskraft nu og til fremtiden”, som skal hjælpe endnu flere virksomheder med at finde værdifuld arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
Efterlysning: Hvor er Danmarks mest socialt ansvarlige virksomheder?2.6.2025 09:56:19 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på de små og mellemstore virksomheder, der fortjener en nominering, er i gang. CSR People Prize hylder de mest socialt ansvarlige virksomheder, så andre kan lade sig inspirere af deres gode erfaringer. Hvem skal i år løbe med en af Danmarks mest prestigefyldte priser inden for social ansvarlighed?
Ny millionbevilling skal hjælpe flere unge ind på arbejdsmarkedet14.5.2025 09:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Tuborgfondet støtter igen Lederalliancen, som er Lederne, videnshuset Cabi og Dansk Industris indsats for at give unge muligheder på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum