Ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er på historisk lavt niveau

Andelen af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er på det laveste niveau i 16 år, og flere kommer i arbejde. Det viser en analyse fra KL's Momentum.

De seneste år er flere og flere mennesker med ikke-vestlig baggrund kommet i arbejde. En analyse fra KL's nyhedsbrev Momentum viser, at andelen af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er faldet til det hidtil laveste niveau.

I 2019 var 29 procent på offentlig forsørgelse, og det er et markant fald sammenlignet med 2004, som er så langt, statistikken rækker tilbage, og hvor andelen var hele 43 procent.

Udviklingen er gået særligt stærkt siden 2016, hvor 39 procent af de ikke-vestlige indvandrere var på offentlig forsørgelse, og det vækker glæde i Dansk Arbejdsgiverforening.

"Det er grundlæggende positivt, at der har været så god en udvikling de seneste par år. Det har der også været behov for, fordi ikke-vestlige indvandrere og indvandrere generelt er meget overpræsenteret i gruppen på offentlig forsørgelse," siger Rasmus Brygger, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, til Momentum.

I årene omkring 2015 steg antallet af nytilkomne flygtninge i Danmark betragteligt, og i kølvandet på det blev der indgået en ny trepartsaftale, hvor parterne forpligtede sig på at håndtere udfordringen, der blev indført en integrationsgrunduddannelse (IGU), og kommunerne ændrede deres indsats i en mere beskæftigelsesrettet retning. 

Ekspert: Mere fokus og bedre konjunkturer

Samtidig har der været vækst i samfundet, og det er i det krydsfelt, at man skal finde forklaringerne på, at kurven har været nedadgående. Det mener Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsleder i Rockwool Fonden.

"Forklaringen er nok en sammensætning af forskellige faktorer. Der har være en forbedret konjunktur, og et større fokus i kommunerne på at hjælpe ikke-vestlige indvandrere væk fra offentlig forsørgelse," siger Jacob Nielsen Arendt til Momentum.

Momentums analyse viser også, at den lavere andel af offentligt forsørgede skyldes, at de har fået et arbejde. Andelen af lønmodtagere blandt ikke-vestlige indvandrere er nemlig steget fra 37 procent i 2016 til 45 procent i 2019, mens andelen på SU ligger stabilt på 8 procent ligesom andelen, der er selvstændige, på efterløn eller barsels-, og feriedagpenge har holdt sig på 19 procent.

Kursen skal holdes

Trine Thomsen, seniorkonsulent i Cabi, glæder sig over udviklingen og opfordrer til, at kommuner fastholder fokus på at få endnu flere i arbejde.

"Kommuner og arbejdsgivere har gjort en kæmpe indsats for at få ikke-vestlige indvandrer i job. Sammen med gode konjunkturer betyder det, at beskæftigelsen blandt målgruppen er steget betydeligt - det gode arbejde skal fortsætte, så endnu flere får en mulighed for at blive en del af fællesskabet," siger hun.

"At blive en del arbejdsmarkedet og fællesskabet er af de vigtigste nøgler til at få integration til at lykkes. Så det er en rigtig god nyhed, og nu skal vi sørge for at holde kursen," siger Trine Thomsen.

Læs mere

Se hele analysen fra Momentum

Vi har også samlet en række værktøjer, som gør det nemmere for nydanskere at komme i arbejde. Se dem her