Psykiske arbejdsskader giver størst risiko for fyringer
25.1.2018 13:41:00 CET | Cabi | Pressemeddelelse

Tre ud af fire ansatte med psykiske arbejdsskader mister deres arbejde, viser ny forskning. Disse medarbejdere har markant større risiko for at få en fyreseddel end deres kolleger med fysiske arbejdsskader.
Fyresedlerne lander langt oftere på skrivebordet hos medarbejdere med psykiske arbejdsskader end hos medarbejdere med fysiske arbejdsskader. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet, der bygger på svar fra 770 tilfældigt udvalgte medarbejdere i det private og offentlige med forskellige fysiske eller psykiske anmeldte arbejdsskader.
Resultaterne viser, at kun 23 procent af medarbejderne med psykiske arbejdsskader var ansat samme sted, fire år efter de havde anmeldt deres arbejdsskade. 73 procent af dem var blevet fyret, og mange var slet ikke i arbejde, i årene efter de var blevet syge.
Årsagerne til medarbejdernes psykiske arbejdsskader kan fx være mobning eller stress. Fysiske arbejdsskader dækker i dette tilfælde over ryg- eller hudsygdomme.
Ledere mangler viden og kompetencer
I langt de fleste tilfælde var lederne bekendte med medarbejdernes sygdomme, viser projektet. På trods af det oplevede over halvdelen af medarbejderne med arbejdsrelaterede psykiske sygdomme ingen ændringer i deres arbejdsmiljø.
Det skyldes, at mange ledere mangler viden og kompetencer til at håndtere problemerne, mener en af frontfigurerne i forskningsprojektet, phd. stipendant Yun Ladegaard. Ifølge hende har mange svært ved at udpege, hvad der fører til det dårlige psykiske arbejdsmiljø:
”Vi skal lære at forstå, hvilke arbejdsvilkår, der fører til sygemeldinger. Det er for simpelt at tro, at det kun handler om arbejdspres. Det handler også om uklare forventninger, modsatrettede krav, og om at der nogle steder findes en arbejdskultur, hvor man konkurrerer mod hinanden,” siger hun til Uniavisen, der er universitets uafhængige avis.
Og dårlig ledelse og uretfærdig behandling på arbejdspladsen er vigtigere faktorer for at udvikle en depression end et stort arbejdspres, påpeger hun.
Samme forskningsprojekt viser, at netop medarbejdere med psykiske lidelser føler sig dårligere behandlet på deres arbejde end medarbejdere med fysiske lidelser.
Mere viden
Læs mere om forskningsprojektet hos Uniavisen
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
Nyt projekt skal styrke produktionsvirksomheders konkurrencekraft i en tid, hvor arbejdsstyrken er under forandring7.5.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Når hver femte dansker er neurodivergent, skal virksomhederne følge med. Nyt projekt udvikler de redskaber, som virksomhederne mangler. Små justeringer i hverdagen kan give virksomheder adgang til en større talentmasse og styrke produktiviteten.
Fleksible deltidskurser skal afhjælpe mangel på arbejdskraft28.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Når job og opkvalificering er på fuld tid, bliver kompetenceudvikling en barriere for medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Mere fleksible tilbud skal lette adgangen til opkvalificering og sikre danske virksomheder kvalificeret arbejdskraft.
Nyt samarbejde øger virksomheders mulighed for arbejdskraft8.4.2026 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
FlexFabrikken er ny partner i indsatsen Arbejdskraft nu og til fremtiden, som hjælper små og mellemstore virksomheder med at rekruttere arbejdskraft og som samtidig styrker deres sociale profil. Potentialet er stort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum