Horesta: ”Den største udfordring er usikkerheden”
Under coronapandemien blev hotel og restaurationsbranchen hårdt ramt. I 2022 ophørte de sidste restriktioner, men blev kort tid efter erstattet af inflations- og energikrise. Nu siger kalenderen 2023, så hvordan ser året egentlig ud for branchen? Cabi har spurgt Jakob Beck Wätjen, formand for Horesta Region Midtjylland.
Hvordan står det til for branchen lige nu?
”Vi oplever heldigvis, at folk stadig kommer ud og spiser, men vi er stadig en presset branche. Specielt ved jul og nytår har folk holdt fast i traditionerne trods inflation og høje energipriser, men til hverdag mærker vi et mindre antal gæster. Især takeaway og mindre restauranter i bycentrum kan godt mærke, at folk holder lidt igen med pengene og sparer det spontane restaurantbesøg væk.”
”Den største udfordring er usikkerheden. Hos mange ser ordrebøgerne faktisk gode ud, men man kan være nervøs for, om ordrerne bliver gennemført.”
Er der mange virksomheder i branchen, som må lukke?
”De seneste konkurstal har vist, at branchen bliver ramt. I 2021 var konkurstallet lavere end før coronatiden, men i 2022 er antallet af konkurser i vores branche steget voldsomt. Alt fra tilbagebetaling af coronalån, huslejestigninger og dyrere råvarer til el og energi har fået et gevaldigt nøk op, og i en branche, hvor mange kæmper med små margener, kan det være svært at skabe en drift med sorte tal på bundlinjen. De aktuelle kriser går især ud over takeawaysteder, fx pizzarier, hvor pizzaovnen koster meget energi at varme op. Men vores virksomheder prøver at tilpasse sig – ændre åbningstider, måske lukke til frokost eller have en lukkedag mere.”
Hvad er den største udfordring for branchen lige nu?
”Den største udfordring er usikkerheden. Hos mange steder med forretningskunder ser ordrebøgerne faktisk gode ud, men man kan være nervøs for, om ordrerne bliver gennemført. Bliver vi ved med at have gæster, som vi har lige nu, så skal 2023 nok blive fint. Men kommer folk mindre, så skal vi begynde at tilpasse os. Den usikkerhed gælder alle virksomheder lige nu.”
Mange brancher, heraf Horesta, havde i 2022 store rekrutteringsudfordringer. Hvordan er det nu?
”Rekruttering er blevet nemmere, men vi kan se, at faglærte medarbejdere er sværere at få fat i. Vi vil gerne have, at flere skal gå den faglærte vej som kokke, tjenere og receptionister. Jeg oplever, at der er okay søgning, men der er plads til flere elever i branchen. Flere steder mangler elever i forhold til, hvad de plejer at have.”
Kan rekruttering af unge, som ikke er i job eller uddannelse, være en mulighed?
"Jeg fornemmer generelt, at vores branche har et meget godt samarbejde med jobcentrene og kommunerne. Vi er vant til at støtte unge med forskellige udfordringer og gør det også tit i samarbejde med skolerne. Det er noget, vi er opmærksomme på, men det vigtigste er samarbejdet med kommunerne for at få det til at fungere optimalt i hvert enkelt tilfælde."
Hvad skal der til for at få et godt samarbejde?
”Et godt samarbejde med jobcentret kræver en god dialog og realistiske bud på, hvad der er af arbejdsopgaver, og hvordan de passer til den enkelte. Det er fx svært at komme i en reception, hvis ikke man kan håndtere travle situationer. Så er det nemmere at være i køkkenet, hvor man kan gå og producere i sit eget tempo. Et godt samarbejde kræver, at man kender hinanden og ved, hvilke arbejdsopgaver virksomheden kan byde ind med, og som kommunen også kan tale med de enkelte borgere om. Nogle gange kræver det en meget håndholdt indsats. Hvor jobcentermedarbejderen fx tager borgeren i hånden og får lavet et møde ude hos virksomheden eller tager et møde med virksomheden inden for at høre, hvad der er af muligheder. Det er meget vigtigt for at få et godt samarbejde.”
”Et godt samarbejde med jobcentret kræver en god dialog og realistiske bud på, hvad der er af arbejdsopgaver, og hvordan de passer til den enkelte.”
Fakta om hotel- og restaurationsbranchen:
- Ifølge Danmarks Statistik er 123 restauranter gået konkurs i fjerde kvartal af 2022. Antallet af konkurser er mere end dobbelt så højt som gennemsnittet på 57 konkurser i fjerde kvartal fra det seneste årti. Ifølge SMVdanmark har størstedelen af brancherne rekordmange konkurser i november 2022 sammenlignet med øvrige år.
- De nyeste tal fra STARs rekrutteringssurvey viser, at hotel- og restaurantbranchen har den højeste forgæves rekrutteringsrate (FRR) på 42 %. Tallet dækker både over ubesatte stillinger og stillinger, der er besat med en anden profil. 58 % af de adspurgte virksomheder har svaret, at de er blevet ramt af produktionsbegrænsninger som følge af forgæves rekruttering. STARS rekrutteringssurvey er baseret på jobopslag indsamlet i perioden marts 2022 til og med august 2022.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Billeder
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Her er vinderne af CSR People Prize 202414.11.2024 17:30:04 CET | Pressemeddelelse
Vinderne af årets udgave af CSR People Prize 2024 er fundet. Der blev i alt uddelt fire priser til fire virksomheder, der på hver deres måde har gjort en ekstra stor indsats for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet
ProfilService i Brøndby vinder national CSR-pris – gør en kæmpe forskel for udsatte ledige14.11.2024 17:23:36 CET | Pressemeddelelse
ProfilService vinder CSR People Prize 2024 for deres systematiske arbejde med at ansætte udsatte ledige. Via innovative tiltag og investeringer er ProfilService lykkedes med at finde medarbejdere blandt ledige, der ellers ville have haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Stifter af Gjørtler Ejendomme modtager ildsjælepris14.11.2024 15:57:30 CET | Pressemeddelelse
Thomas Gjørtler, stifter af Gjørtler Ejendomme i Viborg, modtager ildsjælepris ved uddelingen af CSR People Prize 2024. Han får prisen for sit personlige og ekstraordinære arbejde for at give nogle af samfundets mest udsatte en chance på arbejdsmarkedet.
GladTeknik vinder national CSR-pris for at gøre en forskel for unge med diagnoser14.11.2024 15:55:41 CET | Pressemeddelelse
GladTeknik A/S fra Hvidovre vinder af CSR People Prize 2024. Virksomheden har formået at skabe de bedste rammer til, at neurodivergente medarbejdere kan bruge deres superkræfter fuldt ud. Hele 80 % af GladTekniks ansatte har en eller flere diagnoser – inklusiv stifteren selv.
Kids-world vinder national CSR-pris – gør en kæmpe forskel for udsatte unge14.11.2024 14:25:41 CET | Pressemeddelelse
Kids-world i Esbjerg vinder CSR People Prize 2024, fordi de gør en kæmpe forskel for sårbare unge og for samfundet. Hele 88 % af alle virksomhedens nyansatte er unge under 25 år, og så har de gået et ekstra skridt og lavet fritidsjob til unge helt ned til 13 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum